Elbæk klar til opgør med Tvindloven

TVIND: Hvis landets højskoler skal have bedre vilkår, bliver man nødt til at tage et opgør med den kontroversielle Tvindlov. Det siger kulturminister Uffe Elbæk (R), som møder opbakning fra både Folkehøjskolernes Forening og Venstre.
Kulturminister Uffe Elbæk (R) lægger op til et opgør med den omdebatterede Tvindlovgivning. Det møder opbakning fra Venstre.
Kulturminister Uffe Elbæk (R) lægger op til et opgør med den omdebatterede Tvindlovgivning. Det møder opbakning fra Venstre. Foto: hojskolerne.dk
Per Bang Thomsen

Er tiden moden til et opgør med Tvindloven?

Det mener kulturminister Uffe Elbæk (R), som nu åbner for en ændring af den udskældte lovgivning. Ifølge ministeren sætter den omdebatterede lov fra 1996 nemlig for mange hindringer op for folk, der gerne vil etablere nye højskoler, og det bør man ifølge Uffe Elbæk lave om på.

"Jeg får henvendelser fra folk, der gerne vil åbne nye højskoler, men som ikke kan på grund af den gamle Tvindlov. Ifølge lovgivningen skal man blandt andet eje de bygninger, man etablerer højskolerne i, og det kan være et problem. Derfor håber jeg, at tiden er moden til at ændre Tvindloven," sagde kulturministeren under et samråd i kulturudvalget i sidste uge.

Skal skabe fremdrift
Meldingen kommer som følge af, at højskoleområdet i forbindelse med regeringsskiftet rykkede fra Børne- og Undervisningsministeriet og over i Kulturministeriet.

Fakta

Sagen kort:

Tvindloven stammer fra 1996, hvor det daværende Undervisningsministerium krævede, at ni Tvind-skoler skulle tilbagebetale en del af de tilskud, der var blevet udbetalt i perioden 1993-1996. Ifølge ministeriet havde skolerne ikke overholdt alle tilskudsbetingelser, og da skolerne ikke tilbagebetalte tilskuddene, anlagde Undervisningsministeriet sag mod den såkaldte "Den Rejsende Højskole på Sejrens Vej", som var en del af Tvind-imperiet.

Derudover fremsatte undervisningsministeren i 1996 et lovforslag, der fremadrettet ville fratage samtlige Tvindskoler retten til statstilskud. Folketinget vedtog forslaget den 12. juni 1996, og herefter modtog Undervisningsministeriet en række ansøgninger om tilskud fra 24 nye skoleinitiativer, som havde person- og bygningssammenfald med de oprindelige Tvindskoler.

Ministeriet gav i 1997 afslag på alle ansøgningerne, hvilket medførte et sagsanlæg fra Den Internationale Efterskole på Boserup. Og ifølge Højesteret var bestemmelserne i loven ugyldige, og den 2. juni 1999 ophævede Folketinget Tvindlovens bestemmelser om fratagelse af tilskud. Ifølge Højestret kunna man kun fratage Tvindskolerne deres tilskud via administrative afgørelser, og ikke via lovgivningen.


Kilde: Rigsrevisionen

Uffe Elbæk, der selv er opvokset på en højskole, vil gerne øge højskolernes betydning i det danske samfund, og det skal blandt andet ske ved at give højskoleområdet friere tøjler og mindre bureaukrati.

"Hvis vi skal skabe mere fremdrift på højskoleområdet, bliver vi nødt til at gøre op med nogle af de barrierer, der findes i dag," siger kulturministeren til Altinget | Uddannelse

Jeg får henvendelser fra folk, der gerne vil åbne nye højskoler, men som ikke kan på grund af den gamle Tvindlov. Ifølge lovgivningen skal man blandt andet eje de bygninger, man etablerer højskolerne i, og derfor håber jeg, at tiden er moden til at ændre Tvindlovgivningen.

Uffe Elbæk
Kulturminister (R)

Uffe Elbæk vil blandt andet se på, om den nuværende lovgivning er tidssvarende nok, og om man kunne forestille sig, at den så anderledes ud. Ministeren understreger dog, at arbejdet først lige er blevet skudt i gang, og han vil nu bede sine embedsmænd om at se på, hvorvidt det overhovedet er muligt at tage diskussionen om Tvindloven nu.

Højskolerne glæder sig til debat
Men hos Folkehøjskolernes Forening er man glad for kulturministerens udmelding, og formand Helga Kolby Kristiansen er overbevist om, at tiden er moden til et opgør med Tvindloven.

Formålet med lovgivningen var grundlæggende at forhindre Tvind-dynastiets misbrug af den daværende statstilskudsordning, og det har siden midthalvfemserne haft en stor effekt på hele højskoleområdet. Men ifølge Helga Kolby Kristiansen kan man sætte spørgsmålstegn ved, om reglerne stadigvæk er nødvendige i dag, og derfor hilser hun kulturministerens udmelding velkommen.

"Det kan godt være, at der var nogle højskoler, der misbrugte loven og ikke overholdt alle tilskudsbetingelserne for årtier siden. Men bare fordi en kører for stærkt på motorvejen, behøver det ikke at gå ud over os andre, og derfor tror jeg, at man er klar til at gøre op med reglerne nu," siger hun og giver kulturministeren ret i, at det i dag er et problem, at man som nyetableret højskole skal eje de bygninger, man holder til i.

"Der skal selvfølgelig være nogle solide krav, hvis man vil åbne en højskole. Men det kan være en meget stor udgift, hvis man skal eje bygningerne, og derfor bør man se på, om det skal være et hovedkrav, at højskolen selv skal eje bygningerne," siger hun.

Men er der ikke stadigvæk en risiko for, at Tvind-historien kan gentage sig?
"Jo, det er der da. Men sådan er det med al lovgivning. De fiffige vil altid være i stand til at finde huller, om derfor bliver man nødt til at gøre op med sig selv, om man vil lave en omfattende detaillovgivning for alle, eller om man vil tage fat i de folk, der engang i mellem snyder," siger Helga Kolby Kristiansen.

V: Vi skal finde balancen
Hos Venstre er man også positiv over for at granske Tvindloven. Kulturordfører Michael Aastrup Jensen siger til Altinget | Uddannelse, at man fra oppositionspartiets side er "meget åben over for" at tage en fordomsfri diskussion om loven.

"Problemerne med Tvind-dynastiet er forhåbentligt blevet løst i dag, og derfor er vi meget indstillet på at diskutere Tvindloven. Fra Venstres side er det vigtigt at se på, hvordan vi både sikrer og udvikler højskolekulturen. Mange højskoler har det svært, og hvis vi kan være med til at give dem ilt, så de også kan eksistere i fremtiden, så er det helt klart noget, der har Venstres støtte," siger Michael Aastrup Jensen, der understreger, at man ikke helt må kaste Tvind-fortiden af sig.

"Derfor bliver man nødt til at være lidt forsigtig, for der er jo ingen af os, der ønsker et nyt Tvind-imperium. Derfor skal vi kende konsekvenserne, før vi åbner helt for lovændringer," siger Peter Aastrup Jensen.

Han understreger samtidig, at man ved en mulig lovgivningsændring ikke skal give de eksisterende højskoler dårligere vilkår, end de har i dag.

"Hvis man uden videre gør det lettere at etablere nye højskoler, så kan man frygte, at der er nogle nye højskoler, som vil udnytte det til at presse de gamle højskoler. Det skal vi være opmærksomme på, for vi vil gerne værne om de gamle højskoler, der har spillet en stor rolle igennem mange år. Derfor handler det om at finde den rette balance," understreger Venstres kulturordfører.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Uffe Elbæk

Forfatter, fhv. MF (ALT), kulturminister (R)
socialpædagog (Peter Sabroe Seminariet 1982), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1987)

0:000:00