Debat

Hæstorp: Vi skal lære af akuttelefonens fejl

DEBAT: Den tragiske historie om tre unges mænds død, fordi akuttelefonen ikke reagerede hurtigt nok, kalder på en en grundig gennemgang af akuttelefonens fejl og mangler, skriver Sophie Hæstorp Andersen (S). 

Akuttelefonen 1813 henviser patienter til lægevagter blandt andet på Hvidovre Hospital. Personalet på både akuttelefonen og akutmodtagelserne skal uddannes bedre, og der er behov for en tværgåendeundersøgelse af 1813's fejl, skriver Sophie Hæstorp Andersen.
Akuttelefonen 1813 henviser patienter til lægevagter blandt andet på Hvidovre Hospital. Personalet på både akuttelefonen og akutmodtagelserne skal uddannes bedre, og der er behov for en tværgåendeundersøgelse af 1813's fejl, skriver Sophie Hæstorp Andersen.Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sophie Hæstorp Andersen
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden 

Alle skal kunne føle sig trygge ved, at man får den rette hjælp og behandling, hvis man bliver syg. Uanset, hvad man fejler og uanset, hvad tid på døgnet, man bliver syg.

Akuttelefonen 1813 skal sikre én indgang i regionen, så alle får hurtig og let adgang til den nødvendige hjælp ved akut sygdom. Ikke som før, hvor det var tilfældigt, om man som borger valgte at ringe til 112, vagtlægen, egen læge, eller tage på skadestuen – ofte med meget lange ventetider til følge, usikkerhed og ingen systematisk opsamling på kvalitet og patientforløb.

Ret op på fejlene
Akuttelefonen har i 2016 besvaret omkring 80.000 opkald om måneden, hvilket svarer til over 900.000 opkald om året. Ud af de 80.000 opkald om måneden er der rapporteret cirka 22 utilsigtede hændelser om måneden af meget forskellig karakter. Der kan desværre ske fejl alle steder, som vi senest har set i Region Sjælland, hvor to børn døde af en forgiftning. Det er menneskeligt at fejle, men der skal følges op på fejl, så man kan lære af dem og forebygge, at noget lignende sker for andre. Vi kan kun redde liv, hvis vi reagerer hurtigt og samarbejder.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Derfor har det også været vigtigt for mig at følge op på de tragiske dødsfald, hvor tre unge mænd døde af meningitis. Der er blevet udarbejdet en tværgående analyse af en række hændelser, der har været med meningitis, hvor både eksperter udefra og pårørende var inviteret med. De første anbefalinger fra den tværgående analyse er allerede kommet, og der er sat 11 millioner kroner af til at efterleve dem.

Behov for undersøgelse af lægefunktionen
Det er helt tydeligt, at der skal reageres langt, langt hurtigere, hvis man gentagne gange ringer til akuttelefonen med symptomer på meningitis, og personalet på både akuttelefonen og akutmodtagelserne skal uddannes bedre. Men vi har også fået øjnene op for, om den rådgivende lægefunktion i akuttelefonen fungerer godt nok. Derfor har jeg taget initiativ til en ny ekstern undersøgelse med Styrelsen for Patientsikkerhed for bordenden, for er der noget, vi kan gøre bedre, så skal der selvfølgelig ske forandringer. 

Det er menneskeligt at fejle, men der skal følges op på fejl, så man kan lære af dem og forebygge, at noget lignende sker for andre. Vi kan kun redde liv, hvis vi reagerer hurtigt og samarbejder.

Sophie Hæstorp Andersen
Regionsrådsformand i Region Hovedstaden

Jeg ønsker grundlæggende, at der skal være flere ansatte med almen medicinsk baggrund på Akuttelefonen, og derfor har min dør altid stået åben for de praktiserende lægers organisation (PLO).

Mit mål er fortsat et enstrenget akutsystem, hvor vi reagerer hurtigt og samarbejder om at redde liv. Alle, der ønsker at bidrage til dette, er mere end velkomne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00