Professor: Skal vi behandle, før vi har en diagnose?

KRONIK: Vi bør stille en ordentlig diagnose for problemerne i sundhedsvæsnet, inden vi begynder at behandle med store strukturreformer, skriver sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

Af Kjeld Møller Pedersen
Professor, SDU

Overskriften er selvmodsigende, men når vi ser på spørgsmålet om en eventuel sundhedsreform, er den desværre sigende.  

Kuren er strukturreform (for reformens skyld?) – men kur for hvad? Kæden kan udvides til udredning – diagnose og behandling, hvor man rask væk springer de to første led over. 

Det er ikke ukendt i den politiske verden: handling og (for) hurtige løsninger, men er det et godt udgangspunkt for en sundhedsreform? 

En postmoderne tidsalder
De fleste medgiver vel, at en rimelig præcis diagnose er afgørende for et relevant behandlingsvalg. I det mindste ville en sundhedsprofessionel risikere en klagesag, hvis det ikke var tilfældet – men politikere står kun til regnskab på valgdagen. 

Og de fleste vil vel også mene, at en diagnose forudgås af en grundig udredning, hvor symptomer let kan føre på afveje.  

Men er dette måske overdreven rationalistisk tænkning i en postmoderne tidsalder? Det håber jeg ikke – eftertanke, omtanke og viden er stadigvæk gode kvaliteter – men det er måske alligevel forældede akademiske idealer, når vi taler om reform?

Hellere evolution end revolution
De fleste reformer er baseret på mere eller mindre grundige udredninger, betænkninger og rapporter. 

Det var tilfældet med sundhedsreformener i 1970'erne, og det var også tilfældet for 2007-strukturreformen. Blandt andet 2003-rapporten fra Det rådgivende Udvalg og 2004-betænkningen i tre bind fra Strukturkommissionen. 

Det var i det mindste udredninger, medens diagnosen nogle steder var lidt tvetydig. Løsningen blev den struktur, vi kender i dag, og som har tjent som ramme for sundhedsvæsenet i de seneste godt ti år.

Den er absolut ikke perfekt og kan med fordel forbedres, uden at man behøver at tale om reform, jævnfør det forslag om sundhedsklynger, som kollegaer og jeg fremsatte i foråret. Tænkningen var evolution, ikke revolution.

Man springer led over
Rækkefølgen er og bør være udredning, indkredsning af de problemer, der skal løses, efterfulgt af mulige løsninger. Det er en tidsmæssigt opdelt sekvens – især med god tid mellem udredning/diagnose og løsninger.

Noget tyder på, at statsministerens påtænkte reform udfordrer denne tænkning. Man springer nogle af leddene over og presser det samlede forløb tidsmæssigt. Der vil utvivlsomt kun komme én rapport – måske sideantalsmæssigt rimelig stor – med en kombination af udredning, diagnose og løsning og med meget lidt tid til debat. 

Udfordringen er sammenhængen
I 2013-evalueringen af strukturreformen lød én af de mere kloge sætninger: ”Opdelingen af sundhedsopgaverne mellem kommuner, regioner og praksissektoren (… ved 2007-reformen) har skabt nye snitfladeproblematikker og stiller krav om samarbejde på tværs af myndigheds og sektorgrænser.  …  At snitfladeproblematikkerne på sundhedsområdet ikke generelt løses ved flytning af myndighedsansvar”. 

Dette er centralt, fordi én af hovedbegrundelserne for regeringens påtænkte reform er at skabe bedre sammenhæng, som er et andet ord for snitfladeproblemer. 

Ved Venstres folketingsgruppes sommermøde i august 2018 stillede statsministeren spørgsmålet: ” … hvad … er sundhedsvæsenets udfordringer de kommende år. Og det er kort sagt sammenhæng. Sammenhæng for patienten, for borgeren, for mennesket. Et stærkere sundhedsvæsen tættere på borgerne”.  Citatet fra 2013-evalueringen illustrerer, at bedre sammenhæng ikke nås ved omfattende strukturændringer.   

Kort tid til debat
Reformforslaget vil sandsynligvis blive en del af et tidligt valgudspil frem mod det folketingsvalg, der jo skal være afholdt senest 17. juni 2019.   

Og i parentes bemærket: Taber blå blok, vil en Mette Frederiksen-regering næppe lave en omfattende reform af sundhedsvæsenet.

Tidsforløbet for den påtænkte reform kan der kun gisnes om, men starter vi bagfra, står nogle ting fast: Med valg til Europarlamentet 23. maj 2019 må et folketingsvalg falde før – i modsat fald ville der være mindre end én måned til den seneste dato for et folketingsvalg 17. juni. 

Antag nu, at folketingsvalget senest kommer allerførst i april måned – fordi senere ville kollidere med påsken. Og det bebudede reformforslag kommer nok tidligst omkring 20. januar – hvis det i det hele taget kommer. 

Det vil efterlade meget kort tid til debat om forslaget og reelt hindre lovvedtagelse før et folketingsvalg, men nok være baseret på en ’forståelse’ med DF.

Derfor bliver reformforslaget en del af valgkampen, men det er uklart, hvor helhjertet der vil blive slået på tromme for det i hele blå blok. Valgstrategerne bør skele til tidligere valg. 

Hertil kommer, at en valgkamp ikke giver en seriøs debat om et så vigtigt emne som et endnu bedre sundhedsvæsen, men naturligvis helt i orden, hvis der har været en forudgående debat.

Selvom sundhed i meningsmålinger står højt på vælgernes dagsorden – typisk nummer et eller to – er det bemærkelsesværdigt, at det ikke har spillet nogen stor, endsige afgørende rolle ved valgene i 2001, 2005, 2008, 2011 og 2015.   

Danskerne går ikke op i struktur
Ved septembervalget i 2011 introducerede VK-regeringen og Dansk Folkeparti først i august et forslag om at afskaffe de folkevalgte regionsråd, men det kom overhovedet ikke til at spille en rolle i valgkampen.

Når sundhed står højt på vælgernes dagsorden, skyldes det noget jordnært: Bliver jeg behandlet hurtigt nok og til tiden med mere.

Det mere abstrakte – ’strukturen’ i sundhedsvæsenet – spiller tilsyneladende ikke en stor rolle for den menige dansker.  

Hvad vil hr. og fru dansker mene om at nedlægge de folkevalgte regionsråd for at erstatte dem med fem administrative enheder, måske endda med ikkefolkevalgte bestyrelser kombineret med ét eller andet statsligt organ? Bliver det bedre for mig, vil danskerne spørge.

Det vil kræve overmenneskelige talegaver at forklare det. Vil 21 sundhedsfællesskaber skabe en overbevisende vision om noget bedre – især fordi mange detaljer ikke vil være afklaret, når forslaget fremlægges?

Forrige artikel EL: Konservatives mål for sundheden kræver en helt anden finanslov EL: Konservatives mål for sundheden kræver en helt anden finanslov Næste artikel Kost og Ernæringsforbundet: Diætister er en uundværlig del af behandlingen Kost og Ernæringsforbundet: Diætister er en uundværlig del af behandlingen
  • Anmeld

    Marianne Lindegaard

    Sundhedsplatform

    Jeg hører fra en absolut pålidelig kilde, at den i DK så udskældte sundhedsplatform fungerer perfekt i Holland. Helt identisk system.
    Kan det være rigtigt?

  • Anmeld

    Rolf Andersen

    Sundhedsplatformen og ...

    Kære Marianne Lindegaard,

    Sundhedsplatformen og Sundhedsreformen er to vidt forskellige ting, selvom der selvfølgelig er et vist overlap.

    Sundhedsplatformen er et fælles it-system for Region Hovedstaden og Region Sjælland (et system, som de andre regioner ikke ville være med i)

    Sundhedsreformen er en total reform (tror vi nok ;) af HELE det danske sundhedssystem.

  • Anmeld

    Axel René Aubertin · Pensioneret praktiserende læge.

    Historien gentager sig

    Så kaster formanden for Venstre sig igen ud i en sikker fiasko.. Hans forrige strukturreform har været umådelig dyr for det danske samfund. En ny "reform" af behandlingsvæsenet vil atter skabe kaos i alle led i det ganske udmærkede samarbejde, som fungerer udmærket på de nuværende præmisser. Samarbejdet går kun galt, når man underkender almen praksis store og væsentlige rolle i hele det danske behandlingssystem. Det politisk administrative system i Danmark formår ikke, at skabe og drive verdens bedste behandlingsvæsen, når men aldrig hører efter eller forstår , at lægefagligheden i al behandling er det vigtigste. Ikke antal af sygehuse eller 21 idiotiske "sundhedshuse", som vil udgøre en klods om benet på den rette lægefaglige behandling.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    En gang hed det perspektivplaner

    For ca. 50 år siden arbejdede man med begrebet perspektivplaner. De var - i modsætning til nutidens reformoplæg - karakteriseret ved at være langsigtede.

    Der var flere grunde hertil: Datidens politikere og deres store partimedlemskarer kommunikerede løbende med hinanden, så ting blev endevendt og ting tog tid.

    Den nødvendige økonomiske forudsætning skulle være til stede, før man foretog sig noget overilet.

    Mediernes revolverjournalistik over for politikerne var endnu ikke opfundet.

  • Anmeld

    Claus S. Friis

    Sundhedsplatform

    Måske fordi man i Danmark valgte at købe discount versionen, mens man i Holland købte den udvidede.
    Det største problem er vel nok, at man har købt et system, der er udviklet til en væsensforskellig anderledes kultur end den, man i Danmark kører sundhedssystem efter. Og at politikerne høstede besparelserne før systemet for alvor er kommet i rutinedrift.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Lars Larsen effekten

    Danske politiske beslutningstagere falder - med al respekt for Lars Larsen - for let for "Lars Larsen effekten": "Jeg har et tilbud du ikke kan afslå" - ikke mindst når det gælder indkøb af "nye" - læs genbrugte - IT-systemer, der oprindeligt er udviklet til helt anderledes strukturer end de danske.

    Det mest tankevækkende ved de havarerede danske statslige indkøb - det gælder også jernbanemateriel - er, at de beslutningsprocesser, der ligger forud disse indkøb, må være foretaget af mennesker, der aldrig i deres liv har fået råd og vejledning fra de hundredevis af dygtige danske eksportører, der dagligt hjemtager de udenlandske gevinster, der over hovedet gør det muligt for Danmark at være et velstands- og velfærdssamfund.

    Hvorfor er det mon sådan?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ?? Reformforstoppelse og diagnose??

    Som ganske almindelig borger, der har arbejdet i undervisningssektoren i en menneskealder, kan jeg kun give Kjeld Møller Petersen helt ret.
    Hvordan i alverden kan man finde på den ene gang efter den anden at igangsætte omfattende og meget bekostelige reformer uden at foretage en forudgående grundig evaluering / diagnostisk undersøgelse af, hvad der er i vejen, hvad der ikke fungerer , hvad der fungerer og hvad skal der til, for at hjulene kan snurre hensigtsmæssigt? Man går igang med en behandling, uden at have stillet en diagnose.
    **I min optik tør man ikke stille diagnosen, for diagnosen vi primært blive: Blodmangel. **
    Når man ikke har klarlagt årsagen, og patienten hverken får ordineret behandling, jern eller blodtransfusion, så vil patienten i bedste fald få det dårligere.
    Af skræk for egen politiske taburet tør man ikke stå ved, at systemet er anæmisk pga af de omfattende nedsparinger og manglende tilførsler af energier/ressourcer. Derimod foreslår man politisk (som den rene kvaksalver) at blokere tilførslen af blod til hovedpulsårerne: Regionerne skal nedlægges....!!
    ....
    Kan man forestille sig, at en mekaniker går igang med at reparere en motor, uden først at finde ud af, hvad der er i vejen, hvad der skal gøres, og hvad der skal til.... og hvad det vil koste?
    ....
    Skolereformen blev trukket ned over hovedet på alle med afvisning af ethvert samarbejde med den store videns- og erfaringsbank, der har og havde fingeren på pulsen. Medarbejderne var både dovne, uduelige og uoplyste. Både de menneskelige og de funktionsmæssige omkostninger har været og er kolossale.
    Man gentog i sin egenrådige selvopfattelse "successen" med udflytningsreformen. hvor de rådgivende vidensfunktioner blev flyttet så langt væk fra Christiansborg som muligt... Helt til Hanstholm.. (I stedet skal der så ifølge det nyeste etableres erhvervsvirksomheder på Amager på nyetablerede øer.... samt dyr bebyggelse på opfyldte øer ude i Øresund)?

    Ok. Ret skal være ret. Man nedsætter råd og kommissioner,...men sørger dog for, at såfremt de ikke finder frem til det efter politikernes opfattelse rigtige resultat, så bliver man som rådsmedlem hverken politisk udvalgt og slet ikke genvalgt.
    Joooo, Dybbøl Mølle maler.... Vingerne snurrer,....I hvert fald, hvis der er vindenergi nok.
    ....
    Forhåbentligt tager jeg fejl, når jeg tror, at man igen, igen vil komme med en "storslået" reform uden at have rådført sig med sagkundskaben i sundhedsvæsnet og med de folkevalgte driftsherrer i regionerne.
    Indtil videre er alt en hemmelighed, så vi borgere har det som børnene op til jul. De ved, at de får "gaver" og er spændte på, om gaverne trods den flotte indpakning kan bruges til noget.
    PS: Hvis man har forstoppelse eller tarmslyng er det en god ide at gå til lægen, så der kan stilles en diagnose og den rette behandling kan ordineres og igangsættes..

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Men der er ikke byttemærke på

    Klart nok I.R. Berthelsen, men "gaven" har desværre den mangel, at den ikke er forsynet med byttemærke.

  • Anmeld

    Johanna Haas · cand. mag

    Tak til Anthony Barret

    Jeg undrer mig ofte over, at politik er blevet så forfærdeligt og at udtalelserne fra politisk hold og de efterfølgende tiltag rent ud sagt ofte virker uigennemtænkte, umenneskelige eller idiotiske. Jeg har ved forskellige lejligheder luftet anken om, at det var anderledes, da jeg var barn. Og de fleste af mine jævnaldrende har faktisk afvist dette.
    Men du gav mig en kortfattet og præcis forklaring her, der falder fint i tråd med min fornemmelse

  • Anmeld

    Axel René Aubertin · Pensioneret praktiserende læge.

    I.R. Bertelsen har ret.

    Tak for en fint sarkastisk indlæg. Som tidligere "fagaktiv praktiserende læge med mere end 30 års viden om behandlingsvæsenet, vil Lars Løkkes misforståede reform kun skade kaos i både forvaltning og aktivitet i behandlingsvæsenet, specielt fordi hans ideer er lægefaglig uduelige. Det vil kun koste mange penge og på ingen måde forbedre, hverken samarbejdet eller kvaliteten i behandlingsvæsenet. Han sidder alle lægefaglige advarsler overhørige. Det næstværste er, at medierne ikke formår, at fortælle vælgerne, hvad fagfolkene på behandlingsområdet mener om denne "Uløkkereform"

  • Anmeld

    Christian V

    Tak

    Burde være indlysende, men er det desværre ikke.

    Politik (og visse uddannelser) er primært prædefinerede holdnings opbygning, derfor er det så afgørende vigtigt, at professorer går i rette med den manglende substans - for medierne evner det ikke.

Ja tak til bindende nationale standarder på KL-konference

Ja tak til bindende nationale standarder på KL-konference

REPORTAGE: Der var tøvende opbakning til indholdet i regeringens sundhedsreform på KL's konference om det nære sundhedsvæsen. Til gengæld lød der et rungende ja tak til bindende standarder for de kommunale sundhedsindsatser.