Operate: Brug krisen som en digital affyringsrampe på sundhedsområdet

DEBAT: Corona kan på sigt betyde et fremstød i digitaliseringen på social- og sundhedsområderne, skriver Operates seniorrådgiver og sundhedsdirektør.

Vi foretrækker at sidde over for sundhedspersonalet. Coronakrisen kan rykke tolerancetærsklen, så flere af de tjek, der faktisk kan klares digitalt, vil blive det i fremtiden, mener Operate.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristoffer Milling og Kirstine Rask Lauridsen
Seniorrådgiver og direktør for sundhed, Operate

I den seneste måned er Danmark blevet katapulteret ind i en digital hverdag.

Virksomheder har fået sat turbo på deres digitale forretningsmodeller. Organisationer og myndigheder knokler for at betjene brugere og borgere online. Og selv fredagsbaren er rykket over på Microsoft Teams.

I takt med at hverdagen stille og roligt normaliseres, vil de, der formår at bruge coronakrisen som affyringsrampe ind i en permanent mere digital hverdag, stå styrket.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det gælder også på social- og sundhedsområdet, hvor der er stort behov for digitale svar på svære udfordringer. Nedenfor peger vi på konkrete udfordringer – og løsninger – som vi kan rykke på nu.

Digitalisering kan rykke nu
Digitale lægebesøg kan fremover blive hverdag på grund af corona. I 2018 formulerede Danske Regioner en vision om, at hvert tredje lægebesøg i fremtiden skal klares digitalt. Indfrielsen af ambitionerne har dog haft en langsom start.

Vi skal i gang nu, hvis vi skal indfri den åbenhed for digital kontakt, som coronakrisen forærer os.
Kristoffer Milling og Kirstine Rask Lauridsen
Seniorrådgiver og direktør for sundhed, Operate

Én årsag er, at danskernes digitale tolerancetærskel stadig er lav, når vi taler "high-impact"- og "high-complexity"-områder. Vi betaler gerne regninger online, men når det kommer til at optage boliglån, foretrækker vi at sidde over for vores bankrådgiver.

Samme barriere gælder kontakt med sundhedspersonale. Coronakrisen kan imidlertid rykke tolerancetærsklen, så flere af de tjek, der faktisk kan klares digitalt, vil blive det i fremtiden.

De rigtige digitale platforme skal dog være til stede. Med applikationen Min Læge har Sundheds- og Ældreministeriet og de Praktiserende Lægers Organisation taget et vigtigt første skridt.

Min Læge letter dele af patientrejsen – aftalebookinger, vaccinationskort og diagnoseoverblik – og samler den løbende dialog i form af prøvesvar og henvisninger.

Sæt skub i lange patientforløb
Muligheden for at foretage videokonsultationer via applikationen blev fremrykket til lancering kort efter coronaepidemiens start.

Siden da er der kommet godt gang i videokonsultationerne, og reaktionen fra brugerne er positiv: "Den er genial", skriver en bruger blandt mange positive reaktioner på Facebook.

Succesen viser, at digitaliseringen af sundhedsvæsenet kan tage et skridt fremad nu. Videokonsultationer er ét konkret område, vi skal dyrke.

Et andet område, som vi med fordel kan sætte skub i nu, er at styrke sammenhængen i patientrejser for eksempel for kronisk syge, der ofte gennemgår lange og fragmenterede forløb.

Coronakrisen skaber en naturlig åbning for at udvikle på digitale platforme, der hjælper patienter med at navigere sikkert mellem forskellige hjørner af social- og sundhedsvæsenet.

Læs også

Cecilia Bonefeld-Dahl: Sådan kan kunstig intelligens hjælpe i kampen mod corona

Kommentar

Krisen forærer digital åbenhed
Vi skal i gang nu, hvis vi skal indfri den åbenhed for digital kontakt, som coronakrisen forærer os. Derfor skal vi her og nu:

Identificere de brugergrupper og situationer, hvor det er oplagt at tage de næste skridt i forhold til digitale tilbud. Er der for eksempel potentialer i forhold til kontakt med socialrådgivere, psykologer eller sundhedsplejersker?

Fortsætte med at udvikle funktioner og styrke brugervenlighed i de digitale platforme, der allerede findes, så vi sikrer, at løsningerne er tilgængelige, skaber tryghed og flytter patientadfærd

Kortlægge patientrejser og udvikle digitale platforme, der med udgangspunkt i patientens behov kan skabe sammenhæng mellem for eksempel læge, øjenlæge, fysioterapeut og ernæringsekspert.

Digitale løsninger kan øge inklusion
Hel eller delvis isolation er hverdag for os alle lige nu.

Men når danskerne atter kan mødes fysisk, vil nogen borgere fortsat være fanget i isolation og ensomhed. Det gælder for eksempel psykisk sårbare børn og unge eller de 50.000 ældre, der ifølge Ældre Sagen føler sig ensomme.

Selvom digitalt samvær ikke fuldt ud erstatter fysisk samvær, har mange ved selvsyn nu set, at det kan lindre savnet væsentligt.

Det kan vi lade os inspirere af – og se til Norge, hvor en opstartsvirksomheden No Isolation har taget skridtet videre med udviklingen af robotten AV1.

Godt eksempel på brugercentreret design
Det lille robotavatar er designet til børn med autisme, der via AV1 kan deltage i skoledagen fra hjemmets trygge og faste rammer.

Den lille AV1 er placeret i skolen og kan styres med en applikation, så barnet via robotten kan lytte med, tale, se og sågar række hånden i vejret eller hviske med sidemanden.

AV1 er et godt eksempel på, hvordan brugercentreret design og digital teknologi kan nedbryde barrierer og styrke inklusionen.

Og det er langtfra bare en fiks idé: Lige nu tester Muskelsvindfonden, hvordan robot-avatarer i praksis kan modvirke social isolation blandt børn med muskelsvind.

Udnyt åbningen
Inspireret af dette og andre gode eksempler skal vi her og nu lave planer for, hvordan midlertidige digitale samværsordninger og pilotprojekter kan etableres på den lange bane som supplement til de vigtige, fysiske besøgsordninger.

Mange organisationer har i forbindelse med coronakrisen opgraderet deres digitale udbud, chatfunktioner og akutlinjer. Det er gode løsninger, som vi med fordel kan bygge videre på og gøre permanente

Vi skal også udvikle nye løsninger til digitalt samvær inspireret af de initiativer, der blomstrer under nedlukningen. Kan vi skabe nye platforme for digital fællessang eller online børnemøder? Og vi skal bygge videre på empatien og engagere flere danskere (digitalt) i arbejdet mod inklusion og ensomhed

Den fremdrift i digitaliseringen, som coronakrisen medfører, bør også gavne inden for social og sundhed. Lige nu skaber den midlertidige forskydning af "normal" en åbning for at prototype, pilotteste og samle erfaringer. Den åbning skal vi udnytte.

Politik har aldrig været vigtigere