Overlæger: Bedre tid til patienten er afgørende

Af Anja Mitchell
Formand for Overlægeforeningen og Foreningen af Speciallæger

Der går næppe en uge i medierne uden beretninger fra patienter og pårørende om fejl og forfærdelige forløb på sygehusene. Hver gang er reaktionen fra politikerne den samme: Sygehusene og lægerne må sørge for, at patienten kommer i centrum, og de må sikre, at patienterne får den bedste behandling af højeste kvalitet.

I sidste uge tog debatten imidlertid en anden drejning, da det var en overlæge, som gik i medierne og sagde fra. Hun gav sine patienter en stor undskyldning og sagde farvel til sit job, fordi hun ikke er i stand til at give dem den omsorg og behandling af en kvalitet, som de er blevet stillet i udsigt.

Kan ikke honorere begge krav
Udmeldingen vakte opsigt og ikke uden grund. Spændet mellem de politiske løfter og virkeligheden på sygehusene er blevet for stort. Overlægerne og det øvrige personale kan ikke blive ved med honorere kravene om konstant at øge antallet af behandlinger, hvis vi samtidig skal gennemføre politikernes krav om patienten i centrum i behandlingsforløb af højeste kvalitet.

Gennem mere end ti år har sygehusene været en af de sektorer herhjemme, hvor der er skruet mest op for tempoet. Samtidig er der indført stribevis af nye krav: udredningsgaranti, behandlingsgaranti, kræftpakker, hjertepakker, pakkeforløb i psykiatrien, store og krævende kvalitetssystemer, konstante omstruktureringer, centralisering af behandling, supersygehuse etc.

Ikke kun et svigt
Men udviklingen har haft en pris. Vi hører fra flere og flere læger, at det er produktionen og det målbare, der styrer, selv om det hedder sig i alle målsætninger, at vi sætter patienten i centrum. Samtalen med patienten og de blødere værdier som empati og omsorg bliver trængt i baggrunden. Det er ikke kun et svigt i forhold til patienten – det gør også mange læger dybt frustrerede.

Selv om der er kommet bedre styr på medicinudgifterne, er prioritering på sygehusene mere påkrævet end nogensinde. Det mest oplagte sted at begynde er at lægge en dæmper på forventningen om, at sygehusene konstant kan behandle flere og flere patienter inden for de samme rammer.

Anja Mitchell
Formand for Overlægeforeningen

Vi er alt for ofte langt fra at kunne indfri løfterne om at inddrage patienterne og lade dem være med til at styre deres egen behandling. Samtidig har vi alvorlige problemer med at sikre især de svært syge patienter ordentlige forløb med den fornødne tryghed og omsorg undervejs. 

Derfor arbejder vi i Overlægeforeningen sammen med en række organisationer for at få indført den behandlingsansvarlige læge. Det er en speciallæge, som sørger for, at patienten får den rette udredning og behandling. Hun koordinerer behandlingsforløbet og har kontakten til patienten.

Prioritering påkrævet
Den behandlingsansvarlige læge er helt afgørende, hvis sygehusene skal leve op til de krav, politikerne stiller til sygehusene, ikke mindst om inddragelse af patienter og pårørende. Heldigvis bakker både regionerne og Folketinget op om konceptet og arbejder for at få den indført. Men konceptet, som skal sikre bedre sammenhængende patientforløb, forudsætter, at der rent faktisk er tid til det vigtige møde mellem patient og læge.

Sagen med lægen, der sagde undskyld til patienterne, viser, at der er grænser for, hvor mange opgaver man kan læsse oven på et personale, der i forvejen er hårdt presset. Samtaler, kvalitet og behandlingsansvar er tidskrævende opgaver. Derfor må politikerne sikre, at der er de fornødne ressourcer.

Selv om der er kommet bedre styr på medicinudgifterne, er prioritering på sygehusene mere påkrævet end nogensinde. Det mest oplagte sted at begynde er at lægge en dæmper på forventningen om, at sygehusene konstant kan behandle flere og flere patienter inden for de samme rammer.