Forsker til Schmidt: Bevar ambitionen om en timemodel

Per Homann Jespersen
Trafikforsker ved RUC

Transportministeren har sået tvivl om ambitionsniveauet i udviklingen af den danske jernbane ved at annoncere et serviceeftersyn af timemodellen, herunder spørgsmålstegn ved, om vi nu behøver så hurtige tog.

Her henviser ministeren til et beslutningsoplæg, som DSB udarbejdede for et år siden, "Fremtidens tog". Denne publikation var særdeles mangelfuld i de muligheder, som den analyserede, og skal vel i virkeligheden mere forstås som et velrettet spark til Trafikstyrelsen, som havde udarbejdet beslutningsgrundlaget om timemodellen, herunder udarbejdet nogle køreplansoplæg, som DSB ikke var så begejstret for.

"Fremtidens tog" pegede på, at det var meget dyrt at investere i tog, der kan køre 250 km/t, og som kun vil stå for en ret begrænset del af trafikken. Det er også rigtigt. Tog, der skal køre så hurtigt, kan for eksempel ikke have de brede indgangsdøre, som sikrer, at passagerer kan komme hurtigt ud og ind. Derved risikerer man at miste de minutter, man har tjent ind ved at køre hurtigere på strækningen, ved at det tager længere tid på stationerne.

Andre muligheder?
Men i stedet for at smide timemodellen på møddingen, bør der laves en undersøgelse af, om der ikke er andre muligheder. Hvis DSB slækker lidt på sine køreplantillæg, kan det faktisk lade sig gøre at opfylde timemodellen med tog, der kan køre 230 km/t. Så er vi ved at være på et niveau, hvor der er "hyldevarer" at tage af, og hvor vi ikke behøver at renoncere på adgangsforhold.

Analyser bliver der lavet mange af, transportministeriet er i fuld gang med at beskytte ministeren mod nye IC4-skandaler. Det kommer der store konsulentregninger ud af, men ikke nødvendigvis gode tog.

I stedet for at smide timemodellen på møddingen, bør der laves en undersøgelse af, om der ikke er andre muligheder.

Per Homann Jespersen
Trafikforsker ved RUC

Det er imidlertid DSB, der sidder med ekspertisen i togindkøb til det danske jernbanenet, og DSB vedbliver med at være den centrale spiller i togindkøb, indtil vi med tiden måske får etableret et uafhængigt togmaterielselskab.

Hold fast ved timemodel
Men i stedet for at give DSB medløb på tvivlsomme dagsordener, bør politikerne holde fast i den ambition om timemodellen, som første gang blev fremsat i VK-regeringens "Bæredygtig transport – bedre infrastruktur" i 2008, og som skiftende regeringer har arbejdet målrettet på at opfylde siden.

For eksempel kan det ske i det, der i EU-udbudsdirektivet kaldes konkurrencepræget dialog før selve udbuddet, hvor potentielle bydere på et togmaterieludbud kan hjælpe med at afdække de udfordringer og muligheder, som forskellige teknologiske løsninger på timemodellen giver. En sådan fremgangsmåde har været anvendt ved togindkøb i Sverige.

På den måde kan vi bedst muligt sikre os, at vi får en velfungerende timemodel og minimerer risikoen for IC4-lignende forløb.