Radikale: Psykiatrien skal stå øverst på årets sundhedspolitiske dagsorden

DEBAT: Vi har opbygget et samfund, der udløser stress og presser danskere i alle aldre. Der er brug for en 10-årsplan for psykiatrien, skriver Stinus Lindgreen.

Coronaen har kun gjort arbejdet med en ny plan for psykiatrien vigtigere, lyder det fra den radikale sundhedsordfører.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stinus Lindgreen (RV)

Sundhedsordfører

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den har ladet vente på sig, den meget omtalte og i høj grad savnede 10-års plan for psykiatrien.

Det kan undre, når vi i dag har så stor viden om, hvor mange danskere, der i løbet af deres liv er i berøring med psykisk sygdom, hvad end det er som patient eller pårørende.

Når hver tredje dansker på et eller andet tidspunkt i løbet af livet bliver ramt af psykisk sygdom, er det ufatteligt, at psykiatrien i så lang tid har været behandlet som en lidt forsømt lillebror i sundhedsvæsnet.

Mistrivsel hos børn og unge
Corona-pandemien har bestemt ikke gjort opgaven lettere. Vejen frem for en 10-årsplan er blevet forlænget og forsinket, og den mentale sundhed hos børn, unge og voksne lider under nedlukningen.

Psykisk og fysisk sygdom må ligestilles.
Stinus Lindgreen (RV)
Sundhedsordfører

Særligt hos børn og unge ses tydelige tegn på mistrivsel med selvskade og spiseforstyrrelser som klare advarsler. Netop derfor kan det heller ikke vente længere med at en langsigtet plan, der sætter retning for, hvordan vi behandler danskere med psykisk sygdom.

Ja, vi har taget skridt på de seneste års finanslove med 600 millioner kroner årligt til at styrke psykiatrien og senest ved at gøre psykologhjælp gratis for unge. Det er gode og tiltrængte tiltag, men der er brug for langt mere.

Læs også

Kræftens Bekæmpelse: Sundhedsvæsenets grundproblemer holder ikke pause under coronaen

Debat

Forebyggelse er det vigtigste redskab
Der er områder i psykiatrien, som det for mig at se er indiskutabelt, at vi skal gøre op med. Psykisk og fysisk sygdom må ligestilles.

Der skal være tid og kapacitet. Alvorligt psykisk syge patienter skal ikke sendes på gaden, fordi der mangler sengepladser. Og vi skal arbejde med at skabe den nødvendige sammenhængskraft mellem kommuner og regioner, så ingen bliver tabt mellem to stole.

Men ét af de vigtigste redskaber, vi skal have med i en 10-års plan, er forebyggelse. Omkring 15 procent af danske børn og unge under 18 år har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år. Læg dertil et år med nedlukning, angst og uvished.

Det gør kun opgaven med at styrke hjælpen til psykisk sårbare børn og unge så meget desto vigtigere. Det handler om hurtigere at få opsporet og behandlet.

Børn, der i forvejen er i risikogrupper, skal have skræddersyede tilbud, og PPR-indsatsen i kommunerne skal styrkes. Det må ikke være postnummeret, der afgør kvaliteten af den tilbudte hjælp.

Pandemien har udfordret den mentale sundhed
Men en 10-års plan for psykiatrien skal ikke kun behandle symptomer. Den er også nødt til at arbejde med årsagen til problemerne. Og i den del af forebyggelsen ligger en afgørende, men også virkelig kompleks opgave.

For vi må bare indse, at vi har opbygget et samfund, der i høj grad udløser stress og presser danskere i alle aldre. Hvordan skaber vi ro for børn og unge i en hektisk hverdag med en massiv informationsstrøm, mens vi samtidig gør dem robuste til de udfordringer, de også må møde i livet?

Løsningerne er ikke ligefor, men det understreger endnu engang for mig, at vi ikke kan tænke psykiatri uden massivt fokus på den tidlige indsats.

Med en pandemi, der i den grad har udfordret vores mentale sundhed, så må en psykiatriplan være øverst på den sundhedspolitiske dagsorden for 2021.

Politik har aldrig været vigtigere