Om  
Gitte Aabo
Catherine Mazzacco

LEO Pharma udnævner ny administrerende direktør

Efter 27 år i virksomheden, de seneste 11 som administrerende direktør, træder Gitte Aabo tilbage fra posten i LEO Pharma. Bestyrelsen har udpeget Catherine Mazzacco til at overtage stillingen. 

Claudia Steenhard

LEO Pharma og Gitte Aabo har i fællesskab besluttet, at nye kræfter må føre virksomheden videre. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse

Beslutningen kommer som følge af en ny vækststrategi, der realiseres frem mod 2025, hvor globale lanceringer af en række nye behandlinger finder sted. Det er på denne baggrund, Gitte Aabo tager afsked. 

"Virksomheden skal over de kommende år gennemføre række globale produktlanceringer, der vil løfte virksomheden op på et endnu højere niveau, og derfor er tidspunktet det rette til at give depechen videre," siger Gitte Aabo angående sin fratrædelse, og fortsætter:

"Jeg er meget taknemmelig for at have haft muligheden for at stå i spidsen for virksomheden i så mange år og for sammen med fantastiske kolleger at have hjulpet millioner af patienter verden over."

Bestyrelsen er gensidigt taknemmelige for Gitte Aabos indsats over de sidste 11 år, hvor hun har været administrende direktør:

"Jeg vil gerne takke Gitte Aabo for hendes enorme arbejde i at udvikle LEO Pharma fra en mindre europæisk virksomhed til i dag at være en førende global aktør inden for medicinsk dermatologi – og en virksomhed, der er anerkendt for at sætte patienten i fokus," udtaler bestyrelsesformand Olivier Bohuon.

Bestyrelsen har udvalgt Catherine Mazzacco til at overtage posten per 1. august. Hun har mere end 25 års erfaring i ledelse, marketing, salg og globale produktlanceringer i medico og lifescience sektoren, der vil hjælpe hende til at realisere LEO Pharmas strategi frem mod 2025. 

"Jeg er imponeret over, hvad mine nye kolleger har udrettet, og over den position, de har skabt for LEO Pharma blandt patienter og læger. Det danner et fantastisk fundament for den ekspansion og introduktion af nye, innovative behandlinger, som LEO Pharma står foran i de kommende år," lyder det fra den nyligt udpegede direktør.

Catherine Mazzacco er opvokset i Marokko, uddannet i Frankrig på Université de Technologie de Compiègne og har de seneste otte år boet i USA i forbindelse med sit arbejde for Abbott og GE Healthcare.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Aabo

Fhv. adm. direktør, koncernchef, LEO Pharma
akademiøkonom (1990), HD (regnskab 1993), MBA (1996)

Catherine Mazzacco

adm. direktør, LEO Pharma
Ingeniør (Université de Technologie de Compiègne 1988)

0:000:00