Elbæks Tvind-opgør trækker ud

Det er over et halvt år siden, at kulturminister Uffe Elbæk annoncerede, at tiden var moden til et opgør med Tvindloven. Tvindloven hæmmer nemlig højskolerne, fastslog kulturministeren, som har højskolerne under sig.

Men opgøret lader vente på sig. I de otte en halv måned, der er gået siden kulturministerens udmelding, har der været stille fra ministerens side. Og da regeringen i forrige uge fremlagde sit lovkatalog for det kommende folketingsår, var hverken Tvind eller højskolerne nævnt med ét ord.

Kulturministeren har ikke ønsket at udtale sig om sagen, eftersom der for tiden er "en konstruktiv dialog mellem ministeriet og højskolerne" om loven.

Men det frustrerer oppositionspartiet Venstre.

"Det er en skuffelse, at der endnu ikke er sket noget. I Venstre vil vi gerne gøre op med Tvindloven, og hvis regeringen også vil det, er der flertal. Men vi er vant til, at kulturministeren kommer med en masse løse tanker, men ikke meget konkret handling," siger Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen.

Også højskolerne er utålmodige.

"Vi vil gerne igang. Tvindloven indeholder en del begrænsninger for højskolerne, som vi gerne vil af med," siger Højskoleforeningens formand, Helga Kolby Kristiansen.

Det er en skuffelse, at der endnu ikke er sket noget. I Venstre vil vi gerne gøre op med Tvindloven, og hvis regeringen også vil det, er der flertal.

Michael Aastrup Jensen (V)
Kulturordfører

V og EL klar til opgør
Tvindloven blev indført i midten af 1990'erne for at sætte en stopper for Tvind-bevægelsens misbrug af offentlige tilskud. Loven betyder blandt andet, at skolerne selv skal eje deres bygninger, ikke må ikke indlede forpligtende samarbejder og at ingen må sidde i bestyrelsen på mere end én højskole ad gangen.

I et debatindlæg i Politiken i februar skitserede forstanderen for den vordende Roskilde Festival Højskole, Jesper Elkjær Øland, problemerne med Tvindloven.

"Den nye højskolelov (Tvindloven, red.) efterlod et regelsæt, der den dag i dag gør det svært at udvikle skoleformens fysiske rammer," skrev Jesper Elkjær Øland.

Resulatet af Tvindloven er, ifølge Jesper Elkjær Øland, at der kun er åbnet otte nye højskoler siden Tvindloven blev indført.

Højskolerne rykkede i forbindelse med regeringsdannelsen fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet. Og det var netop kulturminister Uffe Elbæk (R), der ved et samråd i februar i år åbnede op for et opgør med Tvindloven. Til Altinget.dk forklarede han:

"Hvis vi skal skabe mere fremdrift på højskoleområdet, bliver vi nødt til at gøre op med nogle af de barrierer, der findes i dag."

EL: Vi tager det op med Elbæk
Det er ikke kun hos Venstre, at man er parat til at se nærmere på Tvindloven. Også det parlamentariske grundlag Enhedslisten er klar til at granske den omstridte lov.

"Der er mange problemer med Tvindloven. Desuden har både Tvind og højskolerne generelt udviklet sig meget siden, man lavede loven. Så vi synes, at man skal kigge på en revision af loven. Det er noget, vi vil tage op med kulturministeren, når finanslovsforhandlingerne er overstået," siger Enhedslistens kulturordfører Jørgen Arbo-Bæhr.

Dansk Folkeparti mener, at man skal være meget forsigtig, hvis man ændrer Tvindloven.

"Indtil videre er vi godt tilfredse med loven, som den er, og ser ikke noget behov for at lave den om. Vi kigger altid gerne på, om tingene kan gøres anderledes. Men vi skal være 100 procent sikre på, at Tvindskoler eller lignende sekter ikke genopstår. Man kan godt frygte, at islamiske miljøer ville lade sig inspirere af Tvind, hvis loven bliver svækket," skriver Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen i en mail til Altinget.dk.

Højskoler vil have helt ny lov
I Højskoleforeningen mener formand Helge Kolby Kristiansen, at det i det hele taget må være på tide med en ny højskolelov.

"Udover de problemerne, som kommer af Tvindloven, er der også en del andre uhensigtsmæssigheder i højskolernes lovgrundlag. En del af dem kommer af, at vi deler lov med en række andre skoletyper, for eksempel efterskolerne. Vi mener, at det er på tide, at højskolen får sin egen lov," siger højskoleformanden.

Da højskolerne er flyttet fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet ligger højskolerne og de skolefromer, højskolerne deler lov med, nu under forskellige ministerier. Det er endnu en grund til, at dele lovene op, mener Helga Kolby Kristiansen.