1.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt lovforslaget gælder for alle instanser under den udøvende magt, bemærkes det, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §§ 1-3, at de foreslåede bestemmelser vil finde anvendelse for alle forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i eller i medfør af henholdsvis kriminalloven, retsplejeloven og lov nr. 1718 af 27. december 2018 om lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.).

Den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets §§ 1-3 vil dermed kunne få virkning for de dele af den offentlige forvaltning, hvor forpligtigelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige er fastsat i eller i medfør af kriminalloven, retsplejeloven eller lov nr. 1718 af 27. december 2018.

I lovforslaget er det dog præciseret, at loven ikke omfatter fastsættelse af regler om den dømmende magts udøvelse (jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 707 a, stk. 2).

2.

For så vidt angår spørgsmålet om lovforslagets betydning for politiet har Justitsministeriet til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Grønlands Politi. Politikredsen oplyser, at den umiddelbare vurdering er, at det ikke på nuværende tidspunkt er aktuelt med regulering i henhold til de foreslåede bestemmelser i kriminallovens § 264 a og retsplejelovens § 707 a for at kunne udføre politiarbejde i den nuværende covid-19-situation.” 3.

Det bemærkes herudover, at politiet som enhver anden myndighed løbende foretager en prioritering af de enkelte opgaver ud fra de ressourcer, 2 der er til rådighed. Hvis smitten udbredes i Grønland, må det antages, at det efter omstændighederne vil kunne påvirke politiets øvrige opgavevaretagelse, hvis håndteringen af coronavirussen kræver dette.