”Finder ministeren, at det er rimeligt, at der lægges 4 uger oveni den periode på 2 år, der gælder for bortfald af afgørelser om midlertidig autorisationsfratagelse eller indskrænkning af virksomhedsområde, hvis sundhedspersonen vælger ikke at benytte sig af den nye mulighed for at anke en sådan afgørelse til Ankenævn for Tilsynsafgørelser, jf. ministerens svar på spm. 10?” Svar:

Formålet med de samtidigt foreslåede ændringer af autorisationsloven har været at sikre, at den foreslåede ankeadgang ikke uhensigtsmæssigt forringer Styrelsen for Patientsikkerheds muligheder for og tid til at forberede og anlægge retssager med henblik på at gøre den midlertidige tilsynssanktion permanent.

Såfremt en sundhedsperson vælger slet ikke at benytte sig af klageadgangen til det foreslåede nye ankenævn, vil afgørelsen truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed bortfalde senest 2 år efter, at styrelsen har truffet afgørelse, medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag. Det følger af den gældende § 11 a, stk. 1, i autorisationsloven.

Med det foreslåede § 11 a, stk. 3, foreslås det, at afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed bortfalder efter reglerne i stk. 1, hvis Ankenævnet for Tilsynsafgørelser træffer afgørelse om at hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling. Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerheds nye afgørelse vil bortfalde senest 2 år efter, at styrelsen har truffet denne nye afgørelse, medmindre styrelsen forinden har anlagt retssag.

Jeg anerkender, at den tilstræbte retstilling i lovforslagets bemærkninger er uklar, og jeg har derfor taget initiativ til at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget.

Ændringsforslaget skal sikre, at der ikke tillægges yderligere fire uger ved beregningen af 2-årsfristen for det automatisk bortfald af midlertidige tilsynssanktioner – hverken i de tilfælde hvor sundhedspersonen slet ikke klager i første omgang (stk. 1), eller de tilfælde hvor Styrelsen for Patientsikkerhed efter hjemvisning af en sag træffer afgørelse om at stadfæste eller ændre sin afgørelse (stk. 3) og sundhedspersonen ikke anker denne nye afgørelse på ny.

I førstnævnte tilfælde vil en midlertidig tilsynssanktion således bortfalde senest 2 år efter, at styrelsen har truffet sin afgørelse, der ikke påklages, mens en tilsynssanktion i det andet tilfælde vil bortfalde senest 2 år efter Styrelsen for Patientsikkerheds nye afgørelse, der er truffet efter, at en sag er hjemvist, og som stadfæster eller ændrer styrelsens oprindelige afgørelse.

I begge tilfælde er det, som efter gældende ret, med forbehold for, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke forinden har anlagt retssag.