Patientforeninger: Regeringen skal efter krisen forbedre forhold for pårørende

DEBAT: Coronakrisen tærer på de pårørendes kræfter. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal skabe bedre forhold for pårørende, når krisen er forbi, skriver patientformand Janus Tarp.

Af Janus Tarp
Formand, Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen

Dannmark har nu været lukket ned i en måneds tid på grund af coronavirussen, og det har medført omfattende ændringer i hverdagen for de fleste mennesker. Ændringerne vil vare lang tid endnu.

Virussen har medført, at kommunerne mange steder har skåret ned på en række praktiske opgaver som rengøring og tøjvask for de svageste borgere – personer, der måske er syge eller lever med et handicap.

Derved har borgerne samtidig fået mindre kontakt med andre mennesker, og måske har de også holdt sig mere indendørs for ikke at blive smittet. Det har forstærket en følelse af ensomhed, som mange mennesker med handicap i forvejen har.

Pårørende trækker et tungt læs
Hvem har så til gengæld måttet træde til? Det har landets mange pårørende. Det er vi fra Ulykkespatientforeningen og Polioforeningens meget taknemlige for.

De pårørende har imidlertid sideløbende skullet håndtere en svær situation med hjemmearbejde, nogle er måske blevet fristillet fra arbejdet eller andet, og samtidig har de skullet passe på os og hjælpe os. Så tak for det.

En mindre rundspørge, som er foretaget i denne uge blandt vores medlemmer, viser, at knap 40 procent har trukket mere på de pårørende, end de ellers gør til hverdag, så arbejdsbyrden for de pårørende er steget under coronaepidemien.

Undersøgelser fra blandt andet KMD i 2018 og Ulykkespatientforeningen 2017 har vist, at pårørende allerede trækker et stort læs. 22 procent af Danmarks befolkning er ifølge KMD erhvervsaktive pårørende. Det er formentlig forøget under krisen.

Cirka halvdelen af alle pårørende hjælper to til tre timer om ugen, mens en fjerdedel hjælper over syv timer om ugen. KMD-undersøgelsen afspejler, at jo flere timer om ugen en pårørende hjælper, jo oftere oplever de, at det belaster deres arbejdsliv, karriere og deres fysiske og psykiske helbred.

Ni procent af de pårørende har været nødt til at melde sig syge på grund af pårørendeopgaver. Ulykkespatientforeningens undersøgelse fra 2017 viste, at knap 40 procent af de adspurgte angav, at pårørendeopgaverne havde en negativ indflydelse på deres arbejdsmarkedstilknytning.

Behovet for hjælp bliver ikke mindre
De pårørende spiller altså en vigtig rolle ved at yde omsorg over for syge, ældre og mennesker med handicap, og samtidig er de udfordrede i forhold til at få en hverdag med familie, venner og arbejde til at hænge sammen.

Støtten kan være alt fra praktisk hjælp med rengøring og indkøb til blot at tale med de syge, der har et behov for det. Og behovet bliver næppe mindre de kommende år med stadig flere ældre, samtidig med at samfundet står over for forskellige økonomiske prioriteringer.

Og at de pårørendes hjælp er kærkommen, er der ingen tvivl om. For nogle år siden spurgte vi i Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen vores ældre medlemmer om, hvorvidt de var ufrivilligt ensomme. Det var de.

15 procent af de ældre angav, at de var afhængige af hjælp fra deres børn, og 20 procent angav, at deres fysiske begrænsninger forhindrede dem i at deltage i aktiviteter uden for hjemmet.

30 procent angav, at de ofte følte sig ensomme, så det er vigtigt, at vi får bevaret de menneskelige relationer, der opstår, når de pårørende er der.

Myndighederne bør skabe bedre forhold
Det er vigtigt, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter tager en snak om, hvordan man får skabt bedre forhold for de pårørende, når krisen er kommet på afstand.

Hvis myndighederne har en mere eller mindre udtalt forventning om, at de pårørende skal løse en lang række opgaver, så er det vigtigt, at de pårørende også har muligheden for det.

Fra EU's side kom der for et år siden et forslag om pårørendedage, som skal implementeres i dansk lovgivning. EU-forslaget er et sted at starte.

Herudover er er der flere pårørende, der efterspørger bedre aflastning og afløsning, så de pårørende i større grad får mulighed for at få lidt hjælp i en ellers presset hverdag. Det er et andet sted at starte.

Vi stiller i hvert fald gerne op sammen med de andre organisationer, der arbejder med og for pårørendes vilkår, og indgår i en dialog om, hvordan vi kan hjælpe de pårørende.

Herudover kan vi anbefale regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter at tage et nyt kig på de fem principper om bedre forhold, som vi sammen med 29 andre organisationer var med til at udarbejde sidste år.

Vi står gerne sammen med de andre organisationer til rådighed for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe de pårørende.

Forrige artikel Kronik: Rammer coronavirussen især indvandrere og fattige? Kronik: Rammer coronavirussen især indvandrere og fattige? Næste artikel DF: Juster forsøgsordningen med medicinsk cannabis DF: Juster forsøgsordningen med medicinsk cannabis