Debat

Overlægeforeningen: Mangel på speciallæger er oplagt forklaring på afviste henvisninger

Debatten om afviste henvisninger er vigtig, men det flyver rundt med udokumenterede gisninger. En oplagt forklaring kunne dog være den kritiske mangel på speciallæger, skriver formand Lisbeth Lintz Christensen. 

Jeg kan slet ikke se for mig, at overlæger bevidst skulle sidde og afvise patienter med behov for udredning eller behandling, blot for at regionen skulle få del i nogle puljepenge, skriver Lisbeth Lintz Christensen.
Jeg kan slet ikke se for mig, at overlæger bevidst skulle sidde og afvise patienter med behov for udredning eller behandling, blot for at regionen skulle få del i nogle puljepenge, skriver Lisbeth Lintz Christensen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Lisbeth Lintz Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tak til Altinget for at sætte debatten om afviste henvisninger i system. Det er i den grad tiltrængt, for det er en debat, der har været i gang i flere år, uden at der er kommet ny viden frem.

Temadebat

Hvordan undgår vi problemer med afviste henvisninger?

Det skaber utryghed, forsinkelser og administrativt bøvl, når sygehuse afviser patienter, som den praktiserende læge har henvist til undersøgelse.

Men hvorfor bliver debatten ved at dukke op – og hvem har egentlig ansvaret for at levere en løsning? 

Det spørger Altinget Sundhed om i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og centrale sundhedsaktører vil diskutere samarbejdet mellem almen praksis og sygehusene, om der er særlige forhold på spil i visse specialer, og hvordan vi forhindrer, at patienter falder imellem systemerne, når den praktiserende læges henvisning afvises. 

Panelet består af: 

  • Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Kjeld Møller Petersen, professor ved Syddansk Universitet
  • Karin Friis Bach (R), spidskandidat i Region Hovedstaden
  • Pernille Blach Hansen, regionsdirektør i Region Midtjylland
  • Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen
  • Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen
  • Sidsel Vinge, selvstændig konsulent og sundhedsdebattør samt tidligere projektchef 
  • Lars Gaardhøj (S), spidskandidat i Region Hovedstaden
  • Annemette Wildfang Lykkebo, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)
  • Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri 
  • Frede Olesen, professor ved Aarhus Universitet
  • Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Jeg håber virkelig, at det bliver anderledes denne gang, for debatten om de afviste henvisninger afspejler en række dybereliggende problemer, som skal løses. Ikke mindst hvis vi skal leve op til ambitionerne om et sammenhængende sundhedsvæsen af høj kvalitet.

Overlægeforeningen repræsenterer 6.600 overlæger, der befinder sig midt i skudlinjen i debatten. På den ene side klager de praktiserende læger og deres organisation PLO over, at stadig flere patienter afvises, når egen læge henviser dem til undersøgelse eller behandling på sygehuset.

På den anden side står regionerne, som har ansvaret for at drive sygehusene og udstikke rammerne for de praktiserende læger. Regionerne kender ikke noget til, at flere patienter skulle blive afvist. Og som debatten i Altinget indtil nu har vist, så er regionerne tilbageholdende med overhovedet at anerkende, at der er et problem.

Skyttegravsdebat uden fakta
Det går slet ikke. Hvis vi skal have et sundhedsvæsen, hvor befolkningen har sikkerhed for at blive undersøgt og behandlet i tide, og hvor behandlingsforløbene hænger sammen, skal de forskellige aktører have en fælles forståelse af de faktiske forhold og udfordringer i hverdagen, og hvordan man bedst arbejder sammen om at løse dem.

Det kræver, at vi stopper skyderiet og i stedet går i gang med at skaffe den nødvendige viden. Vi ved reelt ikke i dag, om der sker en stigning i antallet af patienthenvisninger, som bliver afvist af sygehusene og hospitalerne. Vi kender ikke engang det reelle omfang af antal afvisninger, for der er ikke offentliggjort data hverken regionalt eller nationalt. Debatten været præget af gisninger om, hvad der kunne være årsag til afvisningerne. Men heller ikke her er vi blevet klogere.

LÆS OGSÅ: Lars Gaardhøj: Data, dialog og specialistrådgivning skal reducere afviste henvisninger

Der er en oplagt forklaring på de afviste henvisninger, som imidlertid har været næsten fraværende i debatten. Og det er manglen på speciallæger på sygehusene og hospitalerne.

Lisbeth Lintz Christensen
Formand, Overlægeforeningen

PLO har peget på den såkaldte nærhedsfinansiering, der har afløst den aktivitetsbaserede finansiering af sygehusene, og som består af en pulje på 1,5 milliarder kroner ud af et samlet budget på over 130 milliarder kroner. Omvendt peger formanden for regionernes sundhedsudvalg, Karin Friis Bach, på, at nærhedsfinansieringen ikke har været videreført til hospitalerne siden 2019, og derfor ikke spiller en rolle.

Jeg er glad for, at de praktiserende lægers formand, Jørgen Skadborg, her i debatten præciserer, at PLO ikke kritiserer de enkelte overlæger på sygehusene for at spekulere i afvisninger. Jeg kan nemlig slet ikke se for mig, at overlæger bevidst skulle sidde og afvise patienter med behov for udredning eller behandling, blot for at regionen skulle få del i nogle puljepenge.

Mangel på speciallæger er afgørende problem
Men hvis afvisningerne ikke skyldes nærhedsfinansiering eller mange flere henvisninger, hvad kan årsagerne så være? Der er en oplagt forklaring, som imidlertid har været næsten fraværende i debatten. Og det er manglen på speciallæger på sygehusene og hospitalerne.

Vi ser det tydeligst, når det gælder behandlingen af mennesker med psykisk sygdom. Tidligere enqueter fra PLO har indikeret, at problemet er allerstørst her, og hvis de holder stik, er det ikke overraskende.

Hospitalspsykiatrien har været nødlidende i mange år, og det største, enkeltstående problem her er mangel på speciallæger til at sikre kvalificeret udredning og behandling. Det kan bidrage til, at mange praktiserende læger oplever, at barren for adgang er sat for højt. Men spørgsmålet er, om afvisningerne er forkerte.

Her har vi faktisk fået præsenteret en undersøgelse af problemet. Regionsdirektør i Region Midtjylland Pernille Blach Hansen fremlagde i sit indlæg her i Altinget resultaterne af en undersøgelse af afviste henvisninger til psykiatrien – en undersøgelse som både praktiserende læger og hospitalslæger stod bag.

Hvis ikke man gør noget ved den alvorlige mangel på speciallæger på sygehusene, risikerer almen praksis groft sagt at sande til i patienter, som ikke kan blive udredt og behandlet.

Lisbeth Lintz Christensen
Formand, Overlægeforeningen

Den viste to ting. Først og fremmest at afvisningerne var korrekte ud fra de vedtagne modtagelseskriterier, og for det andet at patienterne ikke havde noget sted at gå hen, hvor de kunne få hjælp. Jeg er desværre ret sikker på, at man kan finde samme type problem inden for flere af de andre områder, som er ramt af stor mangel på speciallæger, herunder lungesygdomme og radiologi (billeddiagnostik).

LÆS OGSÅ: Bedre Psykiatri: Fuldstændig uacceptabelt med mange afviste henvisninger i psykiatrien

Tættere samarbejde skal holde skansen
På den måde illustrer debatten om de afviste henvisninger, at politikerne og myndighederne aldrig vil kunne løse problemet alene ved at øge antallet af praktiserende læger. Hvis ikke man gør noget ved den alvorlige mangel på speciallæger på sygehusene, risikerer almen praksis groft sagt at sande til i patienter, som ikke kan blive udredt og behandlet.

Men det tager lang tid at uddanne flere psykiatere og andre speciallæger, og der er også brug for, at vi alle – både regioner, praktiserende læger og overlæger – styrker samarbejdet lokalt. Vi skal i fællesskab sikre, at der er mulighed for den helt nødvendige dialog i hverdagen, som kan rydde misforståelser af vejen og finde løsninger, der giver patienterne det bedst mulige forløb.

Det kunne for eksempel være via et tættere samarbejde mellem almen praksis og de praktiserende speciallæger og via en styrkelse af praksiskonsulentordningen. Forudsætningen for, at vi kan finde de løsninger både lokalt og nationalt er, at vi har styr på fakta, og at vi har en fælles forståelse af problemerne. Så lad os komme i gang nu.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00