Erhvervsskoler: Tillid til skolerne skal ind i hverdagen efter corona

Af Ole Heinager
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L)

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt.

På den anden side er det forhåbningen, at vi kan se frem til en mere stabil hverdag, præget af færre hastelovgivninger og ændringer af spillereglerne fra dag til dag, og hvor vi på skolerne får en længere planlægningshorisont, der kan strække sig resten af året.

Men man skal nok være naiv, hvis man forventer, at det er den normale hverdag, vi kender fra før corona, vi kan se frem til. Det er det ikke.

Erhvervsskoler skal imødekomme forandringer
Samfundsmæssigt ser vi ind i strukturelle forandringer. Nogle brancher lider, mens andre blomstrer op.

Nye jobfunktioner opstår midt i krisen, og politiske strømninger taler for en grøn og bæredygtig genopretning.

Med den tillid, der er udvist fra regeringens, Børne- og Undervisningsministeriets og ministerens side med rammestyring fremfor detailstyring, har skolerne til fulde kunne leve op til deres ansvar.  

Ole Heinager
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

Denne udvikling skal erhvervsskolerne imødekomme, så vi kan sikre, at der uddannes faglærte medarbejdere, der kan løfte de fremtidige dagsordener.

På den korte bane står vi unægtelig foran en række udfordringer, særligt på erhvervsuddannelserne, hvor vi er trukket i arbejdstøjet for at finde løsninger.

Når det så er sagt, så har vi også gjort os gode erfaringer og initiativer under nedlukningen, som vi har et håb om også bliver en del af den nye hverdag.

Elever skal støttes
En af de udfordringer vi står med lige nu og her, er en gruppe elever, som har brug for ekstra støtte.

Det er primært på erhvervsuddannelserne, da vi ikke forventer, at de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx, og htx, rammes i samme grad.

Vi mener, at det er vigtigt, at erhvervsskolerne her får udvidede muligheder for at give eleverne personlig og faglig vejledning.

Hensigten er, at det skal målrettes de elever, der har mistet modet, eller på anden måde føler sig hægtet af på grund af nedlukningen.

Det skal vi gøre for at sikre, at så få som muligt dropper ud af deres uddannelse.

Som et led i denne indsats mener vi, at det skal være muligt at få et ekstra uddannelsesklip, eller forlænge grundforløbet for de elever, der måtte have behov for lidt mere tid til at bygge, save, hamre, svejse, sælge, føle, afprøve med videre i værkstederne, før de skal ud og søge en praktikplads.   

Dødsstød til målsætning om flere på erhvervsuddannelser
Herudover er der udfordringen omkring de kommende elever.

Erhvervsskolerne er bagud i forhold til brobygning til grundskolen og de mange andre initiativer, der viser de muligheder, der ligger i de praksisfaglige uddannelser.

Vi har uden tvivl et efterslæb her, som vi først vil se konsekvenserne af senere, og som kan være dødsstødet for den politiske målsætning om, at 30 procent af ungdomsårgangen vælger en erhvervsuddannelse i 2025.

Scenariet om, at vi kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025 jævnfør Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kan vi frygte, bliver en realitet, hvis ikke der holdes en solid hånd under eleverne og praktikpladserne.

Lige nu er der glædeligvis en trepartsaftale, som har til formål at sikre netop dette. Spørgsmålet er blot, hvad der sker, når den udløber til jul. Den usikkerhed vil vi opfordre til, at regeringen og parterne i god tid finder løsninger på.  

Progressive undervisere og medarbejdere
Hvis vi skal pege på nogle positive læringspunkter fra nedlukningen, så er det, at omstillingen på erhvervsskolerne gik utroligt hurtigt.

På blot to dage fra landet lukkede ned og vi overgik til nødundervisning, var underviserne i gang på alverdens digitale platforme, i færd med at finde på kreative løsninger på den undervisning, der skulle leveres.

Derfor vil det også være rettidig omhu at satse på et seriøst kvantespring på den digitale dagsorden.

Der ligger et stort potentiale i at bygge videre på undervisernes digitale kompetencer, og det er nu døren står åben.