Debat

Forsker: Tre råd til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse

DEBAT: Debatten om fremtidens faglærte toppede, da forsker Camilla Hutter fra Danmarks Evalueringsinstitut aflivede myten om erhvervsuddannelsers dårlige ry og gav sine råd til at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

Valg af uddannelse skal afdramatiseres og rumme plads til udforskning, mener Camilla Hutters fra EVA.<br>
Valg af uddannelse skal afdramatiseres og rumme plads til udforskning, mener Camilla Hutters fra EVA.
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Hutters
Områdechef for Ungdomsuddannelse, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Selvom flertallet af eleverne i folkeskolen orienterer sig mod de gymnasiale uddannelser, er den dominerede opfattelse af erhvervsuddannelserne positiv.

Det viser EVA's undersøgelse af UU-centrenes vejledning.

24 procent af de elever, der sidste år valgte en gymnasial uddannelse, havde overvejet en erhvervsuddannelse. Størstedelen fravalgte det, fordi de ville have en gymnasial uddannelse, eller det ikke var en uddannelse for dem.

En stor del af eleverne fravalgte det også, fordi de oplever at have dårlige muligheder for at videreuddanne sig. Det er altså ikke på grund af dårligt ry eller udsigten til at mangle praktikplads, der skræmmer de unge væk.

Selvom flertallet af eleverne i folkeskolen orienterer sig mod de gymnasiale uddannelser, er den dominerede opfattelse af erhvervsuddannelserne positiv.

Camilla Hutters, Områdechef for ungdomsuddannelse, Dansk Evalueringsinstitut

Hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, kræver det, at erhvervsuddannelserne i højere grad opleves som en relevant uddannelsesvej. Her er tre ting afgørende:

Afdramatiser valget af ungdomsuddannelse  
Mange unge finder det svært at træffe et specifikt erhvervsvalg allerede som 15-16-årige, og de frygter at fortryde valget senere i livet.

En erhvervsuddannelse opfattes som et endegyldigt valg, hvorimod en gymnasial uddannelse af mange ses som en mulighed for at udskyde valget og få mere tid til afklaring. Samtidig opfatter mange en erhvervsuddannelse som en videregående uddannelse, som først tages efter gymnasiet.

For eksempel viste EVA's undersøgelse af hf, at 23 procent af eleverne dobbeltuddannede sig – først med hf og derefter en erhvervsuddannelse – mange som led i en bevidst strategi.

Det er derfor afgørende at få afdramatiseret valget og sikre, at de unge har viden om, hvilke job- og efteruddannelsesmuligheder, der er med erhvervsuddannelse. Du kan som tømrer både læse videre til bygningskonstruktør, civilingeniør og arkitekt. På den led kommer valget af erhvervsuddannelse ikke til at virke så definitivt, men derimod som en mulighedsrig ungdomsuddannelse.

Samtidig kan bedre muligheder for skift og merit mellem ungdomsuddannelserne sikre, at det bliver lettere for de unge at vælge om undervejs. 

Øg kendskabet til erhvervsuddannelserne
Folkeskolen – og især undervisningen og lærerne i udskolingsklasserne – spiller en vigtig rolle i forhold til at kvalificere elevernes valg.

Men en EVA-undersøgelse viser, at skolerne overser erhvervsuddannelserne, når de forbereder eleverne til ungdomsuddannelse.

Kun 12 procent af lærerne i 8. og 9. klasse mener, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelserne, mens 42 procent mener at have et godt kendskab til de gymnasiale uddannelser. Samtidig peger fagene i grundskolen primært frem mod en gymnasial uddannelse.

Der er derfor behov for, at undervisningen i udskolingen i højere grad giver de unge indblik i erhvervsuddannelserne. Vigtige elementer er her, at undervisningen bliver mere praksisrettet, at lærerne har opdateret viden om erhvervsuddannelserne, samt at samarbejdet mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne styrkes.

Giv plads til udforskning af uddannelsesvalg
Men viden er ikke nok til at sikre, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Det er også vigtigt, at der skabes plads til, at de unge kan blive klogere på sig selv og deres interesser og talenter.

Valg af ungdomsuddannelse er meget mere end et uddannelsesskift – det spiller også en vigtig rolle i de unges identitetsdannelse.

Derfor er det vigtigt, at de unge får mulighed for at afprøve og udforske de forskellige muligheder i praksis. Det kan for eksempel være gennem brobygning, praktik eller valgfag i udskolingen, der foregår på erhvervsskolerne. Men det er også vigtigt, at de unge får adgang til sparring og refleksion omkring de erfaringer, de gør sig.

Kvalificerede valg kræver både, at de unge får et større kendskab til sig selv, og at de kan foretage en realistisk vurdering af deres uddannelsesmuligheder. Hvis de unge får plads til deres valgproces og får et større kendskab til erhvervsuddannelserne, så står erhvervsuddannelserne stærkere.

Indlægget blev bragt første gang 30. november 2016.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Hutters

Centerleder, Nationalt Center for Erhvervspædagogik
ph.d. (Roskilde Uni.), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. og Lunds Uni.)

0:000:00