Organisationer: Sundhedsarbejdernes trivsel er afgørende for patientsikkerhed

KRONIK: Trivsel og tryghed for medarbejderne i sundhedsvæsenet er ikke en luksus, men en bydende nødvendighed, hvis vi skal tilbyde sundhedsydelser af høj kvalitet, skriver tre faglige organisationer i en fælles kronik. 

Af Camilla Rathcke, Dorthe Boe Danbjørg og Torben Klitmøller Hollmann
Hhv. formand for Lægeforeningen, næstformand i Dansk Sygeplejeråd og formand for social- og sundhedssektoren i FOA. Alle bestyrelsesmedlemmer i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hvert år den 17. september markerer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, den internationale patientsikkerhedsdag, World Patient Safety Day. Dagen sætter fokus på, at der på verdensplan er flere millioner mennesker, der hvert år dør som følge af fejl og skader i sundhedsvæsenet. Også i Danmark anslås det, at cirka hver tiende borger skades i deres forløb.

Men i år er det ikke kun borgere og patienter, der er i centrum. WHO har valgt at dedikere dagen til alle, der arbejder i sundhedsvæsenet - portører, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, rengøringspersonale, læger, køkkenpersonale, terapeuter. I det hele taget alle, der løfter opgaven med at sikre sundhed og helbred for borgere og patienter.

Det er et tema, vi hilser velkomment, fordi arbejdsmiljø og patientsikkerhed hænger sammen. Vi får mere og mere viden om, at der er en tæt forbindelse mellem trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen og patientsikkerhed.

I et sundhedsvæsen med høj kvalitet og patientsikkerhed må personalets trivsel derfor være en prioritet på linje med de traditionelle mål omkring økonomi, kvalitet og sundhed.

Covid-19 rammer også medarbejderne
Covid-19-krisen har fået en lang række problemstillinger til at stå i et skarpere lys.

Trivsel og sikkerhed for medarbejderne er én af dem. Sundhedsarbejdere har den mest centrale rolle i indsatsen mod covid-19-pandemien, men overalt står de overfor enorme sikkerhedsrisici ved at yde pleje og behandling under pandemien.

En nylig undersøgelse fra Amnesty International anslår, at 7.000 smittede sundhedsarbejdere har mistet livet til covid-19 på verdensplan. Også i Danmark er sundhedsarbejdere blevet smittet på arbejdspladsen, nogle er døde, og det har vist sig, at mange, både patienter og medarbejdere, har senfølger af sygdommen.

En dansk undersøgelse publiceret i The Lancet har vist, at sundhedsarbejdere i front er langt mere udsatte for smitte end andre, og derfor er diskussionen om værnemidler helt reel. Mange har manglet værnemidler. Mange har været utilstrækkeligt uddannet i at anvende dem. Og så har pasform og kvalitet også være med til at udfordre sikkerheden.

Allerede inden covid-19 var der fokus på vigtigheden af medarbejdernes trivsel og tryghed i sundhedsvæsenet. Det amerikanske National Academy of Medicine udgav i 2019 rapporten Taking Action Against Clinician Burnout: A Systems Approach to Professional Well-Being, der sætter fokus på medarbejdernes trivsel.

I rapporten vurderes det, at mellem en tredjedel og halvdelen af alle sundhedsprofessionelle i USA oplever udbrændthed i deres daglige arbejde. Det kommer blandt andet til udtryk ved følelsesmæssig udmattelse og manglende engagement. Fænomenet er arbejdsrelateret og kan ikke løses med individuel behandling af stresssymptomer.

Udbrændthed har konsekvenser 
National Academy of Medicine var også den organisation, der i 1999 gav startskuddet til den moderne patientsikkerhedsbevægelse med den banebrydende rapport To Err Is Human: Building a Safer Health System.

Her blev det dokumenteret, at mange patienter udsættes for direkte skade i deres møde med sundhedsvæsenet.

I den nye rapport er én af konsekvenserne af udbrændthed og dårlig trivsel hos personalet netop, at det går ud over kvalitet og pleje, og det har negativ indflydelse på patientoplevelsen.

Udbrændthed kan også resultere i øget sygefravær, reduceret arbejdsevne, reduceret produktivitet, øget personaleudskiftning og i sidste ende, at medarbejdere helt forlader sundhedsvæsenet.

Personaleflugt er en katastrofe i et sundhedsvæsen, hvor det i forvejen kan være svært at få besat stillingerne. Den britiske ekspert i planlægning af sundhedsvæsenet Mark Britnell advarer i sin bog Human: Solving the Global Workforce Crisis in Healthcare fra 2019 om, at mangel på sundhedspersonale er den største trussel mod fremtidens sundhedsvæsen.

Det er desværre velkendt, at der også i Danmark mangler sundhedspersonale i sundhedsvæsenet, både i regioner og kommuner. For at imødegå problemet er det nødvendigt at gøre sundhedsvæsenet til en mere attraktiv og psykologisk tryg arbejdsplads, mener Mark Britnell.

Mere politisk fokus medarbejderens trivsel  
Der er alvorlige problemer med den fysiske og psykologiske tryghed for medarbejderne i sundhedsvæsenet.

Med baggrund i viden og erfaringer – og de udfordringer, vi står overfor - foreslår vi derfor, at der både ledelsesmæssigt og politisk sættes langt større fokus på medarbejdernes trivsel med følgende fire punkter:

1. En åben og lærende kultur: Der skal lyttes og handles på bekymringer fra medarbejderne, uanset om det handler om kvaliteten af de ydelser, de leverer, eller det arbejdsmiljø, ydelserne leveres i. Der må ikke, som nu, være en usikkerhed om, at utilsigtede hændelser fører til, at man mister sin autorisation eller på anden måde sanktioneres. Hele den stemning, der for tiden hersker mange steder skal ændres, og det skal ske fra politisk hold.

2. Kompetencer, træning og uddannelse: Ved nye opgaver eller arbejdsgange som for eksempel ved covid-19, når opgaver flyttes i sundhedsvæsenet, eller nye IT-systemer indføres, skal medarbejderne klædes på til opgaverne. Der skal være fokus på implementering og en generel opkvalificering i forhold til at foretage løbende forbedringer. Vi har under covid-19 ikke blot manglet værnemidler, men også manglet oplæring i, hvordan de anvendes korrekt.

3. Sammenhæng mellem patientsikkerhed og arbejdsmiljø: Den relativt nye erkendelse af, at psykologisk tryghed blandt medarbejderne og patientsikkerhed hænger nøje sammen, skal selvfølgelig afspejles i de indsatser, som iværksættes i sundhedsvæsenet. Vi foreslår, at læringsarbejdet, som i dag er spredt over mange myndigheder og puljer, bør tænkes på ny med patientsikkerhed for øje.

4. Personalets trivsel som et mål i sig selv: Personalets trivsel bør være et reelt mål på linje med de tre traditionelle mål omkring økonomi, kvalitet og sundhed, og hvor de kortsigtede økonomiske incitamenter ofte vinder over de mere langsigtede. Medarbejdernes trivsel og psykologiske sundhed er ikke en luksus. Det er en bydende nødvendighed, når borgernes og patienternes sikkerhed skal være i top. Og det skal den.

Den årlige internationale patientsikkerhedsdag er en god anledning til at bringe patientsikkerhed på dagsordenen.

At sikkerhed for patienter og borgere og sikkerhed for sundhedsarbejdere hænger sammen, er evident. Men det kræver en stor indsats fra alle sundhedsvæsenets aktører at få sammenhængen til at blive levende i hverdagen.

Som bestyrelsesmedlemmer i Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil vi arbejde utrætteligt for, at øget trivsel og tryghed blandt medarbejderne bliver en faktor for øget patientsikkerhed, og vi vil gerne medvirke til at samle alle om denne dagsorden i de kommende år.

Forrige artikel Hospitalspræst: Iveren efter at behandle skyldes vores frygt for døden Hospitalspræst: Iveren efter at behandle skyldes vores frygt for døden Næste artikel Uddannelsesledere: Indfør turnusordning for sygeplejersker Uddannelsesledere: Indfør turnusordning for sygeplejersker
Hvem skal være Sundhedsministeriets nye departementschef?

Hvem skal være Sundhedsministeriets nye departementschef?

ANALYSE: Der er fuld gang i spekulationerne om, hvem der skal erstatte Sundheds- og Ældreministeriets departementschef, Per Okkels. Region Hovedstadens øverste embedsmand er favorit. Aktørerne frygter en karriererytter, der mentalt stadig sidder i Stats- eller Finansministeriet.