Overlæger: Personaleflugten fra Østdanmarks sygehuse bunder i destruktiv ledelse og katastrofal digitalisering

Fejlkøbet af Sundhedsplatformen har skabt så store problemer på østdanske sygehuse, at personale fra alle faggrupper flygter. Det digitale jerntæppe, regionerne har bygget ned igennem Storebælt, skal væltes, og digitaliseringsstrategien skal tilrettelægges nationalt, skriver Niels Bentzon og Jacob Rosenberg.

Placeholder image
Købet af Sundhedsplatformen er den største og dyreste fejl i dansk sygehushistorie, skriver Jacob Rosenberg (K) og Niels Bentzon.
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Undrer du dig over al snak om strejkende sygeplejersker, lange svartider på akuttelefonen og personaleflugt?

Ledelsen af sygehusene må jo have svigtet. Se blot TV 2-programmet 'Opråb fra sygehuset' med klokkeklar dokumentation af ledelsessvigt, når samvittighedsfulde medarbejdere indrapporterer utilsigtede hændelser om komplicerede og endog dødelige patientforløb.

Især Region Hovedstadens magtarrogance og førhen ret konfrontatoriske attitude mod de ansatte har skabt afstand mellem ledelsen og medarbejderne. Destruktiv ledelse har medført et negativt skred i arbejdsklima og engagement.

Det går ud over behandlingskvaliteten af borgerne, og når medarbejdernes arbejdsglæde stækkes, påvirkes også forskning, undervisning, rekruttering og fastholdelse af gode medarbejdere negativt.

Digitaliseringspartnerskabet ledet af Mærsks bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, beskrev nyligt strategier for national udbredelse af digitale værktøjer, og det anbefales ikke, at man går fem forskellige og indbyrdes inkompatible veje i nogen som helst sammenhæng.

Hvilket er i lodret modstrid med regionernes selvforståelse, for de fem regionsrådsformænd har ofte fastslået, at det er vigtigt, at regionerne "konkurrerer" indbyrdes med forskellige løsninger i stedet for at samarbejde.

Den største og dyreste fejl i dansk sygehushistorie

I digitaliseringsprocessen har dén holdning været særligt uhensigtsmæssig. Når magt og indsigt ikke følges ad, går det nemlig helt galt. Velkommen til historien om Sundhedsplatformen.

I 2016 ankom en ny "arbejdsgiver" til de østdanske hospitaler: Sundhedsplatformen, som oprindeligt var et faktureringssystem for amerikanske privathospitaler, og som har vist sig håbløst at bruge i Danmark. For Sundhedsplatformen er dårligt designet, og det flytter personalets fokus væk fra patienten. 

Når magt og indsigt ikke følges ad, går det nemlig helt galt. Velkommen til historien om Sundhedsplatformen

Niels Bentzon og Jacob Rosenberg (K), overlæge og professor og overlæge og regionsrådskandidat

I takt med at Sundhedsplatformens mørke sænkede sig over de østdanske hospitaler, og medarbejderne fyldte alle medier med fortvivlede opråb, strammede fegionen blot tommelskruerne og beordrede de ansatte til at løbe endnu hurtigere.

Ledelsen udviste ingen lydhørhed eller velvilje til at erkende, at det amerikanske it-system var en katastrofe. Ikke bare for de ansatte, men også for patientkontaktens kvalitet, for patientbehandlingens sikkerhed og for undervisning, rekruttering, forskning samt indberetning af data til de nationale databaser og den verdensberømte danske registerforskning.

Fejlinvesteringen i Sundhedsplatformen er udførligt beskrevet i bogen 'Destruktiv Digitalisering', som beskriver den største og dyreste fejl i dansk sygehushistorie og konsekvenserne for de ansatte af at få hængt Sundhedsplatformens tonstunge møllesten om halsen.

Bogen beskriver de destruktive konsekvenser af en konfrontatorisk ledelse, der i de efterfølgende fem år fastholdt, at Sundhedsplatformen er verdens ottende vidunder, så de ansatte havde at rette ind, holde mund med al kritik og bare se at få lært, hvordan systemet virker.

Ønsketænkning, gætværk og fejlvurderinger

Regionerne har skabt et digitalt jerntæppe ned gennem Storebælt og dermed gjort præcis det modsatte af, hvad digitaliseringspartnerskabet anbefaler, og hvad mange andre nationale institutioner gør. Hvorfor?

Regionerne har skabt et digitalt jerntæppe ned gennem Storebælt

Niels Bentzon og Jacob Rosenberg (K), overlæge og professor og overlæge og regionsrådskandidat

Fordi dygtige sælgere fra amerikanske Epic forførte de to østdanske regioners administratorer og politikere med et idylliseret billede af en ny "intelligent" elektronisk patientjournal.

Man fremlagde en business case hinsides alle realiteter, hvordan Sundhedsplatformen skulle medføre effektiviseringer, besparelser, højere behandlingskvalitet og større patient- og medarbejdertilfredshed.

Epics software er teknologisk umodent, og implementeringen af Sundhedsplatformen var med statsrevisorernes ord "uprofessionel og kritisabel". Alt var præget af ønsketænkning, gætværk og fejlvurderinger.

Projektets økonomi var helt urealistisk, så det blev en elendig investering, og driftsomkostningerne er nu flerfold dyrere end i Vestdanmark, hvor medarbejderne elsker deres it-system.

Det kan godt betale sig at udskifte Sundhedsplatformen

Rekruttering og fastholdelse af gode medarbejdere handler ikke kun om løn.

De flestes trivsel hænger meget sammen med et godt arbejdsmiljø og muligheder for at gøre dét, som man er bedst til, i gode rammer, der tillader kreativitet, medbestemmelse og nytænkning.

Men når ledelsen betragter én som modarbejder snarere end som medarbejder, dræbes arbejdsglæden, entusiasmen og begejstringen. Det får alt for mange til at forlade drømmejobbet. Så hvis denne onde cirkel skal brydes, kræver det nytænkning af ledelsesstilen.

En udskiftning af Sundhedsplatformen vil være dyr og besværlig, men omkostningerne kan forholdsvis hurtigt tjenes hjem. Anskaffelsesudgiften for Sundhedsplatformen (tre milliarder kroner) er "sunk cost", det vil sige, at pengene er brugt.

Der resterer derfor kun en løbende kontrakt på vedligeholdelse og support, som kan opsiges med et halvt års varsel, så det koster intet at komme ud af kontrakten.

Når ledelsen betragter én som modarbejder snarere end som medarbejder, dræbes arbejdsglæden, entusiasmen og begejstringen

Niels Bentzon og Jacob Rosenberg (K), overlæge og professor og overlæge og regionsrådskandidat

I 2017 blev de to sjællandske regioner tilbudt en gratis option, så man uden ny udbudsrunde kunne have skiftet til det jysk-fynske system. Men det sagde de to østdanske regioners it-chefer nej til. Uden at have spurgt politikerne.

It-direktøren i Region Sjælland forklarede, at "et ja til optionen vil kunne skabe usikkerhed hos medarbejderne". Medarbejderne kunne jo tro, at man holdt en kattelem åben til at kunne slippe af med Sundhedsplatformen, og derfor var det helt logisk, at politikerne ikke skulle orienteres. "Der er jo ikke noget at orientere om," som han sagde.

Hvis man havde udnyttet optionen, kunne man samtidig have levet op til økonomiaftalen fra 2011 mellem Folketinget og Regionerne. Aftalen skulle sikre konvergens mod fælles it-løsninger på sundhedsområdet i Danmark.

Der er mange gode argumenter for et fælles nationalt system. Derfor er der aldrig en eneste folketingspolitiker, der nogensinde har udtalt sig positivt om Sundhedsplatformen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blev nyligt spurgt af Sundhedsudvalget, om tiden er inde til et fælles dansk journalsystem? Men igen fremførte sundhedsministeren regionernes synspunkt, at man i strid med al fornuft ikke vil samarbejde, men konkurrere. Hvilket altså betyder forskellige løsninger i de fem regioner og aldrig ét system. For det ville jo trække tæppet væk under regionernes eksistensberettigelse. 

Så Heunicke svarede før det første, at "det er svært at gennemskue de økonomiske konsekvenser ved en fælles it-platform". Hvilket betyder, at man ikke ønsker at beregne omkostningerne, for resultatet kunne være ubehageligt at forholde sig til.

Og for det andet, at "der er risiko for leverandørafhængighed". Det er relevant nok, for monopolsituationen kan have ulemper, men leverandørafhængigheden kan umuligt blive værre, end den allerede er i Østdanmark, hvor vi nu hænger på amerikanske Epic.

Lad sundhedsministeren tage styringen

Netcompanys direktør, André Rogaczewski, har udtrykt en klog vision for digitaliseringen:

"Vi kunne blive det første land i verden med en national strategi for sundhedsdata. En platform, hvor regioner og kommuner kunne dele information og få et langt bedre overblik over patienter og sygdomsmønstre, og vi ville stå langt stærkere i krisesituationer".

Vi kunne blive det første land i verden med en national strategi for sundhedsdata

André Rogaczewski, direktør, Netcompany

Bemærk, at Rogaczewski intetsteds udtrykker, at det er hensigtsmæssigt, at Øst- og Vestdanmark har forskellige og indbyrdes ikke-kompatible it-systemer. Tværtimod beskriver han det digitale gearskifte, som kan sikre et kvantespring for den danske sundhedssektor, således:

"Vi skal have en digital revolution med overlevering af viden, så vi undgår fejl, som udspringer af, at den ene hånd ikke véd, hvad den anden gør. Det skal fortsat være læger og sygeplejersker, der behandler dig, men de skal ikke forstyrres af administration. Den skal teknologien tage sig af. Den daglige menneskekontakt skal renses for administration og frigøre flere hænder til menneskelig kontakt samtidig med, at vi faktisk registrerer og opsamler mere viden om, hvad der virker".

Dén vision er antitesen til Sundhedsplatformen. Så Folketinget bør tage magten tilbage og påtage sig et nationalt ansvar for at fjerne Sundhedsplatformens åg på de ansattes skuldre og dermed genskabe deres arbejdsglæde, deres tillid til arbejdsgiveren og mulighederne for at vende tilbage til kerneopgaven: At med fuldt bemandede sygehuse varetage udredning og behandling af syge medborgere på højest muligt niveau.

Der er lovhjemmel til, at staten kan bestemme over it-systemerne i regionerne, jævnfør sundhedslovens paragraf 193a. Reglen giver ministeren vidtgående kompetencer og indebærer reelt, at hvis regionerne ikke vil samarbejde om it-udviklingen, kan ministeren overtage styringen.

Så den ansvarlige beslutning om en afviklingsplan for Sundhedsplatformen kan tages på Christiansborg.

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Sundhedsminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Jim Hagemann Snabe

Formand, Siemens AG
cand.merc. (Handelshøjskolen i Aarhus. 1989), adj. professor, CBS

Per Buchwaldt

Ekstern rådgiver
HD (CBS 1982), cand.polyt. (DTU 1980)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser