Debat

Skatterådgivningsfirma: Kritikken af plug-in-hybrider skyder forbi

Der har været kritik af plus-in-hybrider og opfordringer til at genforhandle den politiske aftale om bilafgifter. Men hybriderne er en miljøvenlig overgangsteknologi, og bilafgifter er et komplekst område, hvor der bør være ro indtil det politiske eftersyn i 2025, skriver Rune Grøndahl og Jacob Skjærris.

Det handler både om at
sikre nok ladestandere, rimelige priser på ladning, simpel betaling og
tidsbegrænsning om dagen. Så vil flere plug-in hybrider uden tvivl også blive
ladet, skriver
Rune Grøndahl og Jacob Skjærris.
Det handler både om at sikre nok ladestandere, rimelige priser på ladning, simpel betaling og tidsbegrænsning om dagen. Så vil flere plug-in hybrider uden tvivl også blive ladet, skriver Rune Grøndahl og Jacob Skjærris.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I forbindelse med den politiske aftale om bilafgifter blev plug-in-hybrid biler med en CO2 udledning på under 50 gram CO2 per kilometer ifølge WLTP kategoriseret som lavemissionsbiler og afgiftsmæssigt placeret mellem en el- og en fossilbil.

Men forskellige undersøgelser viser stor forskel i, hvor meget plug-in-hybrider lades i praksis. Ford Europa har offentliggjort tal, der viser, at Kuga plug-in hybrid kører på el halvdelen af tiden og fungerer som hybrid den anden halvdel af tiden.

Organisationen Transport & Environment har lavet en kritisk rapport, der stiller spørgsmålstegn ved, om plug-in-hybrider reelt er miljøvenlige. Det har givet anledning til kritik fra dele af Folketinget, der mener, den politiske aftale om bilafgifterne bør genforhandles.

Men kritikken rammer forkert. Vi har i KPMG kigget nærmere på tallene for plug-in hybrider i Danmark.

Populære blandt danskerne

Registreringstal for plug-in-hybrider i Danmark viser, at plug-in-hybrider er mest populære hos private danskere.

Der er ultimo september 2021 registreret knap 47.000 plug-in hybrider til private danskere, og 26 procent af nye personbiler i 2021 var plug-in hybrider. Blandt firmaer udgør plug-in hybrider 15 procent af nye personbiler, og de har registreret cirka 15.000 plug-in-hybrider.

De mest populære plug-in-modeller blandt private er Ford Kuga, Peugeot 3008 og Toyota RAV4, mens firmaer har Ford Kuga, Kia Ceed og Audi Q3 på deres top tre. En typisk plug-in ligger i prislejet omkring 300.000 til 400.000 kroner.

Bilafgifter er et komplekst område, hvor der bør være ro indtil det politiske eftersyn i 2025 af hensyn til både bilbranchen, Motorstyrelsen og borgerne.

Rune Grøndahl og Jacob Skjærris
Hhv. partner og rådgiver i KPMG Acor Tax

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Elbil Alliance og DTU, så har 68 procent af alle danskere mulighed for at parkere og lade på egen matrikel.

Hvis man regner på kilometerprisen efter det officielle forbrug på Ford Kuga plug-in-hybrid, så koster hver kilometer på el cirka 35 øre (ved ladning hjemme til 2,2 kroner per kilowatt-time inklusive elafgift), mens det koster cirka 78 øre per km at køre på benzin (ved 12 kroner per liter).

I hovedstaden, hvor halvdelen af alle bilister parkerer på gaden, kan adgangen til offentlig ladning være en udfordring. Da kun ganske få plug-in-hybrider kan hurtiglade, så skal ladning foregå ved arbejdspladsen eller offentlige normalladere, som ofte også bruges til parkering.

Som en del af den politiske aftale omkring bilafgifter fra december 2020, så blev det aftalt, at registreringsafgiften på plug-in-hybrider stiger hvert år frem mod 2030. En plug-in hybrid til 350.000 kroner i 2021 stiger 14.700 kroner i registreringsafgift ved registrering i 2022.

Hvis det antages, at der i 2022 sælges 220.000 nye personbiler, og plug-in-hybrider udgør 25 heraf, så kommer der ved en gennemsnitlig købspris på 350.000 kroner cirka 800 millioner ekstra i statskassen i 2022 som følge af afgiftsstigningen. Samme stigning følger de efterfølgende år.

Rimelige priser og flere ladestandere

KPMG opfatter plug-in-hybrider som en miljøvenlig overgangsteknologi for danskere med mulighed for ladning og et gennemsnitligt kørselsbehov. Det skyldes, at:

  1. De fleste plug-in-hybrider fuldt opladet kan køre omkring 50 kilometer på el, hvilket ifølge DTU svarer til den gennemsnitlige danskers daglige kørselsbehov.
  2. Hovedparten af plug-in-hybrider kører hos private, der kan køre markant billigere end på benzin, hvis de kan lade ved bopælen til normal elpris.
  3. De aftalte årlige afgiftsstigninger på plug-in-hybrider giver markant flere penge i statskassen og sikrer samtidig, at teknologien langsomt udfases. Faktisk forventer KMPG, at salget af elbiler kan overhale plug-in hybrider allerede i 2022.

Bilafgifter er et komplekst område, hvor der bør være ro indtil det politiske eftersyn i 2025 af hensyn til både bilbranchen, Motorstyrelsen og borgerne.

Men adgang til at kunne lade til en rimelig pris i nærheden af bopæl og arbejdspladser er til gengæld afgørende for elektriske biler. Her har særligt København en udfordring med en høj andel af parkering på gaden.

Det handler både om at sikre nok ladestandere, rimelige priser på ladning, simpel betaling og tidsbegrænsning om dagen. Så vil flere plug-in hybrider uden tvivl også blive ladet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00