Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Sygeplejerskernes konflikt afblæst på falderebet: Lønkomite skal sikre ja ved ny urafstemning

En FH-støttet opfordring til regeringen om at nedsætte en lønkomite er den ekstragevinst, som skal få sygeplejerskerne til at stemme ja til en mæglingsskitse. Spørgsmålet er, om det er nok til at flytte de 289 stemmer, som udgjorde forskellen ved urafstemningen i marts, eller om optakten til konflikt har hældt mere benzin på bålet.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Med to et halvt døgn tilbage til den varslede strejke, faldt en mæglingsskitse for sygeplejersker og radiografer tirsdag aften på plads i Forligsinstitutionen.

Konflikten er indtil videre afblæst, og mæglingsskitsen sendes nu til afstemning hos de to faggrupper, som skal være afsluttet senest 14. juni.

Målt i kroner og øre er det det samme forlig, som sygeplejersker og radiografer stemte nej til i marts, de nu skal stemme om igen.

Forligsmandens kompromis giver altså ikke sygeplejerskerne det mærkbare lønhop, som fra overenskomstforhandlingernes start har udgjort hovedkravet.

Mæglingsskitsen taler derimod ind i det andet hovedkrav, som har åbnet sig under forhandlingerne, nemlig at Christiansborg skal rette op på det lønefterslæb, som ifølge sygeplejerskerne er en konsekvens af en for lav indplacering i det offentlige lønhieraki ved tjenestemandsreformen i 1969.

Det andet hovedkrav hviler på en erkendelse af, at det første ikke lader sig løse ved overenskomstbordet.

Det erklærede mål om trepartsforhandlinger om ligeløn er dog ikke opfyldt med mæglingskitsen. Helt forventeligt, fordi det løfte kun ville kunne afgives i forbindelse med et regeringsindgreb i en konflikt, og ikke mindst fordi opbakningen hertil på tværs af fagbevægelsen ikke har været til stede.

Læs også

Sygeplejerskerne har i stedet fået stillet en lønkomite i udsigte.

Ikke en lønkommission, som den, der skuffede dem fælt efter konflikten ved overenskomstforhandlingerne i 2008, og som DSR-formand Grete Christensen kategorisk har afvist som en tilfredsstillende løsning.

Reelt nok det samme, men for sygeplejerskerne er der vigtig signalværdi i, at navnet på barnet i det mindst ikke rimer direkte på en ny syltekrukke for ligelønskampen.

Regeringen blander sig via mellemmand
Det er FH, som står bag forslaget, som konkret går på, at regeringen nedsætter en komite om lønstruktur i den offentlige sektorså snart overenskomstforhandlingerne er afsluttet.

Ifølge FH-formand Lizette Risgaard er der tale om en hurtigtsarbejde komite, som skal afrapportere senest om et år, og som regeringen har nikket til.

Det sidste er ret bemærkelsesværdigt, da regeringen - her via mellemmand, indirekte forbryder sig mod princippet om ikke at blande sig i verserende overenskomstforhandlinger.

Ikke desto mindre er det afgørende for mæglingsforslaget mulighed for at blive stemt igennem, at der ikke hersker tvivl om, at komiteen bliver en realitet.

Trepartsdrømmen skudt ned
At FH blåstempler en lønkomite har været udslagsgivende for, at forligsmanden nu fremsætter en mæglingsskitse. FH-forslaget er kulminationen på et intensivt forhandlingsforløb på de indre linjer i fagbevægelsen, hvor langt fra alle anerkender sygeplejerskernes lønefterslæb.

Toneangivende FH-forbund som HK, Dansk Metal og 3F, som alle udspringer af det tidligere LO, har eftertrykkeligt skudt sygeplejerskernes drøm om trepartsforhandlinger ned.

Alligevel har man i FH, som siden fusionen mellem LO og FTF i 2018 har skullet favne både offentlige og private forbund, set nødvendigheden af at bevise, at FH efter fusionen stadig formår at mønstre solidaritet og levere løsninger på tværs af sektorer og faggrupper.

Det er værd at bemærke ordlyden i mæglingsskitsen, hvoraf det fremgår, at komiteens anbefalinger skal ske med hensyn til, at løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive overenskomster.

Dermed udrydder FH enhver forestilling om, at lønefterslæbet skulle kunne løses med en politisk snuptagsløsning, men holder døren på klem for, at en komite for eksempel kan anbefale principper for skævdeling mellem faggrupperne, som efterfølgende kan overføres til overenskomstbordet.

Lizette Risgaard forsikrer - selvfølgelig kan man fristes til at sige, at lønkomiteen ikke en syltekrukke.

Spørgsmålet er nu, om løftet om en lønkomite er nok til at omvende de frustrerede sygeplejersker, som allerede én gang har stemt nej til det forlig, som deres formand og hovedbestyrelse anbefalede dem at stemme ja til.

Vigtig anerkendelse i opbakning fra FH
47,3 procent stemte nej, og 46,5 procent stemte ja ved urafstemningen om det oprindelige forlig. Reelt var det kun 289 stemmer, som udgjorde tungen på vægtskålen, og som ud fra en statisk betragtning skal flyttes for at blåstemple mæglingsskitsen.

Risikoen er dog, at optakten til konflikt og mobiliseringen i sygeplejerskernes rækker har radikaliseret flere oprindelige ja-sigere, så de nu vil stemme nej i protest eller afmagt.

Omvendt skal man ikke undervurdere den vigtige anerkendelse, der ligger i FH-fællesskabets, arbejdsgivernes og regeringens opbakning til en lønkomite. Og der kan naturligvis være et reelt håb om, at komiteens anbefalinger kan rykke sygeplejerskerne opad i lønhierakiet.

Derudover rummer mæglingsskitsen en mindre håndfuld gratis glæder. 

Det drejer sig om et introforløb for nyuddannede sygeplejersker, nye titler, som ligestiller sygefaglige ledere med ledende overlæger og et tilsagn om at drøfte overenskomstdækningen af sygeplejersker, der gennemfører specialistuddannelsen i borgernær sygepleje.

Symbolske indrømmelser, som næppe i sig selv nok til at sikre et ja, men som sammen med lønkomiteen i de kommende uger vil gøre det nemmere for forbundsledelsen at sælge resultatet til baglandet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)

Lise-Lotte Stjernholm Nilas

Statsadvokat, forligsmand
cand.jur. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00