Regionsdirektør: Pas på med hurtige konklusioner om afviste henvisninger

Debatten om afviste henvisninger er fyldt med meninger og holdninger, men desværre meget lidt fakta. I Region Midtjylland er de gennemgående henvisninger afvist korrekt, men problemet er, at der mangler tilbud til psysisk syge, skriver regionsdirektør Pernille Blach Hansen.

Der er ganske enkelt en gruppe af mennesker med psykisk sygdom, der ikke hjælpes tilstrækkeligt i primærsektoren, men som heller ikke er i målgruppen for sekundærsektoren, skriver regionsdirektør Pernille Blach Hansen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Pernille Blach Hansen

Underdirektør for miljøsektoren, Niras, fhv. MF (S)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Følger man den aktuelle debat, skulle man tro, at hospitalerne i Danmark har sat sig for at komme nemmest muligt om opgaven og derfor i stigende grad afviser at behandle patienter, der er henvist til hospitalsbehandling fra en praktiserende læge.

Temadebat

Hvordan undgår vi problemer med afviste henvisninger?

Det skaber utryghed, forsinkelser og administrativt bøvl, når sygehuse afviser patienter, som den praktiserende læge har henvist til undersøgelse.

Men hvorfor bliver debatten ved at dukke op – og hvem har egentlig ansvaret for at levere en løsning?

Det spørger Altinget Sundhed om i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og centrale sundhedsaktører vil diskutere samarbejdet mellem almen praksis og sygehusene, om der er særlige forhold på spil i visse specialer, og hvordan vi forhindrer, at patienter falder imellem systemerne, når den praktiserende læges henvisning afvises.

Panelet består af:

Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Kjeld Møller Petersen, professor ved Syddansk Universitet
Karin Friis Bach (R), spidskandidat i Region Hovedstaden
Pernille Blach Hansen, regionsdirektør i Region Midtjylland
Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen
Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen
Sidsel Vinge, selvstændig konsulent og sundhedsdebattør samt tidligere projektchef
Lars Gaardhøj (S), spidskandidat i Region Hovedstaden
Annemette Wildfang Lykkebo, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)
Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri
Frede Olesen, professor ved Aarhus Universitet
Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Der er mange holdninger og meninger om sagen. Men desværre meget lidt fakta. Hvor mange afvisninger er der tale om? Og hvorfor afviser et hospital at behandle en patient, der er henvist fra sin praktiserende læge?

En såkaldt tilbagevisning kan handle om flere ting. Det kan for eksempel være, at der mangler oplysninger fra praktiserende læge, eller at behandlingen først bør foregå i primær sektor. Alle parter har et ansvar for, at kommunikationen foregår hensigtsmæssig, så patienten ikke kommer i klemme.

Henvisninger var afvist korrekt
I Region Midtjylland har vi sat os for at bidrage til at få flere fakta frem. Vi gennemførte derfor juni 2020 en audit, hvor vi så på alle afvisninger til hospitalspsykiatrien i uge fire i 2020. Det vil sige før covid-19 kom ind i billedet. I den pågældende uge skete det i alt 111 gange, at en henvisning til hospitalspsykiatrien blev afvist.

I auditten deltog psykiatriens praksiskoordinator og to praksiskonsulenter, repræsentanter fra Psykiatriens Centrale Visitation og to overlæger fra psykiatrien. Resultatet på auditmødet var, at de henvisninger, der blev gennemgået på mødet, var afvist korrekt.

I forhold til regionspsykiatrien, så havde auditpanelet ikke anbefalinger til ændringer i psykiatriens målgruppebeskrivelser og heller ikke anbefalinger til at ændre i den praksis, Psykiatrien Centrale Visitation har i forhold til tilbagehenvisninger.

Problemet er hverken, at hospitalerne mangler incitament til at tage patienter ind, eller dårlig kommunikation mellem forskellige involverede sektorer. Problemet er, at der mangler tilbud til en række psykisk syge, som har brug for hjælp.
Pernille Blach Hansen
Regionsdirektør, Region Midtjylland

Der mangler tilbud til en række psykisk syge
Ifølge audit'en er problemet hverken, at hospitalerne mangler incitament til at tage patienter ind, eller dårlig kommunikation mellem forskellige involverede sektorer. Problemet er, at der mangler tilbud til en række psykisk syge, som har brug for hjælp.

Der er ganske enkelt en gruppe af mennesker med psykisk sygdom, der ikke hjælpes tilstrækkeligt i primærsektoren, men som heller ikke er i målgruppen for sekundærsektoren (hospitalspsykiatrien). I forhold til denne gruppe savner blandt andet almen praksis handlemuligheder.

En stor del af de 111 afviste borgere havde behov for en anden indsats, end den almen praksis umiddelbart kunne tilbyde. Samtidig kan der være lang ventetid til eksempelvis privatpraktiserende psykologer, privatpraktiserende psykiatere og indsatser som PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), hvilket skaber en bekymring for, at borgerens tilstand kan udvikle sig, før den rette hjælp tilbydes.

De nemme løsninger ligger ikke lige for
For også at bidrage til løsninger af problemet er der i Region Midtjylland nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe. Den skal på et fagligt grundlag komme med anbefalinger til, hvordan de aktører, der arbejder med mennesker med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom, kan understøtte hinanden, forbedre indsatsen og skabe sammenhængende forløb for de borgere, der har brug for hjælp i den primære sektor.

Fokus er ikke på at rykke på sektoransvar eller at få flere borgere henvist til psykiatrien, hvis de ikke hører til dér. Fokus er på, hvordan de forskellige aktører kan understøtte hinanden og arbejde bedre sammen til gavn for borgerne.

Gruppen er bredt sammensat med repræsentanter fra hospitalspsykiatrien, kommuner, almen praksis, privatpraktiserende psykiatere og patienterne. De nemme løsninger ligger ikke lige for, så der vil blive brug for alle kreative indspil og forslag.

Her er brug for samarbejde, ikke "grøftegravning" mellem sektorerne.
Pernille Blach Hansen
Regionsdirektør, Region Midtjylland

Brug for samarbejde ikke grøftegravning
Jeg har stor tiltro til arbejdet og de mange dygtige aktører, som er gået ind i det. Resultatet vil blive en række anbefalinger, som arbejdsgruppen vil fremlægge senere på året. Samtidig skal vi selvfølgelig fortsætte det løbende samarbejde om at forbedre henvisningerne.

Det sker for eksempel i praksiskonsulentordningen, som Region Midtjylland finansierer. Ordningen har netop til formål at sikre god kvalitet i kommunikationen og større viden om snitflader, for eksempel mellem almen praksis og en specialafdeling på et hospital.

I mine øjne vil en tilgang som ovennævnte, baseret på data og samarbejde, gavne patienterne – og det er jo for patienternes skyld, vi har et sundhedsvæsen. Her er brug for samarbejde, ikke "grøftegravning" mellem sektorerne.

Læs også