Debat

Børns Vilkår: Folketinget svigter igen børne- og ungeperspektivet i Dataetisk Råd

Børn og unge er digitale storforbrugere. Derfor er det uforståeligt, at Dataetisk Råd stadig ikke har ét eneste medlem, der specifikt sidder med børnebrillerne på, skriver Rasmus Kjeldahl.

Vi skylder børn og unge at sikre, at deres digitale virkelighed prioriteres højt, skriver Rasmus Kjeldahl.
Vi skylder børn og unge at sikre, at deres digitale virkelighed prioriteres højt, skriver Rasmus Kjeldahl.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Rasmus Kjeldahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig kom det frem, at Folketingets udvalg for Digitalisering og It har udpeget to nye medlemmer til Dataetisk Råd og genudpeget to andre. Først og fremmest stort tillykke til dem med deres vigtige post.

Der er ingen tvivl om, at rådet i sin nuværende form indeholder både relevante og kompetente folk, der alle vil bidrage positivt med at følge den teknologiske udvikling tæt og tage stilling til de mange dataetiske spørgsmål, der følger med.

Her i Børns Vilkår måtte vi dog løbe listen af nye medlemmer igennem en ekstra gang. For kan det virkelig passe, at Folketinget endnu en gang misser en oplagt mulighed for at tilføre rådet kræfter, der har fuldt fokus på børne- og ungeperspektivet? Svaret er desværre ja. Og den beslutning forstår vi ganske enkelt ikke.

Dataindsamling om børn og unge

Der er ellers masser af gode argumenter for, at netop deres perspektiv er vigtigt at have repræsenteret. Børn og unge står i frontlinjen online. Det er dem, der finder nye tendenser, prøver nye platforme af, og har en stor del af deres venskaber og fællesskaber online. En af vores seneste rapporter viser, at stort set alle (99 procent) i 5. og 8. klasse er på sociale medier.

Næsten lige så mange fortæller, at der er grupper for hele eller dele af klassen på sociale medier. Den viser også, at stort set alle i 5. klasse og tre ud af fire i 8. klasse gamer. Vi ved, at jo mere tid de bruger digitalt – jo mere data høster tech-virksomhederne.

Vi er oprigtigt bekymrende for børns rettigheder, sikkerhed og trivsel online, og derfor er vi ærgerlige over, at ingen af Dataetisk Råds medlemmer sidder specifikt med børnebrillerne på

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Det er ikke kun på de private, kommercielle platforme, at der indsamles store mængder data om børn og unge. I det offentlige får de fra en tidlig alder en digital identitet, og også her kan være svært at gennemskue, hvad data bliver brugt til, hvem der ved hvad om én, og hvad konsekvenserne kan være.

Der har (med god grund) de seneste år været et tiltagende fokus både politisk og mediemæssigt på børn og unges digitale liv – herunder dataetik. Et borgerforslag med missionen om at ”stoppe tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge” har for nyligt rundet 50.000 underskrifter. Og seneste eksempel kom med Snapschats ufrivillige og stærkt kontroversielle robotven ’My AI’, der pludselige dukkede op på vennelisten fra den ene dag til den anden.

Der gik ikke længe, inden BørneTelefonen fik de første henvendelser fra børn og unge, der var bekymrende og utrygge for, hvad chatbotten har adgang til på deres telefon, og hvad den ved om dem. Heldigvis kom de politiske reaktioner prompte med en bred enighed om, at Snapchats tiltag er dybt problematisk.

Grænserne skubbes hele tiden

Eksemplet her illustrerer meget godt, hvordan den teknologiske udvikling hele tiden skubber til grænserne og i nogle tilfælde udvikler sig så hurtigt, at vi som samfund ikke kan nå at reflektere over, hvordan vi skal forholde os til det. My AI bliver næppe sidste gang, at de digitale eksperimenter rammer børn og unge.

Vi er oprigtigt bekymrende for børns rettigheder, sikkerhed og trivsel online, og derfor er vi ærgerlige over, at ingen af Dataetisk Råds medlemmer sidder specifikt med børnebrillerne på. Børnenes stemmer kunne eksempelvis være repræsenteret af børneorganisationer som os, andre eksperter i børn og unges liv eller af elev- og gymnasiesammenslutningerne. Vi skylder børn og unge at sikre, at deres digitale virkelighed prioriteres højt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00