Stirrekonkurrencen fortsætter: Sygeplejersker ser patienter som nøglen, mens regioner efterlyser realisme

Efter to gange nej ved stemmeurnerne indledte sygeplejerskerne før sommerferien en faglig konflikt i kampen for højere løn. Den løber snart ind i sin niende uge, men hvad er status på strejken netop nu, og hvor står parterne egentlig i forhold til hinanden?

Senest har Dansk Sygeplejeråd (DSR) for fjerde gang øget strejkeudtaget. 315 sygeplejersker, der alle primært kommer fra visitationsafdelinger eller hjemmesygeplejen og med ansvar for overgangene fra sygehus til kommune, slutter sig fra 31. august til de cirka 5.885 sygeplejersker, der allerede er udtaget til strejken.

Men selvom situationen synes at spidse til, er der fortsat tavshed mellem konfliktens parter. Det fortæller DSR-formand Grete Christensen, da Altinget spørger, om der er gjort nogle forsøg på at genoptage forhandlingerne eller nærme sig hinanden. 

"Vi har ikke hørt andet end de udmeldinger, som arbejdsgiversiden er kommet med i pressen. Vi har den opfattelse, at det er os, der har spillet bolden hen på deres banehalvdel ved at lave strejken. Det er dem, der bør komme med et bud på, hvordan vi kan få sygeplejerskerne tilbage til arbejdet," siger hun. 

Det er vores måde at sparke bolden over til arbejdsgiversiden og politikerne, som snart må leve op til deres ansvar. De tager i hvert fald fejl, hvis de tror, at deres tavshed hæmmer os.

Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Patienter er midlet til at nå målet
Strejken kan mærkes i sundhedsvæsenet, hvor tusindvis af patienter får udskudt operationer og behandlinger, bliver omvisiteret til behandling på private hospitaler og venter på udskrivelse, selvom de er færdigbehandlede. Ifølge Grete Christensen er det et tegn på, at strejken virker efter hensigten. 

"Patienterne er midlet til at nå målet i den her konflikt. Det har aldrig været vores hensigt at genere borgerne på den her måde, men det er vores måde at sparke bolden over til arbejdsgiversiden og politikerne, som snart må leve op til deres ansvar. De tager i hvert fald fejl, hvis de tror, at deres tavshed hæmmer os."

Samtidig påpeger DSR-formanden, at de tal for udskudt aktivitet, som regionerne offentliggør en gang om ugen, ikke viser det fulde billede af, hvordan strejken påvirker sundhedsvæsenet. 

"De tal viser kun antallet af behandlinger og operationer, der er aflyst eller udskudt. De viser ikke den overophobning af patienter, der kommer på flere hospitaler, når patienter eksempelvis ikke kan udskrives, fordi kommunerne i næste led ikke kan sikre den nødvendige sygepleje," siger hun. 

LÆS OGSÅ: Professor: Sygeplejerskernes konflikt har endnu ikke ramt et kritisk punkt for patienterne

Regioner: DSR må komme med realistisk forslag
Hos Danske Regioner er chefforhandler og formand for RTLN Anders Kühnau (S) "ked af", at strejken rammer patienter flere steder i sundhedsvæsenet. Han slår fast at han er parat til at lytte med interesse til det, Dansk Sygeplejeråd har at bidrage med. 

"Min dør står åben, og det har jeg sagt hele sommeren. Det er bare vigtigt for mig, at DSR og deres bagland ikke har urealistiske forventninger til os. Vi har to gange indgået en aftale, som DSR’s medlemmer har stemt ned, så vi har svært ved at se, hvad der skal til for at få et ja. Derfor forventer jeg, at DSR selv har et bud på en realistisk vej videre ved overenskomstbordet," lyder det i et skriftligt svar til Altinget. 

Sygeplejerskerne må melde ud, om de overhovedet ser en realistisk vej til en forhandlingsløsning med os, eller om løsningen skal findes i Folketinget.

Anders Kühnau (S)
Chefforhandler og formand for RTLN, Danske Regioner

Ifølge chefforhandleren har arbejdsgiversiden forsøgt at finde flere penge til sygeplejerskerne, men uden at have heldet med sig. 

"Vi kunne desværre ikke komme igennem med de ekstra penge, som vi gerne ville have givet til sygeplejerskerne i de oprindelige forhandlinger, fordi der er en masse balancer imellem organisationerne, som skal gå op," skriver Anders Kühnau og fortsætter:

"Men som jeg hele tiden har sagt, vil vi meget gerne tale med sygeplejerskerne. Jeg er dog nødt til at sige, at sygeplejerskerne må melde ud, om de overhovedet ser en realistisk vej til en forhandlingsløsning med os, eller om løsningen skal findes i Folketinget."