Tatovører: Ny lovgivning giver ikke kunder et rent og sikkert tilbud

Af Nis Staack
Formand, Dansk Tatovør Laug

Dansk Tatovør Laug (DTL) ønsker en tatoveringsbranche med mere tillid forbruger og tatovør i mellem. En branche, hvor tatovørerne kan føle sig trygge, og forbrugerne kan føle sig sikre. Men sundhedsminister Ellen Trane Nørby(V) finder ikke grundlag for at give tatoveringsbranchen de rammer, som branchen har efterspurgt. På trods af et stort pres fra Sundhedsudvalget. Hvorfor lyttes der ikke? Det er nemlig det, der skal til: Flere og bedre rammer. Hvornår får vi det?  

Registrering af alle tatovører
I Sundhedsloven står der, at kun autoriseret sundhedspersonale må foretage indsprøjtninger og udføre operationer - i den forbindelse perforere huden med nåle. På samme tid vil det med lovforslaget være fuldt ud acceptabelt for enhver uden nogen former for registrering at indsprøjte tatoveringsfarve ind i huden – medmindre man ejer stedet, der foretager tatoveringen.

Sådan vil scenariet være, hvis lovforslaget stemmes igennem. Men hvorfor vil ministeren ikke kræve registrering af alle, der udfører tatoveringer?

Hvis det ikke er alle tatovører, der registreres, er det ikke alle tatovører, der kan sanktioneres, hvis de ikke overholder tilsynsordningen. Det er derimod ejeren af stedet, der sanktioneres, mens tatovøren frit kan fortsætte sin potentielle uhygiejniske tatoveringsvirksomhed andetsteds, hvis det bliver opdaget.

Hvordan skal det sikre tilliden, trygheden og sikkerheden for forbrugeren?

DTL sagde i marts, at der stadig var huller i vejen, inden vi kan komme i mål med lovgivningen på tatoveringsområdet. De huller eksisterer stadig.

Nis Staack
Formand, Dansk Tatovør Laug

Derfor burde det være helt naturligt, at det er alle tatovører, der skal registreres og ikke kun ejeren. Skal man bruge lægeanalogien, svarer det til, at kun overlægerne på et sygehus er registrerede, mens den enkelte læge ikke bærer et større ansvar, men stadig har de samme beføjelser som overlægerne.

Det vil vi vel heller ikke tillade? Så hvorfor behandle tatoveringsbranchen anderledes?

Påkrævet hygiejnebevis
Sundhedsministeriet finder heller ikke grundlag for at stille krav til, at tatovører skal have gennemført et hygiejnekursus, som vi i DTL ellers har foreslået. I lyset af at lovforslagets formål er at højne sikkerheden, forstår DTL ikke, hvorfor ministeren ikke mener, at et ubetinget krav til gennemført hygiejnekursus er den mest forsvarlige løsning til at sikre bedre hygiejne blandt tatovørerne.

Hvordan skal lovgivningen højne sikkerheden, hvis den kun er baseret på en oplysningspligt og ikke stiller nogle krav til hygiejnen blandt tatovørerne?

Hvis der kun er krav om en oplysningspligt, risikerer man som forbruger at modtage forkerte eller falske oplysninger. Og indtil det næste tilsyn vil tatovørerne frit kunne tatovere under uhygiejniske forhold, fordi der ikke er blevet stillet et krav til dem om hygiejnebevis, men kun at de skal oplyse om det.

Stoler man som forbruger mere på en mundtlig leveret oplysning end et dokumenteret certifikat?

Ligesom smileyordningen fungerer som forbrugerens hygiejnegaranti på restauranter, bør et hygiejnebevis gøre det samme for tatoveringsbranchen. Svarer det ikke ellers til, at en tjener på en restaurant fortæller dig, at der er rent, og at hun har styr på hygiejnen uden at kunne dokumentere, at der er det, fordi der reelt ikke stilles krav til det.

Er det en sikker branche for forbrugeren?

DTL sagde i marts, at der stadig var huller i vejen, inden vi kan komme i mål med lovgivningen på tatoveringsområdet. De huller eksisterer stadig. Og selvom lovforslaget har taget nogle vigtige skridt i den rigtige retning, så er det stadig helt afgørende for branchens tryghed og forbrugernes sikkerhed, at vi får udfyldt de sidste huller med ovenstående.

Andre lappeløsninger holder ikke i længden.