Peder Hvelplund
 svarer 
Magnus Heunicke

Peder Hvelplund (EL) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, om uddybende kommentar til høringssvarene fra Lægeforeningen og DSR om sammensætning af ankenævnet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 60, Spørgsmål 1
Vil ministeren uddybende kommentere høringssvarene fra Lægeforeningen og DSR om sammensætning af ankenævnet, hvoraf fremgår, at Lægeforeningen foretrækker en model, hvor de sundhedsfaglige medlemmer repræsenterer det speciale, som ankesagen omhandler, og at DSR mener, at det er afgørende, at ankenævnets medlemmer har højt specialiseret viden inden for det område, som ankesagen drejer sig om?

Svar fra torsdag den 12. november 2020
”Vil ministeren uddybende kommentere høringssvarene fra Lægeforeningen og DSR om sammensætning af ankenævnet, hvoraf fremgår, at Lægeforeningen foretrækker en model, hvor de sundhedsfaglige medlemmer repræsenterer det speciale, som ankesagen omhandler, og at DSR mener, at det er afgørende, at ankenævnets medlemmer har højt specialiseret viden inden for det område, som ankesagen drejer sig om?” Svar:

Det forslås, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser ved afgørelse af konkrete sager sammensættes af formanden eller en næstformand, ét medlem beskikket efter indstilling fra Advokatsamfundet, ét medlem beskikket efter indstilling fra Danske Patienter og to fagligt uddannede medlemmer efter indstilling fra de sundhedsfaglige organisationer.

Samtidig forudsættes det, at nævnet ved sin afgørelse af de enkelte sager sammensættes på en sådan måde, at de sundhedsfaglige medlemmer afspejler klagerens sundhedsfaglige profession.

Et krav om, at de sundhedsfagligt uddannede medlemmer skal være specialister inden for det område, som klagesagen vedrører, vil efter min vurdering ikke være hensigtsmæssigt. Det skyldes, at et sådant krav vil kunne forhindre en smidig nævnsbehandling og vil som følge heraf kunne medføre øgede sagsbehandlingstider, ligesom det vil kunne bevirke en væsentlig forøgelse af det samlede antal nævnsmedlemmer med risiko for, at de enkelte medlemmer ikke i tilstrækkelig grad kan opbygge erfaring og praksis. Dertil kommer, at nævnets sundhedsfaglige og sagkyndige ekspertise, herunder enkelte specialer, vil blive varetaget gennem nævnets mulighed for at indhente sagkyndig bistand.
0:000:00