Lungemedicinsk Selskab: Patienter med allergi skal have bedre udredning og behandling

DEBAT: Hos Dansk Lungemedicinsk Selskab er vi bekymrede for, om opgaven med udredning og behandling af patienter med allergi kan løftes hos de praktiserende læger, skriver Ole Hilberg.

Af Ole Hilberg
Professor og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab

I februar 2017 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et "servicetjek" af det allergologiske område i Danmark i rapporten "Status på allergiområdet".

Rapporten konkluderer, at antallet af patienter med allergi er i stigning, hvilket blandt andet kommer til udtryk i, at antallet af personer med en allergidiagnose er steget med 40 procent fra 2012 til 2016.

Samtidig har der ikke efter nedlæggelse af det allergologiske speciale været tilstrækkelig fokus på at sikre tilstrækkelig fremtidig allergologisk kompetence til udredning, behandling, forskning og udvikling på højt niveau.

Behov for at styrke området på kort sigt
I forlængelse deraf fremsætter Sundhedsstyrelsen fem forslag til initiativer, der bør drøftes i regi af Danske Regioner, Lægevidenskabelige Selskaber, Sundhedsstyrelsen, de videnskabelige selskaber, videreuddannelsesregioner og de fem regioner.

De fem forslag, som Sundhedsstyrelsen giver, er i overskriftform som følger:

1. Øget fokus på kompetencer i allergologi i den postgraduate lægeuddannelse

2. Styrkelse af almen praksis

3. Øget fokus på fagområdeuddannelser i allergologi

4. Etablering af allergicentre

5. Fuld implementering af overenskomst for praktiserende læger

Hvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger implementeres, vil det give bedre rammer for de allergiske patienter på længere sigt. Det, der mangler i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er overvejelser om, hvad der kan styrke området på kort sigt. En styrket uddannelsesindsats kan først forventes at give forbedringer om mange år.

Foranlediget heraf nedsatte Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner en tværregional Allergi Task Force, som har til opgave at se nærmere på forslag til løsninger, der kan imødegå de oplevede kapacitets- og kompetenceudfordringer på allergiområdet.

Specialistuddannelse er vigtig
Hovedkonklusionen fra Allergi Task Force er, at den allergologiske fagområdespecialistuddannelse er essentiel for at styrke området og for at sikre tilstedeværelsen af fornødne kompetencer i fremtiden.

Fagområdespecialistuddannelsen vil kunne være med til sikre den fornødne kapacitet og kvalitet til varetagelse af udredning, behandling og uddannelse på allergiområdet på alle niveauer.

Allergi Task Force anbefaler, at de regionale allergicentre får en central rolle i koordineringen af fagområdeuddannelsen, samt at uddannelsen modulopbygges. Dermed sikres regionernes centrale rolle i patientbehandlingen.

Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) har taget aktivt del i Sundhedsstyrelsen omkring udarbejdelse af rapporten 'Status på allergiområdet', har selv udarbejdet en hvidbog for allergologiens styrkelse i Danmark og har også kommenteret på Allergi Task Forces konklusioner.

DLS er meget enig i konklusionerne og mener, at man med disse rapporter nu bør handle.

Det er tid til handling
Regionerne må prioritere at sikre fagområdeuddannelsen, men også via moduler (et lidt lavere niveau) sikre, det ikke kun er isolerede, højtspecialiserede fagområdecentrer, der opkvalificeres.

Det vil blandt andet være lungemedicinere, arbejdsmedicinere, hudlæger med flere, der arbejder på de øvrige afdelinger på landets sygehuse.

Endelig er DLS bekymret for, om opgaven kan løftes hos de praktiserende læger, hvor langt hovedparten af patienterne skal diagnosticeres og behandles, og de mest syge skal videre henvises.

DLS har taget initiativ til, at de kommende lungemedicinere får mere end fordoblet deres kompetencer inden for allergi i forhold til tidligere og håber at se lignende tiltag inden for andre fagområder, specielt almen praksis.

Det er tid til handling i det faglige miljø og fra politisk hold for at sikre udredning og behandling af en stor gruppe danske patienter med kronisk sygdom.

Der har siden nedlæggelsen af allergologien som selvstændigt speciale i 2004 været skrevet meget om, hvordan man sikrer fremtidens behandling af disse patienter i Danmark. Lidt er sket. Det er tid til handling.

Forrige artikel Sygeplejersker: Det skal ikke være smertefuldt at gå på arbejde Sygeplejersker: Det skal ikke være smertefuldt at gå på arbejde Næste artikel Sygeplejeråd og forsker: Vi kan ikke flytte hospitalslogik ud i borgernes hjem Sygeplejeråd og forsker: Vi kan ikke flytte hospitalslogik ud i borgernes hjem