Friskoler: Coronakrisen har frisat lærerne

DEBAT: Lærerne har under coronakrisen haft tid og ro til at undervise og gå med det, der opstår. Der har ikke været fokus på outcome, mål og styring, men på undervisning og fordybelse. Det har sat lærerne fri, skriver Peter Bendix Pedersen.

Lærerne har fået ro til fordybelse og tid til at udfolde stoffet, så det ikke længere blot handler om outcome, skriver Peter Bendix Pedersen.Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Bendix Pedersen
Formand for Friskolerne

Alvoren gik op for os alle sammen, da statsminister Mette Frederiksen (S) den 11. marts annoncerede, at landet ville blive lukket ned. Med en uset hård deadline skulle skolerne derfor omdefinere, hvad vi normalt forstår ved "skole".

Siden er landet langsomt blevet genåbnet i faser, og skolerne har fulgt med ved at redesigne og omdefinere sig selv ad flere omgange.

Dermed har skoleledere, lærere, pædagoger, sekretærer og pedeller vist en helt usædvanlig evne til at udvise organisatorisk smidighed – et label vi måske ikke ville have sat på skolen før den 11. marts.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I al alvoren og samfundskrisen er skolerne blevet tvunget til at udvise ekstrem omstillingsparathed og stærke innovationsevner. Og der er en del læring i dette – såvel strukturelt, pædagogisk og fagligt.

Tid til refleksioner og samtaler
Det er blevet tydeligt for alle, at skolen både er et lære-sted og et være-sted i dets bedste betydning. De sociale fællesskaber betyder ufatteligt meget for eleverne.

Dét at kunne fordybe sig, have tid til refleksioner og samtaler, gå med det der opstår, give de forskellige aktiviteter tid og ro til at udfolde sig og "være med stoffet" er en vigtig læring fra corona-forløbet.
Peter Bendix Pedersen
Formand, Friskolerne

Digitale læremidler kan ikke stå alene, og mange forældre har fået indsigt i, hvor meget personlig formidling betyder i forhold til elevens forståelse, vedholdenhed og motivation.

Nogle elever har dog trivedes vældig godt med at være hjemme og kunne koncentrere sig om at lære uden at skulle forholde sig til alt det sociale, mens andre har haft svært ved at holde dampen oppe foran computeren.

Rigtigt mange skoler har positive erfaringer med hele fagdage med samme voksen. Den ro, omkring børn, voksne og hele undervisningssituationen, som dette har bevirket, er markant.

Dét at kunne fordybe sig, have tid til refleksioner og samtaler, gå med det der opstår, give de forskellige aktiviteter tid og ro til at udfolde sig og "være med stoffet" er en vigtig læring fra corona-forløbet. Det skaber en helt anden kobling imellem eleven og stoffet.

Mere oplagte og motiverede elever
En friskoleleder har fortalt mig, at pludselig har der været tid til at se kyllinger blive ruget ud, tage ud at fiske og i det hele taget prioritere dét, man kunne indlægge i begrebet livsduelighed og dannelse.

Mange elever – ikke mindst dem, der har særlige udfordringer – har profiteret af ude-undervisningen med øget sanselighed. Undervisningen har haft en mere legende karakter.

Der har ikke været så mange forskellige elementer i undervisningen, som eleverne har skullet forholde sig til. Det har mange steder medført mere oplagte og motiverede elever.

Bedre skole end vi plejer
Lærerne er med coronakrisen blevet frisat i tankesæt og praksis. Én friskolelærer fortæller, at dét at kalde undervisningen for "nødundervisning" har skabt ro og temposkift.

Pensum og læringsmål er rykket i baggrunden, og læreren føler sig fri (og har mod) til at lave en anderledes undervisning, som ikke nødvendigvis er lige så kompakt og tænkt.

Man har givet sig selv lov til at gå ud i naturen og bruge ekstra meget tid på en enkelt ting, uden at tænke "outcome, outcome, outcome". Man er gået fra læring og mål (hvad skal eleverne lære af det her - mål) til undervisning i fagene (hvad vil jeg gerne vise eleverne - stoffet).

Læs også

Forskningsleder: Coronaen har lært os om betydningen af skolens fællesskaber

Debat

En friskoleleder har fortalt mig, at han synes, nødundervisning er et forkert begreb – i hvert fald efter, at alle elever er kommet tilbage i skolen. »Vi er ikke i nød«, siger han og uddyber »Vi har måske lavet endnu bedre skole, end vi plejer. Med mere ro, mere tid og afgrænsning«.

En anden skoleleder fortæller, at det står tydeligt nu, at nogle elever bruger rigtigt meget energi på de sociale strukturer i den sædvanlige skole, og at dette giver mindre overskud til alt det andet.

Derfor overvejer flere at fortsætte med ugentlige dage med afgrænsede grupper. Fællesskaberne, som vi jo hylder, skal måske gentænkes og de små fællesskaber have ny værdi.

Fællesskabet er blevet stærkere
Sygdom blandt lærere og elever er faldet drastigt, og der er en følelse af, at alle rykker sammen i bussen for at passe på hinanden og få tingene til at lykkes. En skoleleder fortæller mig, at han mener, skolefællesskabet er blevet stærkere under coronakrisen.

Forældrene er blevet inddraget markant anderledes i skolens dagligdag. På en del friskoler har de skullet hjælpe med rengøring og andre praktiske forhold. Der har været opbakning og en følelse af at være afhængige af hinanden – på en god måde.

Aldrig har der været så mange regler i skolen. Det skaber en refleksion om, at regler, der er lette at forstå, er lettere at gennemføre. Og modsat. Det maner også til refleksion.

Så, der er masser af læringspunkter fra coronakrisen – både positive og negative. Men overordnet er det blevet tydeliggjort, at mindre statslig indholdsstyring frisætter lærere til at gentænke praksis til gavn for eleverne.

Jeg har kæmpestor respekt for det arbejde, skolerne har lavet. Og jeg håber, at de positive effekter af coronakrisen vil skabe varige forandringer i skoleregi og i den måde, vi tænker »skole« på. Også fra centralt hold.

Politik har aldrig været vigtigere