Dagtilbudsleder: Pædagoger skal uddannes i personlig dømmekraft

DEBAT: Manglende dømmekraft og dårlige samarbejdskulturer er faktorer, der kuldsejler vores børnehuse. Pædagoguddannelsen skal derfor redde fremtidens dagtilbud ved at uddanne pædagoger, som rustes med bedre vurderingsevner, skriver Stine Kart Skytte.

Af Stine Kart Skytte
Dagtilbudsleder

Det kan lyde enkelt at være pædagog i en vuggestue eller børnehave. Men diverse tilsynsrapporter og dokumentarer har bevidnet at det kan gå grueligt galt. Forråelse sniger sig ind i vuggestuen som en tyv om natten. 

Vilkårene bliver oftest italesat som årsagen til den lave kvalitet og manglende omsorg for børnene. 

Men i disse tider, hvor vilkårene på børneområdet er pinligt ringe og pædagogernes lønniveau kritisabelt, er der dette til trods stadig mange, der lykkes med at skabe den høje kvalitet, vi ønsker i landets børnehaver og vuggestuer.

Årsagen til at nogle pædagoger kan skabe magi i en fattiggård og andre ikke kan, skal findes i evnen til bruge en faglig funderet personlig dømmekraft.

Den professionelle rygstøtte
En dømmekraft, der i tæt samspil med kolleger udmønter gode løsninger når vilkårene svigter. En dømmekraft, der modigt involverer vidt og bredt når forråelse banker på døren på grøn stue eller i ledelsen. 

Og ikke mindst en dømmekraft, der giver rygstøtte til at samarbejde professionelt med kolleger, så pædagogen fungerer som løftestang for mindre faglige kolleger.

Hvis vi vil have høj kvalitet i dagtilbud i fremtiden, så skal pædagoguddannelsen simpelthen uddanne elitebilister i samarbejde og integritet. Bilister, der direkte fra uddannelsesinstitutionen kan træde ud i praksis og jonglere med den samarbejdskompleksitet som er feltets sværeste kunst.

Håndværker og katalysator
Den dygtige pædagog er nemlig ikke en underviser, der skal lære fra sig, men er derimod en katalysator for relationer og motivationer. En dygtig pædagog er ikke en teoretiker, der bare forstår og analyserer mekanismer, men er en håndværker der kan omsætte sin teori, så den påvirker og gør en forskel mellem mennesker.

Tilegnelsen af disse håndværkskompetencer kræver at pædagoger på uddannelsen får rum til at øve sig og studere sin egen adfærd, sin egen kommunikation og vurdere effekten af egne handlinger i samarbejdskulturer. Her kan praktikken komme til at blive en værdifuld læringspartner.

Pædagoguddannelsen er en bærende stolpe, når der drøftes dagtilbudskvalitet i Danmark. Hvis vi i fremtiden skal have vuggestuer, som forældre tør at aflevere deres børn i, så skal pædagoguddannelsen i sin revitalisering af uddannelsen tage et stort nutidigt samfundsansvar. 

Professionens største udfordring
Naturligvis skal pædagoguddannelsens dagtilbudsspecialisering stadig opdyrke et pensum med rod i viden om børns udvikling, leg, sprog og meget andet. Men vi bliver nødt til at adressere professionens største udfordringer, når vi opbygger en uddannelse. 

Og manglende dømmekraft og dårlige samarbejdskulturer er faktorer, der kuldsejler vores børnehuse.

Pædagoguddannelsen bør påtage sig en helterolle og redde fremtidens dagtilbud ved at uddanne pædagoger, der i fremtiden er rustet med en dømmekraft, der ikke svigter dem og børnene i svære tider.

Forrige artikel Ledere og DEA: Opkvalificering bør ske gennem disse tre indsatser Ledere og DEA: Opkvalificering bør ske gennem disse tre indsatser Næste artikel Åbent brev til Tesfaye: Debatten om DAV-uddannelsen mangler nuancering Åbent brev til Tesfaye: Debatten om DAV-uddannelsen mangler nuancering