Centerchef til Area9: Adaptiv læring er ikke en revolution

REPLIK: Adaptiv læring begrænser sig til formidling af viden og kognitive færdigheder og ikke til udvikling af kompetencer. Derfor er adaptiv læring ikke en revolution i sig selv, skriver Michael Lund-Larsen fra Det Nationale Videncenter for e-læring til Area9.

Placeholder image
Michael Lund-Larsen, centerchef på Det Nationale Videncenter for e-læring, svarer Area9. Foto: Linda Kastrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Lund-Larsen
Centerchef på Det Nationale Videncenter for e-læring

Ulrik Juul Christensen fra Area9 replicerer 22. februar 2018mit indlæg 6. februar 2018, hvor jeg forholder mig skeptisk til det revolutionerende i læringsmulighederne i adaptive læringsteknologier.

Ulrik Juul Christensen opfordrer til en ”debat baseret på fakta og forskning i stedet for skræmmescenarier, hvor lærere fejlagtigt omtales som overflødige”.

Jeg er meget enig, og mit indlæg baserer sig da også på fakta og forskning. Synspunktet om, at lærerne bliver overflødiggjort, fremgår ikke af mit debatindlæg.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Udvikling af deltagernes viden og færdigheder 
Adaptiv læring er betegnelsen for en læringsform, hvor et digitalt system kan tilbyde læringsmaterialer med udgangspunkt i det niveau, som deltageren befinder sig på, så deltageren får mulighed for at udvikle sig til det nærmeste næste niveau på området (nærmeste udviklingszone, Vygotsky).

Det er et rigtig godt pædagogisk princip.

Hvis Area9 er i gang med at udvikle læringsteknologier, der kan understøtte kompetenceudvikling i højere grad end udvikling af basale færdigheder og viden, vil det glæde mig, og jeg tager rigtig gerne mod Ulrik Juul Christensens invitationen til en dialog om disse teknologier.

Michael Lund-Larsen, Centerchef på Det Nationale Videncenter for e-læring

Men et digitalt system kan kun afdække niveauer i forhold til spørgsmål, der har en anerkendt eller objektiv løsning.

Derfor er adaptiv læring begrænset til formidling af viden og kognitive færdigheder og ikke til udvikling af kompetencer, hvor kompetencebegrebet forstås som evnen til at kunne løse problemstillinger, der ikke har en løsning på forhånd.

Ulrik Juul Christensen dementerer sådan set heller ikke dette i sin replik.

Ikke nye måder at lære på
Der findes i forvejen rigtig mange digitale læremidler, der understøtter udvikling af deltagernes viden og færdigheder. Faktisk findes der ikke så forfærdelig meget andet. Og ja – der er meget, der skuffer blandt dette.

Adaptive læringsteknologier kan sandsynligvis være mere effektive end de traditionelle digitale læremidler. Derfor anfægter jeg heller ikke Area9's resultater på området.

Men det ændrer ikke på, at adaptiv læring ikke bibringer nye måder at lære på. Og at brug af adaptiv læring i det offentlige uddannelsessystem, som er det jeg forholder mig til i mit debatindlæg, vil forudsætte udvikling af voldsomme mængder af materialer, hvis et adaptivt system reelt skal kunne tilbyde individuel skræddersyet læring på alle (eller blot nogle) videns og færdighedsområder.

Derfor min skepsis.

Kæmpe potentiale i e-læring
Ulrik Juul Christensen kender ikke mig, og jeg kender ikke ham. Det skyldes sandsynligvis, at Ulrik Juul Christensen og jeg bevæger os i forskellige områder inden for anvendelsen af e-læring.

Men jeg kan oplyse, at jeg har arbejdet med e-læring og pædagogisk innovation i mere end 20 år og været leder af et utal af udviklings- og implementerings-projekter af e-læring i uddannelsessystemet.

Begrebet e-læring sættes ofte – især ved private virksomheders anvendelse – lig individuel læring uden underviser.

Men e-læring er meget mere – nemlig læring, der er helt eller delvist digitalt medieret. Altså læringsformer, hvor digital læring anvendes som støtte i tilstedeværelses­undervisning over blended learning (hvor netbaseret læring og tilstedeværelse blandes) til ren fjernundervisning.

I former, hvor deltagerne arbejder sammen eller alene, og i former, hvor læreren kan spille forskellige roller fra slet ikke at medvirke over rollen som vejleder til egentlig lærerstyret undervisning. E-læring har et kæmpe potentiale.

Ja tak til dialog om teknologien
Mit indlæg 6. februar 2018 er en helt konkret skepsis i forhold til potentialet i digital adaptiv læring, som kun er en af mange forskellige e-læringsformer. Og anledningen var, at Area9 netop havde fået 190 millioner kroner til at videreudvikle teknologi til adaptiv læring.

Jeg forholder mig således ikke til, hvad Area9 i øvrigt har udviklet af andre læringsteknologier, eller hvilke kompetencer Area9 i øvrigt skulle besidde. Der er derfor heller ingen grund til, at Ulrik Juul Christensen eller Area9 skal tage det personligt.

Hvis Area9 er i gang med at udvikle læringsteknologier, der kan understøtte kompetenceudvikling i højere grad end udvikling af basale færdigheder og viden, vil det glæde mig, og jeg tager rigtig gerne mod Ulrik Juul Christensens invitationen til en dialog om disse teknologier.

Omtalte personer

Michael Lund-Larsen

Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring
lærer (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse 1994), programmør (Regnecentralen 1973)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser