Selskab klar med ny strategi

SIKKERHED: Dansk Selskab for Patientsikkerhed fremlægger en ny strategi for, hvordan sundhedsvæsnet mere systematisk kan bliver mere sikkert og levere bedre behandlingskvalitet.

Ulla Astman sidder i Danske Regioners bestyrelse og er formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 
Ulla Astman sidder i Danske Regioners bestyrelse og er formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Danmark bør have et nationalt kvalitetsudviklingsprogram. Sådan lyder hovedopfordringen fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som netop har lanceret en stribe konkrete forslag i et nyt udspil på området for kvalitet og patientsikkerhed.

Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg og formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Ulla Astman (S), forklarer udspillet med, at der er behov for, at man i sundhedsvæsnet bliver stadig bedre til at højne kvaliteten.

”Der forekommer fortsat for mange infektioner, patientskader, mangelfulde behandlinger, overbehandlinger, ineffektive processer og manglende sammenhæng i forløbene. Det er kvalitetsbrister, der tærer på ressourcerne uden at skabe værd”, siger Ulla Astman i en udtalelse om det nye udspil: Acceleration af sundhedsvæsenets forbedringsarbejde.

Dokumentation

Fra udspillet: 

Konklusion

Vi skal fremme et personcentreret, sikkert, effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen ved at:

  • Kende svarene på hvor gode er vi, hvor gode er de bedste, og hvad er vigtigt for vores patienter?
  • Lave en kvalitetsplan: Sæt få ambitiøse mål, anvende en entydig forbedringsmetode og investere i kompetencerne
  • Prioritere forbedringsarbejde: Identificere indsatsområder, der fremmer målet, anvende forbedringsmetoderne og have tidstro transparente data i en lærende kultur
  • Minimere kontrol til det nødvendige og give øget vægt til samarbejde og brugerstemme
  • Målet er mest mulig værdi for patienterne.

Elementer, der er vigtige for at skabe succes med et forbedringsprogram, er:

  1. Mål og indsatsområder. Der fastsættes et begrænset antal overordnede mål, der guider tilrettelæggelse og prioritering af de indsatsområder, der bidrager mest til målet.
  2. Entydig forbedringsmetode. Det vil være en fordel, hvis man på nationalt niveau kan blive enige om en fælles forbedringsmetode, der anvendes i hele sundhedsvæsenet. DSFP har god erfaring med Forbedringsmodellen efter inspiration fra IHI’s model for improvement.
  3. Målinger. Der udvælges målinger og registreringer, så de sikrer fremdrift og tempo mod de fastsatte mål. Lokal monitorering via tidstro data samt åbenhed og gennemsigtighed i forhold til data er en forudsætning.
  4. Kapacitet og kompetencer. Ledelse og medarbejdere har kompetencer i forbedringsmetoderne og kan arbejde med data. Der er brug for et nationalt program for uddannelse og træning af ledere og medarbejdere, sådan at man får opbygget den nødvendige kapacitet.
  5. Spredning. Der findes planer for spredning af innovation og resultater, fx i form af collaboratives, systematisk arbejdende læringsnetværk, fordi vidensdeling er en social proces.

Forudsætningerne herfor er, at sundhedsvæsenets ledere og beslutningstagere lader sig guide af en ny mental model, der omfatter:

  • Få ambitiøse mål, der skaber værdi for patienter og understøtter datadrevet forbedringsarbejde i klinikken. Mål, der ikke skaber væsentlig værdi, fjernes.
  • Et dansk forbedringsprogram med fælles rammer for forbedringsarbejdet, herunder sprog, metoder og kompetencer.
  • En ændring i den nuværende balance i sundhedsvæsenets styringsparadigmer.

Den nye mental model omfatter:

  • Få ambitiøse mål, der skaber værdi for patienter og understøtter datadrevet forbedringsarbejde i klinikken. Mål, der ikke skaber væsentlig værdi, fjernes.
  • Et dansk forbedringsprogram med fælles rammer for forbedringsarbejdet, herunder sprog, metoder og kompetencer.
  • En ændring i den nuværende balance i sundhedsvæsenets styringsparadigmer.

Patienterne skades unødigt

  • Ifølge Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser mener 13 %, at der sker fejl i forbindelse med deres indlæggelse (6)
  • Ca. en ud af fire patienter pådrager sig en større eller mindre skade under indlæggelse på sygehus ifølge opgørelser med Global Trigger Tool fra projektet Patientsikkert Sygehus (7)
  • De halvårlige opgørelser fra Statens Serum Institut viser, at 7-8 procent af alle indlagte patienter har en hospitalsinfektion - en procent, der ikke har ændret sig væsentlig siden 2003 (8)

Styringsparadigmerne tager udgangspunkt i forskellige teser om, hvad der motiverer medarbejderne i sundhedsvæsenet:

  • Samarbejde/tillid: Bygger på, at løsningerne findes hos medarbejderne i sundhedsvæsenet. Styring skal lægge op og give plads til, at det lokale niveau selv kommer med bud på løsninger, der kan øge kvaliteten i sundhedsvæsenet.
  • Befal og kontroller/mistillid: Bygger på at fastsatte standarder, der følges op med kontroller, tilsyn eller lovgivning, der fører til øget kvalitet.
  • Patientsamarbejde/brugerstemme: Bygger på, at patienterne (brugerne) er en integreret del af tilrettelæggelsen af og samarbejdet om at skabe højere kvalitet i sundhedsvæsenet.
  • Konkurrence/valgfrihed: Bygger på, at både brugernes valg og/eller incitamenter til konkurrence mellem enheder i sektoren er en drivkraft for at skabe bedre kvalitet i sundhedsvæsenet. Et eksempel er benchmarking.

0:000:00