AE: Annuller besparelserne på uddannelse – og få flere faglærte

Af Lars Andersen
Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Danmark står med en akut udfordring.

Vi kommer til at mangle tusindvis af tømrere, industriteknikere, elektrikere og andre med erhvervsfaglige uddannelser. AE's fremskrivninger lyder på, at vi i 2025 risikerer at mangle mere end 70.000 med en faglært uddannelse.

Det er bydende nødvendigt, at vi sætter solidt ind med uddannelse og opkvalificering – ellers vil det få konsekvenser for dansk økonomi.

Risikoen er, at manglen på faglærte vil begrænse virksomhederne i vækst og hæmme erhvervslivets muligheder for at omstille sig til nye krav og ny teknologi. Manglen på uddannet arbejdskraft vil samtidig føre til lavere produktivitetsvækst.

AE's fremskrivninger lyder på, at vi i 2025 risikerer at mangle mere end 70.000 med en faglært uddannelse.

Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Og endelig risikerer manglen på faglærte hænder at øge uligheden i samfundet, fordi matchet mellem de kompetencer, virksomhederne efterspørger, og de, der er tilgængelige på arbejdsmarkedet, vil løse sig ved, at lønnen presses for de ufaglærte, hvis vi ikke sætter ind med uddannelse og opkvalificering.

Sådan sikres flere faglærte
De færreste vil nok være uenige i, at uddannelse og opkvalificering lyder som en god idé. Det svære spørgsmål er imidlertid: Hvordan?

1. Drop besparelser
   At rette op på den skæve udvikling i arbejdsstyrkens sammensætning er ikke noget, man lige klarer over natten. Derfor er det nødvendigt at øge uddannelsesindsatsen i Danmark allerede i dag, hvis vi skal undgå et større mismatch på arbejdsmarkedet fremover.
   
   Fra politisk hold har man de senere år lavet flere reformer af blandt andet folkeskolen og erhvervsuddannelserne.
   
   Nu har regeringen imidlertid lagt op til milliardbesparelser på uddannelse og forskning, og det vil uomtvisteligt sætte dansk økonomi tilbage. Et oplagt første skridt er derfor at annullere regeringens besparelser på uddannelse.
   
   
2. Vejledning i folkeskolen
   Skridt to er at sikre den vejledning, der kan udfordre de unge på deres valg og ønsker. Vejledning i folkeskolen spiller en vigtig rolle for, at flere vil vælge erhvervsuddannelserne.
   
   Mange unge og deres forældre tænker næppe over, at gymnasiet ikke giver direkte adgang til arbejdsmarkedet. En faglært uddannelse åbner derimod døren til arbejdsmarkedet fra første dag som færdig svend.
   
   
3. Virksomheder ud af busken
   Et tredje skridt handler om, at erhvervslivet skal tage deres del af ansvaret for de unges uddannelse og dermed fremtidens arbejdsmarked. 
   
   Igennem de seneste mange år har vi i Danmark manglet tusindvis af praktikpladser hver eneste måned. Syv ud af ti virksomheder tager ikke lærlinge.
   
   Hvis vi skal sikre et tilstrækkeligt udbud af veluddannet arbejdskraft, så er virksomhederne simpelthen nødt til at tage et større ansvar.
   
   
4. Uddannelsesløft
   At sikre faglært arbejdskraft er dog ikke kun et spørgsmål om de unges uddannelse. Der skal også satses på opkvalificering af dem, der allerede i dag er på arbejdsmarkedet.
   
   Skridt fire er derfor at sikre gode muligheder for, at den enkelte voksne kan opkvalificere sig. Den indgåede trepartsaftale tilgodeser blandt andet voksne ufaglærte, der med fuld dagpenge har fået muligheden for et faglært uddannelsesløft. Det er den rigtige vej at gå.

Hvis vi ikke løser problemet med mangel på faglært arbejdskraft, er vi ikke garanteret et holdbart opsving, en god konkurrenceevne og stigende velstand fremadrettet.

Frem for at bruge ressourcer på at sænke topskatten og registreringsafgiften, skulle regeringen hellere finde de faglærte arbejdshandsker frem og tage fat om at sikre, at flere får en erhvervsuddannelse.