Debat

Socialborgmester om psykiatriplan: Ét overset element må ikke glemmes

Psykiatrien er blevet et emne, som optager danskerne, og regeringen bør, inden et valg, sætte alle sejl ind på at få landet den tiårsplan for området, som de har lovet. Når de forhandlinger går i gang, må den kommunale socialpsykiatri ikke gå i glemmebogen, skriver Karina Vestergård Madsen (EL).

Den kommunale socialpsykiatri råder blandt andet over bosteder, hvor borgere i psykiatrien kan bo i kortere og længere perioder, skriver Karina Vestergård Madsen (EL).
Den kommunale socialpsykiatri råder blandt andet over bosteder, hvor borgere i psykiatrien kan bo i kortere og længere perioder, skriver Karina Vestergård Madsen (EL).Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Karina Vestergård Madsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig kunne man læse om en undersøgelse om, hvilke emner der optager danskerne forud for den kommende valgkamp. Her var der ét emne, der skilte sig ud.

Psykiatrien.

Emnet plejer ellers at rode rundt i bunden af listen i den type undersøgelser. Men i den ny undersøgelse har 16 procent valgt emnet som ét af to emner, som de finder vigtigst.

Psykiatriplanen var et af de løfter, som blev skrevet ind i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, da regeringen trådte til. Og med et folketingsvalg, der synes at rykke tættere og tættere på, er det eneste rigtige at prøve at få landet en aftale nu.

De andre partier har meldt sig klar til at forhandle. Der ligger et stærkt, fagligt oplæg, som embedsværket og relevante aktører har været inde over. Oplægget viser med al tydelighed, at psykiatrien er nødlidende, og det kommer med meget klare anbefaler til, hvor det er nødvendigt at sætte ind.

Man må nok konstatere, at der ikke er mange, der tænker på – og taler om – socialpsykiatrien i kommunerne,

Karina Vestergård Madsen (EL)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Der er brug for tidlige, sammenhængende og individuelle indsatser, hvor der er langt bedre koordinering og samarbejde på tværs af sektorerne.

For det er desværre ikke tilfældet i dag.

I årevis har vi hørt historier om mennesker med svære psykiske lidelser, der er blevet udskrevet fra hospitalernes psykiatriske afdelinger, inden de var raske nok til det. Fordi afdelingerne er presset.

Senest har vi hørt fortællinger om, hvordan læger i den psykiatriske akutmodtagelse slet ikke har tid nok til at give patienterne den støtte, der skal til.

Et overset element

Fra min stol som socialborgmester er det dog ikke de fortællinger, jeg vil fokusere på her.

I stedet vil jeg gerne slå et slag for et element, som jeg mener, har været overset i den offentlige debat om psykiatriplanen – og om psykiatrien i det hele taget.

Nemlig den kommunale socialpsykiatri, som varetager den ikke-akutte hjælp til mennesker med svære psykiske lidelser. Og som spiller en fuldstændig afgørende rolle for at få løftet den samlede indsats over for mennesker med psykiatriske problemstillinger.

Når man taler om en presset psykiatri – eller et tiltrængt løft af samme – vil mange nok først og fremmest tænke på regionens psykiatriske sengepladser, hvor man kan blive indlagt – frivilligt eller med tvang. Eller måske på den ambulante regionale psykiatri, der hjælper borgere med behov for lægefaglig behandling men ikke indlæggelse.

Men man må nok konstatere, at der ikke er mange, der tænker på – og taler om – socialpsykiatrien i kommunerne.

Altså bostederne, hvor mennesker med psykiske lidelser bor i kortere eller længere perioder, hvis de ikke er i stand til at bo for sig selv.

Læs også

Bostøttemedarbejderne, der holder hånden under hverdagen for psykisk syge borgere i eget hjem.

Dag- og aktivitetstilbud, hvor mennesker med psykisk sårbarhed kan indgå i fællesskaber og forhåbentlig få et bedre liv.

Det er paradoksalt af to årsager: For det første fordi den kommunale socialpsykiatri i langt de fleste tilfælde er tættere på borgerens hverdag og i længere tid end den regionale psykiatri. Det er her, at man får hjælp til at komme på fode og få en hverdag til at fungere – også på sigt.

For det andet fordi socialpsykiatrien også har været under stigende pres – af samme årsager som den regionale psykiatri. Vi kan også mærke stigningen i diagnoser – og vi kan også mærke konsekvenserne af presset på de psykiatriske afdelinger.

Jeg siger ikke det her for at gøre det til en konkurrence om midler og gunst mellem de to sektorer. Jeg taler tværtimod for, at det er nødvendigt med et markant og samtidigt løft, så vi kan give den samlede og sammenhængende indsats, mange borgere har behov for.

Gode resultater

I Socialforvaltningen i København har vi mange gode resultater med at hjælpe københavnere, der er ramt af psykisk sygdom.

Vi ved, at det virker, når vores medarbejdere rykker ud og hjælper dér, hvor borgerne er.

Vi ved også, at et tæt samarbejde med regionen er nødvendig. Det har vi eksempelvis gode erfaringer med i forhold til tidligt at hjælpe unge, der skader sig selv eller er i fare for at udvikle spiseforstyrrelser.

Jeg siger ikke det her for at gøre det til en konkurrence om midler og gunst mellem de to sektorer. Tværtimod,

Karina Vestergård Madsen (EL)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Men for alt for mange kommer hjælpen for sent. Her i København ser vi, hvordan den pressede økonomi betyder, at den enkelte skal vente alt for lang tid på at få den hjælp og støtte, man har brug for.

Der er brug for en langt tidligere indsats og for samtidighed. Når man bliver udskrevet fra regionens psykiatri, skal man ikke vente i måneder på at få hjælp og den støtte. Det skal ske med det samme.

Men der er stadig for mange, der falder mellem to stole eller i hvert fald oplever en mangelfuld sammenhæng og koordination mellem forskellige sektorer og myndigheder.

Derfor er der et behov for, at planen understøtter et tættere samarbejde mellem region og kommune, og gerne stiller krav til, at vi opsætter nogle fælles mål sammen med den enkelte borger.

Her kan man lade sig inspirere af nogle af de samarbejder, vi i København har med Region Hovedstaden, hvad enten det handler om udgående behandlingsindsats på vores botilbud eller om en udsatte-enhed, hvor vi har forpligtet hinanden på et tættere samarbejde om at yde bedre hjælp til de allermest udsatte mennesker.

Et markant løft

Psykiatrien generelt og socialpsykiatrien i særdeleshed har brug for et markant løft.

Nogle ting kan vi løfte ude i kommunerne. For eksempel vil jeg til de budgetforhandlinger, som begynder i september, kæmpe for, at sagsbehandlerne i socialpsykiatrien får et lavere antal sager, så vi styrker mulighederne for en god og rettidig hjælp.

Men det er helt afgørende, at der også tilføres økonomi til området med den nye aftale.

For det her handler om menneskeliv. Det handler både om børn og unge og deres familier, som skal have forebyggende hjælp for at undgå at mistrivsel udvikler sig til sygdom, om mennesker som for en kortere periode bliver ramt af psykisk sygdom og mennesker, som for livet skal leve med svær psykisk sygdom.

Vi skal videreudvikle og understøtte en psykiatri samlet set, hvor alle får den nødvendige hjælp på rette tidspunkt, og hvor den enkelte oplever en helhed og sammenhæng – uagtet at der er systemer i region og kommune, som skal tale sammen.

Det kræver en stærk plan fra Christiansborg, hvor der også følger penge med. En plan, der hellere måtte lande i dag end i morgen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Vestergård Madsen

Socialborgmester (EL), Københavns Kommune
cand.com.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024