Læreruddannelse på universiteter allerede på vej

Mens de Konservative i deres nye debatoplæg ønsker læreruddannelsen placeret på universiteterne, har Københavns Universitet og professionshøjskolerne i København allerede oprettet en fælles dansklæreruddannelse. Med uddannelsen kan de studerende selv vælge, om de vil blive folkeskolelærere eller gymnasielærere.

Sidste sommer startede de første 22 studerende på det nye danskstudie, hvor undervisningen det første år foregår på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitetet. Men modsat det traditionelle danskstudie på universitetet skal de studerende på den nye uddannelse lære undervisningsmetoder og om børns sproglige udvikling, og de skal have en praktikperiode som lærer i en folkeskoleklasse.

Når det første år er omme, skal de studerende vælge, om de vil fortsætte på universitetet for at blive gymnasielærere, eller om de vil skifte til en almindelig læreruddannelse på en professionshøjskole og blive folkeskolelærere. I begge tilfælde træder de studerende ind på studiets andet år, og der er derfor ingen spildte år forbundet med det nye tiltag.

Fordele ved samarbejde
Lars Jakob Muschinsky, der er stabschef på professionshøjskolen UCC i København, siger til Jyllands-Posten, at man med det nye samarbejde "har brudt isen mellem lærereuddannelsen og universitetet".

Han peger desuden på to fordele ved det nye samarbejde:

"Det vil betyde, at mange studerende undgår at blive forsinket i deres studier, fordi de tvinges til at begynde forfra på enten læreruddannelsen eller universitetet, når de fortryder deres studievalg. Og så håber vi også, at at det vil få flere til at vælge en læreruddannelse. Mange unge opfatter i dag en læreruddannelse som en blindgyde, der kun kan føre til et liv som lærer. Men nu kan de prøve det af og fortsætte på universitetet, hvis det alligevel ikke er noget for dem. Omvendt kan unge, der troede, at de ville læse på universitetet, fortsætte på læreruddannelsen."

Andre tiltag
På Københavns Universitet er man begejstret for det nye samarbejde, og her kan man godt forestille sig tilsvarende samarbejder på en række fag, som både findes i folkeskolen og i gymnasiet.

"Det er en chance for at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet, som mangler i dag. For eksempel har vi forskere, som sidder med en masse viden om børns sproglige udvikling, om dansk som fremmedsprog og om, hvordan man lærer at skrive. Den viden kan de studerende på denne uddannelse tage med sig, hvis de vælger at blive folkeskolelærere. Omvendt er det jo kun en fordel, hvis en gymnasielærer i dansk kender noget til folkeskolen," siger Frans Gregersen, professor og centerleder på insitut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

På Roskilde Universitet (RUC) arbejder man på en lignende ide. Her er det planen, at lærerstuderende kan vælge en akademisk retning, som betyder, at de kan fortsætte deres uddannelse på RUC efter to års studier. Tilsvarende skal studerende på RUC kunne tage nogle praktiske fag, så de vil kunne flytte til en læreruddannelse efter to år.

Også Aarhus Universitetet har udtrykt et ønske om at uddanne folkeskolelærere.