8. januar 2021 kl. 08.00Ministersvar
Peder Hvelplund svarer Magnus Heunicke
Peder Hvelplund (EL) spørger sundheds- og ældreministeren, Magnus Heunicke, hvordan man er landet på disse estimater
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 8, Spørgsmål 5
Vil ministeren redegøre for, hvordan man er landet på disse estimater, jf. spørgsmål 4, og hvordan de stemmer overens med international forskning, der viser, at ”social freezing” ikke foretages i særlig stor grad i lande, hvor det er muligt?
Svar fra fredag den 8. januar 2021
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man er landet på disse estimater, jf. spørgsmål 4, og hvordan de stemmer overens med international forskning, der viser, at ”social freezing” ikke foretages i særlig stor grad i lande, hvor det er muligt?” Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at estimaterne over antallet af kvinder, der forventes at benytte sig af muligheden for at opbevare nedfrosne æg ud over den nuværende tilladte opbevaringsperiode på 5 år, som angivet i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4, er udtryk for et skøn, som Sundheds- og Ældreministeriet har foretaget med udgangspunkt i de tilgængelige relevante data fra Sundhedsdatastyrelsens IVFregister.
Af relevante data fra IVF-registeret, som Sundheds- og Ældreministeriets skøn bl.a. baserer sig på, kan nævnes oplysninger om antallet af kvinder, der modtager IVF-behandling ”reagensglas ehandling” , herunder antallet af IVF-behandlinger, der udføres med oplægning af tidligere nedfrosne befrugtede æg samt oplysninger om kvindens alder på tidspunktet for behandlingens påbegyndelse.
Det bemærkes dog, at estimaterne er behæftet med betydelig usikkerhed, idet der, særligt for så vidt angår antallet af kvinder, der vil vælge at gøre brug af æg, som de tidligere har fået nedfrosset på ikke-medicinsk indikation i privat regi, til behandling i offentligt regi, er væsentlige ubekendte forbundet med det udøvede skøn.
Ydermere kan jeg oplyse, at det ikke ud fra spørgsmålet står mig klart, hvilken international forskning, som spørgeren henviser til. Jeg er dog bekendt med, at Det Etiske Råd i rådets Udtalelse om opbevaring af befrugtede æg og ubefrugtede ægceller fra den 29. september 2020 har anført, at ” …
tal fra fx Storbritannien, hvor det i længere tid har været muligt at nedfryse ubefrugtede ægceller på ikke-medicinsk indikation, ikke tyder på, at fænomenet vil blive særlig udbredt.”.
Hertil kan jeg oplyse, at jeg ikke umiddelbart ser dette som værende i modstrid med det af Sundheds- og Ældreministeriet estimerede antal kvinder, der forventes at gøre brug af æg, som de har fået nedfrosset på ikke-medicinsk indikation, som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4.
Jeg vil i den forbindelse dog gerne understrege, at det efter min opfattelse ikke bør være det forventede antal af kvinder, der vil vælge at gøre brug af den øgede adgang til ”so ial freezing”, som bør være udslagsgivende for, hvorvidt den nuværende opbevaringsgrænse på 5 år bør ophæves.
Jeg kan indledningsvis oplyse, at estimaterne over antallet af kvinder, der forventes at benytte sig af muligheden for at opbevare nedfrosne æg ud over den nuværende tilladte opbevaringsperiode på 5 år, som angivet i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4, er udtryk for et skøn, som Sundheds- og Ældreministeriet har foretaget med udgangspunkt i de tilgængelige relevante data fra Sundhedsdatastyrelsens IVFregister.
Af relevante data fra IVF-registeret, som Sundheds- og Ældreministeriets skøn bl.a. baserer sig på, kan nævnes oplysninger om antallet af kvinder, der modtager IVF-behandling ”reagensglas ehandling” , herunder antallet af IVF-behandlinger, der udføres med oplægning af tidligere nedfrosne befrugtede æg samt oplysninger om kvindens alder på tidspunktet for behandlingens påbegyndelse.
Det bemærkes dog, at estimaterne er behæftet med betydelig usikkerhed, idet der, særligt for så vidt angår antallet af kvinder, der vil vælge at gøre brug af æg, som de tidligere har fået nedfrosset på ikke-medicinsk indikation i privat regi, til behandling i offentligt regi, er væsentlige ubekendte forbundet med det udøvede skøn.
Ydermere kan jeg oplyse, at det ikke ud fra spørgsmålet står mig klart, hvilken international forskning, som spørgeren henviser til. Jeg er dog bekendt med, at Det Etiske Råd i rådets Udtalelse om opbevaring af befrugtede æg og ubefrugtede ægceller fra den 29. september 2020 har anført, at ” …
tal fra fx Storbritannien, hvor det i længere tid har været muligt at nedfryse ubefrugtede ægceller på ikke-medicinsk indikation, ikke tyder på, at fænomenet vil blive særlig udbredt.”.
Hertil kan jeg oplyse, at jeg ikke umiddelbart ser dette som værende i modstrid med det af Sundheds- og Ældreministeriet estimerede antal kvinder, der forventes at gøre brug af æg, som de har fået nedfrosset på ikke-medicinsk indikation, som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4.
Jeg vil i den forbindelse dog gerne understrege, at det efter min opfattelse ikke bør være det forventede antal af kvinder, der vil vælge at gøre brug af den øgede adgang til ”so ial freezing”, som bør være udslagsgivende for, hvorvidt den nuværende opbevaringsgrænse på 5 år bør ophæves.
