Danske Havne: Havnen er central for både økonomi og grøn omstilling og skal prioriteres politisk

De danske havne er andet og mere end store kraner, imponerende skibe og mågeskrig. De nyeste tal viser, at omkring 90 procent af den danske import og eksport går ind og ud af havnene i Danmark.

Det fordrer stort overblik og erfaring at opbevare og fordele godset videre ind og ud af Danmark.

Det kræver også, at infrastrukturen er på plads – at der er kajplads og baglandsareal nok på havnen, at adgangsvejene er rummelige, og at der er let adgang til både motorveje og jernbaner.

Selv om de færreste af os har berøring med en havn, så er vi alle sammen dybt afhængige af havnene.

Carsten Aa og Tine Kirk
Hhv. direktør for Lindø Havn og bestyrelsesformand i Danske Havne og direktør for Danske Havne

Havnen er vigtigere, end de fleste tror
Havnene været både innovative og forudseende, så vi kan håndtere både mængderne og kombinationerne mellem tog, lastvogne og skibe, den såkaldte multimodale transport samt grøn omstilling.

Lad os blot fremføre to eksempler.

I Taulov ved Fredericia driver ADP A/S både havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart og samtidig det store og hastigt voksende logistik-, lager- og transportcenter, Taulov Dryport. Det er med sin beliggenhed ved motorvej, skinner og havnen i Fredericia så velfungerende, at der tales om det i hele Europa.

Aarhus Havn håndterer i dag to tredjedele af containergodset i Danmark, og trods vækst i også den del i 2020 har havnen for nylig meddelt, at de nedbragte deres CO2-aftryk med 14 procent i fjor, så havnen er sikker på at nå sit mål om CO2-neutralitet i 2030.

Selv om de færreste af os har berøring med en havn, så er vi alle sammen dybt afhængige af havnene.

De er en afgørende del af den infrastruktur, der sikrer os adgang til hele verden og har gjort det i flere århundreder.

De fleste af os kører dagligt på veje. Mange tager toget. Nogle sejler, når vi skal mellem landsdele og nære nabolande. Eller til Bornholm. Veje og skinner er langt mere en del af vores hverdag end havnene er, og hvis vi endelig er på en havn, er det for at nå færgen.

Nok blandt andet derfor er havnenes afgørende rolle i vores dagligdag lidt overset.

Siden vikingetiden har Danmark været en søfartsnation.

Den samlede produktion i Det Blå Danmark – rederierne, havnene og de maritime virksomheder til sammen – er ifølge Søfartsstyrelsen i omegnen af 350 milliarder kroner, svarende til 9 procent af den samlede danske produktion. Det er vigtigere, end de fleste tror.

Infrastrukturplan skal også omfatte søvejen
Vi tog som brancheorganisation godt imod regeringens længe ventede udspil til en infrastrukturplan, ”Danmark fremad”, der blev fremlagt i april.

Regeringen viser, at den er opmærksom på, at havne er knudepunkter for klimavenlig transport ad søvejen. I planen har regeringen med en række investeringer i statsvejnettet og muligheder for lokale trafikforbedringer sikret bedre trafikale forbindelser til de danske erhvervshavne. Det er godt.

Men man skal huske, at adgangsvejene til havnene også sker via søvejen. Skibene stikker dybere, og på den blå søvej betyder det, at sejlrenden skal være dybere. Vi foreslår derfor, at der i den endelige aftale indgår, at Danmarks infrastrukturplan også omfatter søvejen.

Lidt populært sagt: Bidrager samfundet ikke til udviklingen af havnene, afvikler vi dem.

Carsten Aa og Tine Kirk
Hhv. direktør for Lindø Havn og bestyrelsesformand i Danske Havne og direktør for Danske Havne

Den kode er knækket i vores nabolande, og skal de danske havne fortsat være attraktive, så skal sejlrenderne være dybere. Aarhus Havn er som nævnt Danmarks største containerhavn og i direkte konkurrence med havnen i Gøteborg.

Den igangværende coronaepidemi har gjort det meget tydeligt, at vi i svære tider har brug for en direkte kobling til verden. Vi kan ikke være afhængige af, at gods landes med skib i Sverige, fordi sejlrenden til Aarhus ikke er dyb nok og derefter transporteres med lastbil til Danmark.

Derfor skal vi se nødvendigheden i også at investere i den blå infrastruktur. Havnene er helt indstillede på en fifty-fifty finansiering, hvor havnene selv kommer med den ene halvdel, og staten leverer den anden.

Uddybning er bekosteligt, og ejer-kommunerne kan ikke stå med opgaven alene. Både på grund af, men nok så meget fordi vore havne er kritisk infrastruktur og helt nødvendige for landet og fællesskabet.

Lidt populært sagt: Bidrager samfundet ikke til udviklingen af havnene, afvikler vi dem.

Det sker ved, at opgave efter opgave tages fra de enkelte danske havne af offensive konkurrenter i for eksempel Sverige, Polen, Storbritannien, Tyskland og Benelux, hvis ikke politikere og havne i fællesskab sikrer mulighederne for at tiltrække og fastholde arbejdsopgaverne.

Danmark ligger forrest i feltet på havvindsområdet
Vi har meget at være stolte af og meget at holde fast i.

Danmark er i en særlig liga, når det kommer til udnyttelsen af vinden og omdannelsen af vind til grøn energi. Det er der foruden grøn omstilling og opnåelse af klimamål titusindvis af arbejdspladser i.

Esbjerg Havn er udskibningshavn for fire-femtedele af offshore-havvindmøllerne i Nordsøen. Det giver os en solid førerposition, der svarer til den grønne førertrøje, Danmark fortsat har på havvindsområdet.  Vi var først i verden med havvindmøller for 30 år siden, og vi står for en betragtelig del af investeringerne i havvind i EU med cirka 40 procent.

I vores havne har vi formået at tiltrække, fastholde eller selv etablere førende virksomheder på området. I Aalborg havn ligger BLAEST, der er verdens førende testcenter for havvindmøllevinger. På Lindø Port of Odense ligger LORC, verdens eneste testcenter for naceller, vindmøllehovederne, hvor vingerne monteres.

Både vinger og naceller vokser i omfang på linje med sokler og tårne på de stadigt højere havvindmøller. 

Elementerne er i dag så store, at de ikke længere kan fragtes på vej. De kan simpelt hen ikke passere under vore motorvejsbroer. De skal i stadigt større omfang produceres direkte på havene og afskibes dérfra.

Det kræver enorme arealer på havnene til såvel produktion som opbevaring. Også dét har havnene forberedt sig på, og de fleste store havne er der løbende udvidelser.

Kan hjælpe til mod klimamål
Havnene er i dag ejere af den nødvendige infrastruktur – plads, bygninger, maskinel og knowhow. Dertil hører naturligt også kajanlæg og vanddybder, der kan klare de store skibe, der vokser i omfang for at kunne fragte de store havvindmølledele.

Alt det gode skal vi fastholde. Det kan vi blandt andet gøre igennem de igangværende forhandlinger på Christiansborg.

For kort tid siden offentliggjorde regeringen status på indfrielse af klimamål. Man er nået lidt længere end beregnet, idet man har løsninger for 55 procent af de 70 procent CO2-reduktion, man har aftalt at nå i 2030.

I havnene både kan og vil vi gerne bidrage med resten; vi er nøglespillere i løsningerne. Det vil også fremgå på vores Årsmøde for Danske Havne på Christiansborg den 11. juni.