Forskere: Styrk sundhedskompetencer fremfor at skærpe adfærdsregulering

Af Helle Terkildsen Maindal og Morten Hulvej Rod
Professor i sundhedsfremme, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og sundhedsfremmechef, Steno Diabetes Center Copenhagen

Vi har fået et helt nyt ordforråd under krisen.

Ord som social distancering, karantæneøkonomi og flokimmunitet er blevet allemandseje og omdrejningspunkt for både faglige og politiske diskussioner.

Som forskere i sundhedsfremme og forebyggelse ser vi gerne en mere udbredt opmærksomhed på en fagterm i en helt anden boldgade, nemlig begrebet "sundhedskompetence".

Det er den sundhedsmæssige pendant til det samfundssind, som statsminister Mette Frederiksen (S) beder os om at udvise nu og som også vil være relevant, når krisen er overstået.

Niveauforskelle i sundhedskompetencer
Sundhedskompetencebegrebet fra det engelske "health literacy" henleder opmærksomheden på, at vi har vidt forskellige forudsætninger for at forstå og navigere i al den information, der eksploderer i ansigtet på os. Ikke mindst på de sociale medier.

Skal vi fremover monitorere, hvor og hvornår der købes cola eller bland-selv-slik, og hvem der dyrker fysisk aktivitet efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer?

Helle Terkildsen Maindal og Morten Hulvej Rod
Professor i sundhedsfremme, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og sundhedsfremmechef, Steno Diabetes Center Copenhagen

Niveauet af sundhedskompetence har betydning for, hvordan vi forstår mundtlig, skriftlig eller digital information om sundhed, hvordan vi omsætter disse informationer i vores egne liv, og hvilke forudsætninger vi har for at interagere med sundhedspersonale og navigere i sundhedsvæsnet. 

Hvis sundhedskompetencen er lav, kan nære relationer til personer med højere sundhedskompetence kompensere og hjælpe på vej. Men vigtigere er det, at politikere og fagpersoner tilpasser anbefalinger og retningslinjer til borgernes, og herunder ikke mindst børnenes, sundhedskompetencer.

Lærere og pædagoger har stort ansvar
Derfor er der også et stort ansvar placeret hos alle faggrupper, som skal være med til at omsætte retningslinjer til tilgængelig information og handlemuligheder hos danskerne.

Det gælder for eksempel lærere og pædagoger, der skal omsætte Sundhedsstyrelsens retningslinjer til noget, der giver mening i børnehøjde eller for udsatte borgere.

Vi vil opfordre myndighederne til at integrere en styrkelse af sundhedskompetencerne – ikke kun hos borgerne, men hos alle relevante faggrupper – i de planer, der skal bringe Danmark ud af coronakrisen og ruste os til at imødekomme fremtidige sundhedskriser.

Samtidig mener vi, at der er grund til at være på vagt over for en udbredt brug af de mange kradsbørstige former for adfærdsregulering og overvågning, der aktuelt anvendes i fuld flor.

Midlertidige tiltag gøres permanente
Overvågning af sygdomsudvikling er en kerneaktivitet i al god folkesundhed. Vi skal have overblik over covid-19 og sygdommens udbredelse for at forstå krisens omfang og handle derefter.

Vi skal også teste. Dog gælder det under normale omstændigheder, at der kun opspores blandt raske uden symptomer, hvis der er en mulig forebyggende behandling.

Det er desværre set før, at tiltag, der indføres i og retfærdiggøres af krisetider, ikke bliver udfaset, men tværtimod integreres i en ny normalitet. Det så vi for eksempel med den såkaldte "migrantkrise" i 2015, der førte til hastelovgivning, der stadig gælder.