Stinus Lindgreen
 svarer 
Magnus Heunicke

Stinus Lindgreen (R) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, hvor lang tid Styrelsen for Patientsikkerhed vil skulle bruge på at genbehandle en sag, der af det foreslåede Ankenævn for Tilsynsafgørelser er hjemvist til fornyet behandling i styrelsen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 60, Spørgsmål 14
Kan ministeren komme med en prognose for, hvor lang tid Styrelsen for Patientsikkerhed vil skulle bruge på at genbehandle en sag, der af det foreslåede Ankenævn for Tilsynsafgørelser er hjemvist til fornyet behandling i styrelsen, jf. ministerens svar på spørgsmål nr.

8, hvoraf det fremgår, at ministeren har en klar forventning om, at sagerne af hensyn til sundhedspersonernes retssikkerhed prioriteres?

Svar fra mandag den 23. november 2020
”Kan ministeren komme med en prognose for, hvor lang tid Styrelsen for Patientsikkerhed vil skulle bruge på at genbehandle en sag, der af det foreslåede Ankenævn for Tilsynsafgørelser er hjemvist til fornyet behandling i styrelsen, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. 8, hvoraf det fremgår, at ministeren har en klar forventning om, at sagerne af hensyn til sundhedspersonernes retssikkerhed prioriteres?” Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”So styrelse oplyste i forbi delse ed spørgsmål 8, vil styrelsen fremme behandlingen af en hjemvist afgørelse mest muligt af hensyn til sundhedspersonens retssikkerhed. Styrelsen vil således straks revurdere sagen, når styrelsen modtager afgørelsen om hjemvisning.

Baggrunden for og kompleksiteten af tilsynssager inden for individområdet er meget forskellig, og der vil derfor være sager, hvor en ny afgørelse kan træffes inden for få dage, mens andre vil kræve yderligere sagsoplysning og derfor tage længere tid. Styrelsen kan derfor ikke give en præcis tidsramme, idet det vil må bero på den konkrete sag.

Heri vil begrundelsen for hjemvisningen indgå, og også om Ankenævnet for Tilsynsafgørelser i forbindelse med sin behandling af sagen selv har tilvejebragt de relevante oplysninger og sagkyndige erklæringer eller om det i afgørelsen er besluttet, at styrelsen skal indhente yderligere materiale.

Styrelsen kan supplerende oplyse, at vi i øjeblikket er ved at tilrettelægge en procedure for behandlingen af hjemviste sager, således at ankenævnets afgørelse, så snart afgørelsen modtages i styrelsen bliver vurderet og de nødvendige sagsbehandlingsskridt bliver sat i værk straks.

Styrelsen skal samtidig oplyse, at styrelsen under alle omstændigheder efter princippet om saglighed i forvaltningen er forpligtet til løbende at vurdere, om de oplysninger, vi modtager som led i oplysningen af en sag, skal give anledning til ændringer i de sanktioner, som styrelsen tidligere har besluttet. Særligt i forhold til den midlertidige sanktion om arbejdsforbud efter autorisationslovens § 9 b er det forudsat, at styrelsen ophæver afgørelsen, når der er fornødent grundlag for at træffe afgørelse. Der vil således være ankede afgørelser, der allerede er ophævede, inden ankenævnet har truffet sin afgørelse.”
0:000:00