Sådan står brikkerne på sundhedspolitikkens skakbræt

POSTVALG: Regionerne er på jagt efter en livsforsikring. Oppositionen skal overveje, om de kan leve med regionerne. PLO og KL skal finde deres ben, efter regionerne reddede livet. Se, hvordan en stribe aktører står efter valget.

Lars Løkkes sundhedsreform skal genbruges i et eller andet omfang. Der skal findes mange penge til sundhedsområdet, mens flere af de andre velfærdsområder med hidtil uset styrke presser sig op på siden og måske over sundhedsområdet. Sådan er nogle af dynamikkerne efter Mette Frederiksens valgsejr.

Regeringen er i fuld gang med at forhandle økonomien for regionerne i 2020, og en ny politisk sæson på Christiansborg er ved at trille i gang. Vi stiller skarpt på en stribe aktørers kampform og problemer.

Regionerne vil have en bedre livsforsikring
Med Mette Frederiksens erobring af statsministerposten blev regionerne i sidste sekund reddet væk fra rampen til den institutionelle skrotplads. Man har ellers, bortset fra få perioder, haft latent dødsangst siden fødslen i 2007. Lars Løkke Rasmussen gik nemlig i 2011 til valg på at lukke regionerne, og siden er spørgsmålet med mellemrum poppet op med varierende intensitet.

I Danske Regioner brygger man nu på at komme med forslag til regeringen om, hvordan man kan lave en kopi af Løkkes sundhedsreform. En kopi, hvor regionerne er en del af ligningen, og som er en anelse mere populær end reformen fra blå blok.

Regionerne vil samtidig være på jagt efter flere opgaver for at fremtidssikre sig. Jo flere opgaver, jo vanskeligere bliver de at lukke. Af samme grund drømmer man om, at det lykkes S-regeringen at strikke et – også for Venstre – spiseligt forlig sammen. Et forlig, hvor kommuner, sygehuse og almen praksis arbejder bedre sammen, men hvor regionerne stadig er hjørnestenen i sundhedsvæsenet.

Blå blok: Omfavne regioner?
Umiddelbart ser det nemt ud at være borgerlig opposition. Partierne kan fortsætte den nuværende strategi, der har været brugt op til og efter fremlæggelsen af sundhedsreformen: at give regionerne skylden for pengemangel eller stort set alle problemer i og omkring sygehusene. Den retorik kan forstærkes efter valget, hvor blå blok-partierne slår ud med armene og siger, at afvisningen af Løkkes sundhedsreform nu rammer patienter og personale.

Men så er spørgsmålet, om Lars Løkke eller hans mulige efterfølger vil fortsætte strategien med at nærme sig Socialdemokratiet, som Løkke begyndte på i valgkampens slutspurt. Det kunne lokke dem med på et forlig, hvor man laver en blå-rød version af Løkkes sundhedsreform.

At frede regionerne ser ikke ud til at være et stort offer for Løkke. I interviews onsdag og torsdag i denne uge lod han skinne klart igennem, at det var de andre partier i blå blok, der ønskede at lukke regionerne med sundhedsformen. Men Venstre kan i løbet af få uger have en ny formand, og der kan komme ny politik. Mange vurderer dog, at det internt i Venstre ikke er den store vindersag at lukke regionerne.

Regeringen og sundhedsministeren
Det kan blive svært for regeringen at finde de to milliarder til sundhedsvæsenet, som Danske Regioner og de store sundhedsorganisationer kræver til økonomiforhandlingerne. Nok er sundhedsområdet højt prioriteret, men valgkampens relativt lille fokus på sundhedsområdet er fortsat efter valget. Også fra regeringens side. Flere af de store sundhedsaktører har samtidig fået signaler fra regeringen om, at andre velfærdsområder i højere grad end tidligere trænger sig på.

Samtidig har regeringen på grund af valget også haft meget kort tid til at forberede sig til økonomiforhandlingerne. Oven i dét har den smalle S-regering også hele tre støttepartier, den skal sikre fingeraftryk på sundhedsområdet i efterårets finanslovsforhandlinger.

På lidt længere sigt skal regeringen forsøge at finde en erstatning for den blå sundhedsreform. Helst én, som får større opbakning fra sundhedsvæsenets magtfulde personaleorganisationer, og som KL og PLO kan leve med. Resultatet kan blive det samme som, når en kødspiser, en veganer og en pescetar i fuld enighed skal lave indbagt pizza: De er enige om, at de er sultne, men det ender med meget lidt fyld.

KL: På jagt efter plan B
KL var sammen med PLO blandt de eneste organisationer, der bakkede op om Løkkes reform – om end meget diskret. Nu er der kommet en regering, der vil styrke regionerne i stedet for at lukke dem.

Hvad KL præcist vil gå med til, er uklart. Alle vil have kommunerne til at udføre flere opgaver på sundhedsområdet og med en større og mere ensartet kvalitet. I kommunerne er man stærkt bekymret for, hvorvidt pengene følger med. Og om man ender med at være slave af, hvad de ser som sygehusfikserede regioner, der sender patienter og aktivitet, uden at der følger (nok) penge med.

KL og kommunernes styrke er, at de, modsat regionerne, ikke kan lukkes. Det gør det rigtigt svært at tvinge kommunerne til samarbejdsformer eller nye opgaver, de ikke ønsker. Kommunerne har i større eller mindre grad vetoret i forhold til større ændringer i det kommunale sundhedsvæsen.

PLO: Private læger har vetoret  
Dansk Folkeparti, Konservative og LA har til tider konkurreret om at slå ring om PLO, hvis nogen ville stille større krav til de praktiserende læger. De partier har nu markant mindre indflydelse, så de praktiserende læger må også nyorientere sig efter det blå valgnederlag. PLO var blandt de mest positive over for Løkkes reform. 

De cirka 3.400 praktiserende læger har dog ikke mistet deres slagkraft. De er afgørende for sundhedsvæsenet. Det vil sige, at PLO, ligesom KL, har de facto vetoret over for nye opgaver og krav, som en regering eller regionerne måtte komme med.

PLO får god brug for musklerne. De praktiserende læger ventes også i S-regeringens kommende reformer af sundhedsområdet at få en nøglerolle med flere opgaver. Samtidig skal PLO og regionerne i 2020 i gang med at forhandle en ny overenskomst for de praktiserende læger. PLO skal dog finde ud af internt, om man overhovedet ønsker at sige ja til flere opgaver. Og om man eventuelt skal gøre det frivilligt for den enkelte læge. Og her skal regioner, KL og regeringen beslutte sig for, i hvilket omfang man kan udvide engagementet med PLO, hvis ikke man kan lave mere forpligtende aftaler.

Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd: Samarbejdspartnere til en hvis grænse
De faglige organisationer står i spidsen for medlemmer, der råber på flere penge. Sygeplejersker og læger er blandt landets mest troværdige professioner viser tilbagevendende undersøgelser. Og en stribe nødråb i form af læserbreve om flere penge til sundhedsvæsenet kan sætte dagsorden i ugevis bagefter.

Noget tyder dog på, at de to organisationer venter til efterårets finanslovsforhandlinger med at sætte en større mediekampagne i gang for at sikre flere penge. Begge organisationer var også svært kølige over for den forrige regerings sundhedsreform. Både dén og Socialdemokratiets sundhedsudspil har lagt op til øgede muligheder for, at sygeplejersker kan udføre flere opgaver uafhængigt af lægerne. Her er de to organisationer dog rygende uenige. Dansk Sygeplejeråd presser på for flere opgaver til sygeplejerskerne, mens Lægeforeningen er markante modstandere af denne type initiativer. Det samme gælder i forhold til øget brug af psykologer i psykiatrien.

Forrige artikel Løkke: Regionslukninger var ikke Venstres idé Løkke: Regionslukninger var ikke Venstres idé Næste artikel Stephanie Lose vil ikke være næstformand i Venstre Stephanie Lose vil ikke være næstformand i Venstre