Psykologforeningen: Politikerne skal øremærke de afsatte penge til psykologhjælp

Vi har levet med covid-19 i et år nu. Et år, hvor vi har set, hvordan en pandemi kan vende op og ned på et samfund og på den enkeltes liv. Nu ser vi for alvor, hvad en krise gør ved os.

Coronakrisen er populært sagt lavet af det materiale, der giver angst og depression. Vi ved fra forskningen, at kriser påvirker vores mentale sundhed, og vi må forvente en vækst i forekomsten af angst, depression, stresstilstande og belastningsreaktioner, og at mennesker med mere alvorlige psykiske lidelser får det værre.

Hope-projektet fra Aarhus Universitet viser også, at mange danskere er stressede. 48 procent af de unge svarer, at de føler sig stressede. I foråret var det 38 procent. Blandt midaldrende føler omtrent 35 procent sig i dag stressede mod 25 procent i foråret.

Alt tyder på, at corona kommer til at kaste lange skygger over danskernes fysiske og mentale helbred. Derfor er forebyggelse og håndtering af danskernes mentale mistrivsel en af de vigtigste politiske prioriteringer i 2021.

Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Pengene skal øremærkes
Derfor er det heller ikke overraskende, at vi har set en stigning i behovet for psykologbehandling.

Hvis man sammenligner sidste kvartal i 2020 med sidste kvartal 2019, kan man se, at psykologerne har 31 procent flere konsultationer til behandling af angst. Vel at mærke hvis man renser tallene for andre ændringer, og selvom der er et mørketal, blandt andet fordi lægerne ikke i samme grad udsteder henvisninger til borgere, der ikke kan betale egenandelen til psykologhjælp.

Samtidig er ventelisterne lange på trods af, at der er psykologer nok til at løse opgaverne. Det kan virke både besynderligt og som dårlig timing, når der i 2020 var 70 millioner kroner, som Folketinget havde afsat til psykologbehandling, som regionerne endte med at bruge på andet. I 2021 er udsigten lige nu, at det bliver 50 millioner kroner, alt imens ventelisterne bliver længere.

Der er behov for politisk handling, så pengene kan komme ud at arbejde bedre for det, de er afsat til.

For det første bør pengene øremærkes til psykologbehandling. For det andet bør behandlingspuljerne lægges sammen, så pengene bruges dér, hvor borgerne har behov. For det tredje bør man ændre bekendtgørelsen, som slet og ret forhindrer, at psykologerne kan komme til at indgå som en integreret del af det sammenhængende sundhedsvæsen.

LÆS OGSÅ: Psykiatere: Psykiatrien skal lade sig inspirere af kampen mod kræft

Efterslæbet truer
Vi ved fra forskningen, at kriser også påvirker vores mentale sundhed på sigt. Det er langt fra altid, at de mentale konsekvenser viser sig samtidig med krisens top. Vi skal være forberedt på, at der kommer et efterslæb.

Coronakrisen er populært sagt lavet af det materiale, der giver angst og depression.

Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

I Storbritannien forudsiger Centre for Mental Health, at op mod 10 millioner mennesker – herunder 1,5 millioner børn – får brug for ny eller yderligere psykologisk eller psykiatrisk hjælp som følge af coronakrisen.

I Danmark kan vi se ind i et lignende udfordringsbillede, og i psykiatrien frygter man af samme grund, at der kommer en bølge af patienter.

Samtidig ser vi også tegn på et ildevarslende somatisk efterslæb, fordi bekæmpelsen af coronavirus har gjort, at andre sygdomme er trådt lidt i baggrunden.

Konsekvenserne vil formentlig kunne aflæses i mange somatiske sygdomsstatistikker de næste år. En af de vigtigste udfordringer for sundhedssektoren i 2021 bliver altså at samle op på to forskellige efterslæb. Først og fremmest efterslæbet af dårligt mentalt helbred, som coronakrisen skaber, og dernæst efterslæbet af somatiske sygdomme, som bliver overset eller ikke behandlet under coronakrisen.

10-årsplan skal gå på tre ben
Hvad den mentale sundhed angår, er det godt, at man på Christiansborg har vedtaget en trivsels- og læringspakke med blandt andet 44 millioner kroner til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Men det er langt fra nok.

Der er behov for politisk handling, så pengene kan komme ud at arbejde bedre for det, de er afsat til.

Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

I dag er der i forvejen alt for mange børn og unge, der ikke får hjælp i tide. Løsningen er ikke et quickfix – der er behov for massive, langsigtede investeringer, der kan udvikle PPR og sikre, at den hjælp, vi tilbyder børn og unge, også står mål med problemernes omfang og karakter.

Derfor er det godt, at partierne bag aftalen er enige om at forhandle videre.

10-årsplanen for psykiatri er også en politisk hastesag – og nu skal den ikke alene gå på to ben, men tre. For det første skal planen løse de udfordringer, der tårnede sig op allerede før pandemien: Fravær af forebyggelse og samlede indsatser. Manglende ressourcer, dysfunktionelle sektorovergange samt voksne og børn, der får helt utilstrækkelig behandling.

For det andet skal indsatsen sættes ind i et udviklingsperspektiv, der sikrer, at flere med psykiske lidelser lever bedre og længere liv. Det kræver konkrete mål, solid forskning og et markant kvalitetsløft. For det tredje skal planen nu også rumme de formentlige årelange psykiske følgevirkninger af coronakrisen.

Alt tyder på, at corona kommer til at kaste lange skygger over danskernes fysiske og mentale helbred. Derfor er forebyggelse og håndtering af danskernes mentale mistrivsel en af de vigtigste politiske prioriteringer i 2021. Ellers kommer danskerne og Danmark til at betale en endnu højere pris for corona – både nu og i de kommende år.