Brostrøms farvel kan gavne regeringens planer for sundhedsvæsenet

"Helt kynisk er det en fordel, at der sker et skifte nu," mener læge og rådgiver Mads Koch Hansen, der har en fortid som både lægelig direktør på Sygehus Lillebælt og som formand for Lægeforeningen.

Søren Brostrøm har styrket fagligheden, tiltrukket dygtige medarbejdere og gjort styrelsen mere moderne. Men nu er opgaven en anden, mener han.

"Vi kommer til at se ind i nogle forandringer og i en udvikling, der bliver markant anderledes end de sidste mange år. Det er noget helt andet, der skal til nu, hvis vi skal løse de udfordringer med mangel på arbejdskraft og den store ulighed i sundhed, der er." 

Samme vurdering har Claus Richter, der er direktør i Diabetesforeningen. Når regeringen skal gennemføre en reform af sundhedsvæsenet og lade kommunerne spille en langt støre rolle, kan den nu lede efter den helt rigtige profil til netop dén opgave:

Hvis man ønsker for alvor at ændre det danske sundhedsvæsen, er det meget godt med en anden profil.

Jonatan Schloss
Direktør i Komponent og tidligere PLO-direktør

"Så er det jo godt, at man kan ansætte en, som får den opgave fra start af, og dermed være fri for egne tidligere beslutninger. Det åbner en ny mulighed for regeringen," vurderer han.

På kanten mellem det politiske og faglige

Også tidligere PLO-direktør Jonatan Schloss ser Brostrøms opsigelse som god timing for regeringen. I hvert fald hvis politikerne står ved deres ambitioner om store forandringer:

"Skiftende regeringer har ikke ønsket at lave forandringer i sundhedsvæsenet, og det har Sundhedsstyrelsen indrettet sig efter," påpeger han.

"Hvis man ønsker for alvor at ændre det danske sundhedsvæsen, er det meget godt med en anden profil."

Ifølge de tre aktører har Søren Brostrøm gjort det godt i spidsen for en organisation, der ikke altid er lige nem at navigere.

"Grundlæggende er styrelsen en mærkelig enhed, fordi den er på kanten mellem faglighed og politik. Og man kan altid kritisere Sundhedsstyrelsen for enten at være politiske eller faglige, så man kan ikke gøre alle tilfredse," siger Mads Koch Hansen.

"Søren Brostrøm er lykkedes i den balancekunst."

Det blev tydeligt under coronakrisen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) stillede sig i spidsen for de store sundhedspolitiske beslutninger og gjorde brug af direktørens faglighed i sin kommunikation på de mange pressemøder. 

Direktøren har skulle tåle, at fagligheden nogle gang blev tilsidesat, mener Mads Koch Hansen. Særligt under coronakrisen:

"Hvor andre ville have smækket med døren og gået, blev han."

Claus Richter fra Diabetesforeningen fremhæver også Brostrøms indsats under coronakrisen. Her havde han ifølge Richter et øje for de særligt sårbare patienter såsom kronikere:

"Vi oplevede at han havde en stor opmærksomhed på dem under corona," siger Richter, der også kalder hans afsked et "stort tab for det danske sundhedsvæsen".

En ovelæge som direktør?

Brostrøms afløser står over for lidt af en opgave, hvis man spørger de tre aktører.

"Det kræver en vis ledelseskraft at kunne navigere i et sundhedssystem mellem meget, meget stærke interesser. Et krydsfelt mellem Danske Regioner, de praktiserede læger, patientorganisationerne og nu også kommunerner," siger Claus Richter.

Ifølge Jonatan Schloss efterlader Brostrøm en styrelse, der har sin styrke, når det kommer til sygehusene. Men de politiske ambitioner om at rykke flere sundhedsopgaver ud i kommunerne kræver et andet fokus. 

"Det bliver meget vigtigt, at man også kan forholde sig til det kommunale og den praktiske sektor, så man ikke kun er sygehusdirektør. Men det kræver, at det er det, som politikerne vil. Ellers skal man bare tage en overlæge igen, så får man fortsat en sygehusstyrelse," siger han.

Samme vurdering har Koch Hansen:

"En ny direktør skal kunne arbejde tværfagligt og på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Man skal kunne forstå værdien af at udvikle hele den primære sundhedstjeneste i Danmark, altså den almene praksis og kommunerne," siger han.