10. marts 2023 kl. 02.51Ministersvar
Torsten Gejl svarer Sophie Løhde
Torsten Gejl (ALT) spørger indenrigs- og sundhedsministeren, Sophie Løhde, om, hvilke dokumenterede og mistænkte følgesygdomme har forbindelse til tandproblemer/tandlidelser
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 14, Spørgsmål 6
Hvilke dokumenterede og mistænkte følgesygdomme har forbindelse til tandproblemer/tandlidelser? Ministeren bedes samtidig oplyse de samlede offentlige udgifter forbundet med de oplyste lidelser inkl. efterbehandlinger og pleje/hjemmepleje m
Svar fra fredag den 10. marts 2023
”Vil ministeren redegøre for omfanget af sygdomme, der er relateret til mangel på regelmæssig tandpleje?” Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Med regel æssig ta dpleje forstås, at e borger dagligt foretager de for borgere nødvendige mundhygiejne samt at borgeren får foretaget diagnostiske tandundersøgelser hos en tandlæge eller tandplejer med et interval fastlagt efter Sundhedsstyrelsens `Nationale Kliniske retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen´ (2016).
Sundhedsstyrelsen vurderer, ud fra en faglig betragtning og på baggrund af den viden der foreligger i dag, at en regelmæssig tilknytning til tandplejen er hensigtsmæssig.
Regelmæssige diagnostiske undersøgelser danner grundlag for diagnostik, behandlingsplanlægning og dermed intervention, afhængig af graden og karakteren af sygdomsaktiviteten og kan bidrage til reduktion af risikofaktorer som fx dårlig mundhygiejne, overforbrug af søde/sure læskedrikke og rygning og dermed forekomst og udvikling af tandsygdomme som eks. huller i tænderne (karies), rodbetændelse, tandkødsbetændelse (gingivitis) og de løse tænders sygdom (parodontitis) i befolkningen.
Ved manglende nødvendig mundhygiejne (tandbørstning mm.) kan der opstå ophobning af bakteriebelægninger og udvikling af tandsygdomme som karies, rodbetændelse, gingivitis og parodontitis. Ved manglende diagnostiske undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med individuelt interval kan der være ikke erkendt infektion eller sygdom i mund og tænder, der kan kræve nødvendig forebyggelse og behandling.
Sygdom i tænder og mund bliver ofte betragtet som isolerede helbredsproblemer.
Mundhulen er imidlertid en integreret del af kroppen og sygdomme i tænder og mund kan relatere sig til den enkeltes generelle helbred. Infektion i mundhulen kan spredes til andre dele af kroppen og sygdomme i tænder og mund kan medføre nedsat fysisk, psykisk og socialt velbefindende hos den enkelte ved at forårsage smerter og ubehag, nedsat tyggeevne, og skæmmet udseende. Endelig kan nedsat tyggeevne få konsekvenser for fødeindtagelse og ernæringstilstand. Omfanget af tandsygdom og påvirkninger af det generelle helbred som følge af mangel på regelmæssig tandpleje kendes ikke”.
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Med regel æssig ta dpleje forstås, at e borger dagligt foretager de for borgere nødvendige mundhygiejne samt at borgeren får foretaget diagnostiske tandundersøgelser hos en tandlæge eller tandplejer med et interval fastlagt efter Sundhedsstyrelsens `Nationale Kliniske retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen´ (2016).
Sundhedsstyrelsen vurderer, ud fra en faglig betragtning og på baggrund af den viden der foreligger i dag, at en regelmæssig tilknytning til tandplejen er hensigtsmæssig.
Regelmæssige diagnostiske undersøgelser danner grundlag for diagnostik, behandlingsplanlægning og dermed intervention, afhængig af graden og karakteren af sygdomsaktiviteten og kan bidrage til reduktion af risikofaktorer som fx dårlig mundhygiejne, overforbrug af søde/sure læskedrikke og rygning og dermed forekomst og udvikling af tandsygdomme som eks. huller i tænderne (karies), rodbetændelse, tandkødsbetændelse (gingivitis) og de løse tænders sygdom (parodontitis) i befolkningen.
Ved manglende nødvendig mundhygiejne (tandbørstning mm.) kan der opstå ophobning af bakteriebelægninger og udvikling af tandsygdomme som karies, rodbetændelse, gingivitis og parodontitis. Ved manglende diagnostiske undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med individuelt interval kan der være ikke erkendt infektion eller sygdom i mund og tænder, der kan kræve nødvendig forebyggelse og behandling.
Sygdom i tænder og mund bliver ofte betragtet som isolerede helbredsproblemer.
Mundhulen er imidlertid en integreret del af kroppen og sygdomme i tænder og mund kan relatere sig til den enkeltes generelle helbred. Infektion i mundhulen kan spredes til andre dele af kroppen og sygdomme i tænder og mund kan medføre nedsat fysisk, psykisk og socialt velbefindende hos den enkelte ved at forårsage smerter og ubehag, nedsat tyggeevne, og skæmmet udseende. Endelig kan nedsat tyggeevne få konsekvenser for fødeindtagelse og ernæringstilstand. Omfanget af tandsygdom og påvirkninger af det generelle helbred som følge af mangel på regelmæssig tandpleje kendes ikke”.
