Rejsebrev: Skotterne er stolte af deres sundhedsvæsen

Af Jes Søgaard
Cheføkonom i Kræftens Bekæmpelse og professor ved Syddansk Universitet

NHS Scotland stod der på alle slides i nedre højre hjørne. Navnet blev nævnt igen og igen. Med stolthed. National Health Services med et skattefinansieret og overvejende offentligt sundhedsvæsen for alle briter afløste i årene efter 2. Verdenskrig et privat, klassedelt og nedslidt sundhedsvæsen.

Det er de 70 år efter stadig stolte af i Storbritannien. Og i Skotland siger de nu med ekstra stolthed NHS Scotland. De sidste 10-15 år har det bevæget sig i en lidt anden retning end hos storebror i England.

Jeg har med Altinget været på studietur rundt i det skotske sundhedsvæsen.

Der er flere grunde til at besøge Skotland. De har virkelig prøvet at tænke nyt. Faktisk har de kastet sundheds- og socialvæsenet ud i den største reform siden 2. Verdenskrig. Reformer i andre lande er især interessante, hvis landet ikke er for forskelligt fra os. Og der er store ligheder mellem Danmark og Skotland.

Skotterne savner ligesom danskerne sammenhæng
Skotland har 5,4 millioner indbyggere, hvor vi har 5,6 millioner. Det skotske sundhedsvæsen er, som vores, velsignet med en livsglad befolkning, der stiller store krav til sundhedsvæsenet uden samme betalingsvilje som i de centraleuropæiske lande.

Skotterne bliver også ældre og ældre, og der blev også født mange skotter i de første ti år efter krigen. Så i skotsk sundhedsvæsen står man også med en befolkning, som har flere og stadig mere komplekse sundhedsbehov, udfordringer i sammenhæng på tværs og især samarbejdet mellem det nære sundhedsvæsen og sygehusene, herunder at få behandling flyttet fra sygehusene til "det nære". Og mangel på sundhedsarbejdskraft. Og udkantsudfordringer noget større end vores. Og en sundhedsøkonomi, som nok er strammere end vores.

Så de taler som os om bedre sammenhæng i sundhedsvæsen og også på tværs af sektorgrænserne – for borgernes og patienternes skyld. Men også for sundhedsøkonomiens skyld for på dagsordenen står også udflytning af mange sygehusopgaver til de praktiserende læger og plejepersonale i kommunerne. Det er bedst og billigst. Siger de som vi.

Noget nær en revolution
Skotland har en anden administrativ struktur, end vi har. De har hele 14 Health Boards med ansvar for health care, hvor vi har fem regionsråd. De har 32 Local Authorities med ansvar for social care, som svarer til vores ældrepleje og sygepleje, hvor vi har hele 98 kommunalbestyrelser. Og så har Skotland en almen praksissektor organiseret nogenlunde som i Danmark.

Og nu kommer vi til dét, jeg vil kalde noget nær en revolution af sundhedsvæsenet i Skotland.

I 2011 kom der et udspil fra daværende sundhedsminister og nuværende statsminister Nicola Sturgeon med krav om, at health care og social care skal integreres og tage udgangspunkt i borgernes behov og ikke i system- og vanetænkning.

Disse politikerord blev i 2014 fulgt op af et omfattende lovkompleks (Public Bodies (Joint Working) (Scotland) Act 2014) som gav fælles, forenet eller samlet (de bruger det engelske ord joint) struktur for de to tidligere adskilte sektorer. I hver kommune oprettedes et Integration Joint Board med lige mange medlemmer fra Health Board og kommunalbestyrelsen.

Disse Joint Boards har nu politisk ansvar for de socialopgaver, som hidtil lå i Local Authority-regi, og de sundhedsopgaver, som har ligget i Health Board regi, og som det giver mening at samle under fælles politisk, administrativ og faglig ledelse, fælles økonomi, fælles data og fælles opgaveløsning.

To spørgsmål står tilbage
Joint Boards er ikke underordnet Local Authority eller Health Board, men får egen formel regeringsfuldmagt og egen økonomi til at varetage disse udvalgte opgaver. 8,1 milliarder pund af det samlede social- og sundhedsbudget på 13,1 milliarder pund er allokeret til disse Joint Boards som fælles økonomi. Det er således ikke bare en lille delmængde af sundheds- og socialopgaverne, men 60 procent af den samlede opgaveomsætning som på denne måde integreres under én hat.

2 milliarder pund af de i alt 8,1 milliarder pund til Joint Boards-opgaver kommer fra hospitalsbudgetterne. Det betyder ikke nødvendigvis, at der tages 2 milliarder pund ud af hospitalerne, men det er Joint Boards, som disponerer over disse penge, og pengene er fortrinsvist taget fra de hospitalsfunktioner, som skal integreres bedre med "social care" og måske varetages sammen med praksissektor i det nære sundhedsvæsen.  

Loven trådte i kraft for to år siden, og meget er stadig under udvikling. Det var svært at få et indtryk af, hvor langt de reelt er kommet. Tit kommer de gode spørgsmål først, når man er kommet hjem, og indtrykkene har lagt sig. To sæt spørgsmål har kørt lidt i mit hoved: Skaber skotterne bare en ny gråzone med nye grænser og måske en ekstra administration?

Det andet spørgsmål handler om deres store ambitioner: De vil ”reduce inappropriate use of hospital services”, ”shift ressources to primary and community care” og “support capacity of community care”. Ja, ja og ja, men hvordan? Hvordan vil de (og vi) fagligt og praktisk flytte sundhedsopgaver, der nu varetages på sygehusene af højtspecialiseret sundhedspersonale, til "det nære sundhedsvæsen", altså til kommunernes sygeplejersker og SOSU-assistenter og de praktiserende læger og praksispersonale. Skal der opbygges shared care-modeller, eller skal opgaverne bare flyttes?

Det grænseløse sundhedsvæsen
Skotterne virker utroligt committed – de vil det her. De er meget observante om, at det ikke skal ende med et bureaukratisk misfoster, og de har lagt detaljerede planer for, hvordan såvel integrationen som opgaveudflytningen skal ske. De lagde ikke skjul på, at ”revolutionen” ikke sker uden sværdslag.

Om to år vil jeg besøge Skotland igen. For selvom den skotske nytænkning ikke kan eller skal overføres direkte til Danmark, så kan der være inspiration til de forskellige udvalg herhjemme, som lige nu bryder hjernerne med den gordiske knude om at skabe det for borger og patient grænseløse sundhedsvæsen.

Og til sidst! Dansk sundhedsvæsen savner et samlende ikon som NHS. NHS-ikonet bidrager til fællesskab og stolthed og sammenhold – og det har vi jo lige så stor grund til at føle om og for det danske sundhedsvæsen – i kommunerne og i regionerne og i praksisserne.