Psykologforening: Modernisering af psykologlov er langt fra mål

DEBAT: Dansk Psykolog Forening hilser en revidering og modernisering af psykologloven velkommen, men med det nuværende forslag kommer borgere og psykologer i klemme, skriver formand Eva Secher Mathiasen.

Af Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog Forening hilser Social– og Indenrigsministeriets initiativ til at revidere og modernisere psykologloven velkommen. Der er stort behov for en revision, men det nuværende forslag gør, at både borgere og psykologer kommer i klemme.

Loven er et afgørende juridisk grundlag for professionens udøvelse i Danmark, og det fungerer som en kvalitetssikring af psykologers virke og sikrer derfor en beskyttelse af forbrugerne: De kan klage til en offentlig myndighed og er sikret en høj faglighed hos psykologerne, fordi titlen er beskyttet og på grund af autorisationen.

Langt de fleste klager over psykologer er rettet mod børnesagkyndige psykologer, og det er ikke tilfældigt.

Behandling af klager kræver kvalitet
Psykologer, der fungerer som børnesagkyndige for domstolene og Statsforvaltningen, arbejder i et følelsesmæssigt minefelt, hvor de mest indgribende foranstaltninger overfor en familie overvejes og besluttes.

Deres vurdering af forældrenes evner kan blive tungen på vægtskålen, når en myndighed afgør, hvor ofte faderen eller moderen skal se sine børn efter en skilsmisse, og hvor barnet skal bo. Eller i yderste konsekvens, om børn skal tvangsfjernes fra deres mor og far.

Derfor er det heller ikke overraskende, at trusler, udhængning på internettet, politianmeldelser, sagsanlæg og klager med jævne mellemrum rammer børnesagkyndige psykologer.

Den forælder, der mister myndighed over sit barn eller ikke længere har bopæls- eller samværsret, vil naturligt reagere voldsomt på afgørelsen.

Ikke sjældent fører det til, at en forælder tager initiativ til, at sagen trækker ud, eller at konflikten mellem forældrene opretholdes på grund af mistanke om sagsbehandlingsfejl. Og det kan være vanskeligt for forældrene at acceptere afgørelser og give barnet ro til en sund udvikling.

Derfor er det helt afgørende, at klager over psykologer behandles både sagkyndigt og juridisk med den størst mulige kvalitet og sikkerhed for præcision i afgørelserne. Det skaber den nye revision af Psykologloven desværre ikke grundlag for - tværtimod.

Forslag til forbedringer af lovforslag
Dansk Psykolog Forening har følgende forslag til forbedringer af loven:

For det første rummer lovudkastet ikke tilstrækkelige bestemmelser om, hvordan loven overholdes. Det er derfor tilsvarende uklart for både borger og psykolog, hvordan den overtrædes.

Det er umiddelbart sædvanligt for lovgivning, der regulerer et klagenævns virke, at bestemmelserne ikke findes i selve loven.

Men forskellen er, at der til andre tilsvarende klagenævn - for eksempel Advokatnævnet og Sundhedsvæsenets disciplinærnævn - findes tilstødende lovgivning - henholdsvis retsplejeloven og sundhedsloven - der præciserer, hvordan professionen udøves lovligt.

Det gør der ikke for Psykolognævnets vedkommende.

Derfor anbefaler Dansk Psykolog Forening, at ministeriet i forlængelse af revisionen af loven nedsætter en arbejdsgruppe, der får til opgave at formulere kriterierne for de faglige og etiske forhold, som nævnet bedømmer psykologens virke ud fra.

For det andet fremgår det af udkastet, at Psykolognævnet skal forholde sig tydeligere til det psykologfaglige indhold i klagesager. Det finder Dansk Psykolog Forening helt nødvendigt.

Det er for eksempel slet ikke ligegyldigt, om kritik af en forældreevneundersøgelse alene har at gøre med, om psykologen har inddraget forældrene i den forkerte rækkefølge, eller om psykologen helt grundlæggende har vurderet deres forældreevne forkert.

Fordi førstnævnte ikke har betydning for en myndigheds afgørelse om, hvor barnet skal bo – men det har det sidste.

Ligeligt antal sagkyndige
I revisionen stilles der krav om, at formanden for nævnet er jurist, men der stilles ikke kvalifikationskrav til de fire andre medlemmer af rådet. To af dem er lægmænd, og to udpeges af Dansk Psykolog Forening.

De to sidste vil oplagt i praksis blive psykologer, men to personer er ikke nok til at sikre det brede kvalifikationskrav, der er behov for for at sikre tilstrækkelig sagkyndighed i nævnet, som behandler mange typer af klager.

Til sammenligning har Advokatnævnet ni lægmænd og ni advokater. Revisornævnet har seks revisorer og seks regnskabsbrugere. Her er der altså en helt anden garanti for, at bredden i kvalifikationer hos gruppen af sagkyndige er sikret, samtidig med at der er sikret et ligeligt antal sagkyndige henholdsvis lægmænd.

Derfor anbefaler Dansk Psykolog Forening, at der oprettes et psykologfagligt råd, som kan varetage den sagkyndige vurdering for nævnet, som herefter kan afgøre sagerne på et tilstrækkeligt grundlag.

Sager skal være behandlet på kvalificeret baggrund
I Norge gennemgår en kommission samtlige erklæringer, som ligger til grund for en juridisk afgørelse på børneområdet. Fordi det er så afgørende, at afgørelserne er præcise og rigtige for barnet. Alternativt kan nævnet suppleres med flere lægmænd og psykologer.

Og der bør naturligvis stilles krav om, at de personer, som Psykologforeningen udpeger, er autoriserede psykologer.

Under alle omstændigheder skaber det nuværende forslag til nævnssammensætning langt fra et tilstrækkeligt grundlag for, at sagkyndige vurderinger hviler på et tilstrækkeligt grundlag.

For det tredje foreslås det i revisionen, at navne på psykologer, der får kritik af nævnet, fremover skal offentliggøres. Og lad os først slå fast, at Dansk Psykolog Forening betragter offentliggørelse som en naturlig udvikling mod åbenhed og gennemsigtighed.

Det forudsætter bare, at sagerne er behandlet på et kvalificeret grundlag, fordi psykologen dels bliver truet på sit levebrød og efterfølgende risikerer udhængning, sagsanlæg, politianmeldelser og årelange personlige og professionelle angreb fra den forælder, som fik en uønsket afgørelse.

For det fjerde består sekretariatet for psykolognævnet af jurister, ligesom deres chef skal være jurist og samtidig formand for nævnet.

Det er selvfølgelig sammenligneligt med nyere forvaltning og styring af offentlige områder, at teknikerne antages vigtige, mens de sagkyndige ikke tillægges vægt. Jura er vigtigt, men det er mindst lige så vigtigt, at sagerne afgøres fagligt korrekt.

Valget af professionsbaggrund har betydning for den samlede sagsbehandling og lægger vejen til afgørelser for vigtige sager, hvor børn og forældre potentielt får livet vendt op og ned.

Dansk Psykolog Forening foreslår derfor, at der altid skal medvirke psykologfaglig bistand i det sekretariat, som laver indstillinger i klagesager, så der kommer en mere passende bredde i de kompetencer, der lægges til grund for Psykolognævnets arbejde.

Dansk Psykolog Forening anbefaler på det stærkeste, at Folketingets politikere ikke vedtager det nuværende udkast til loven. Både børn, forældre og psykologer er bedst tjent med en psykologlov, der tager bedre højde for den praksis, hvori den anvendes.

Forrige artikel Hjernesagen: Hjerneskadede skal kunne klage over rehabiliteringstilbud Hjernesagen: Hjerneskadede skal kunne klage over rehabiliteringstilbud Næste artikel Speciallæge: Politikere må beskytte et sårbart sundhedspersonale Speciallæge: Politikere må beskytte et sårbart sundhedspersonale
Podcast: Bør Europa have et fælles epidemiberedskab?

Podcast: Bør Europa have et fælles epidemiberedskab?

AJOUR: Coronavirussen har ramt Europa hårdt, og derfor burde EU-landene genoplive snakken om et styrket europæisk epidemiberedskab. Det mener tidligere dansk generaldirektør i EU-Kommissionen, Claus Haugaard Sørensen. Lyt til et interview med ham i dagens udsendelse.