Danske Rederier: Det koster passagerer, når nordiske lande ikke samarbejder

Fri bevægelighed over grænserne i Europa ligger så dybt i os, at vi dårligt husker at tage passet med, når vi skal rejse.

Det gælder i endnu mere udtalt grad i de nordiske lande, hvor rejsen over en grænse næsten føles som at krydse en kommunegrænse.

Det var derfor en kæberasler af de større, da grænsebommene gik ned i foråret 2020 og bevægeligheden blev voldsomt indskrænket.

Det har haft store konsekvenser for den enkelte, men det har i særdeleshed haft store konsekvenser for færge- og passagerrederierne.

Man må tjene på gyngerne, hvad man har mistet på karrusellen, og udlandsfærgerne lagde sig hurtigt i selen for at opretholde transporten af lastbiler og gods.

Tvivl om restriktioner

Det er gået godt på en del af ruterne, og godsmængderne har flere steder overgået de foregående år før corona.

Men hedder man eksempelvis DFDS eller Fjordline er en stor del af forretningen unægtelig knyttet op på at sejle turister til og fra Norge. Og det har været meget svært at få lov til – ja nærmest umuligt.

De norske restriktioner har ændret sig med en fart, så vi dårligt har kunnet gennemskue, hvad der gjaldt. Det har turisterne heller ikke, og det er nok også grunden til, at de har holdt sig væk i højsæsonen.

Vi har ad flere omgange efterlyst nordisk koordinering af restriktionerne. Landene er suveræne og bestemmer naturligvis selv, hvornår grænsebommen skal gå i, og hvor lang en eventuel karantæne skal vare.

Men gennemsigtighed og regional koordinering kunne have sparet rederierne og de rejsende for mange frustrationer og tabte kroner.

Tabte passagerer

Vi har særligt gjort opmærksom på Norge-problematikken med et ønske om gensidig anerkendelse af nationale coronapas og generel koordinering af restriktioner.

Nu står vi på bagkant af sommeren og kan med mistro se på passagertallene for det, der burde have været højsæsonen.

Som eksempel havde DFDS på København-Oslo i juli 2020 lidt under halvdelen af passagererne i forhold til juli 2019. Mens man i juli i år kun havde omkring en tredjedel af passagerne sammenlignet med juli 2020.

Det svarer til cirka en sjettedel af passagerne sammenlignet med før corona i 2019.

Politikerne kan ikke gøres ansvarlige for de enkelte restriktioner, men de kan hjælpe med at skabe klarhed og forudsigelighed for rederierne via aktiv dialog med vores medlemslande.

Det kan vi gøre bedre, hvis vi igen skal igennem en omfattende nedlukning, der påvirker mobiliteten.