Forskningsleder: Coronaen har lært os om betydningen af skolens fællesskaber

DEBAT: Der er mange lærerige erfaringer fra coronakrisen. Vi er blevet klogere på skolernes fællesskab og dets betydning for lærere og elever, og vi har lært, at digitale chatrum ikke kan erstatte det pædagogisk faglige fællesskab, skriver Andreas Rasch-Christensen.

Coronaen har forhåbentlig gjort, at vi nu rettet blikket mod betydning af skolens fællesskab, skriver Andreas Rasch-Christensen.Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Rasch-Christensen
Forskningsleder, VIA University College

Hvad kan vi lære af corona?

Spørgsmålet stilles hyppigt på dagtilbuds- og skoleområdet. Genåbningsfaserne har betydet mindre børnegrupper, flere voksne og mindre pressede lærere og pædagoger.

Men er nedlukningen og genåbningen ikke at betragte som en pædagogisk undtagelsestilstand, hvor nødundervisning og hygiejne- og afstandskrav har tilsidesat almindelige standarder for undervisning og pædagogiske aktiviteter?

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der er nye erfaringer, der kan inspirere udviklingen af dagtilbud og skoler. De skal bare bruges med omhu.

Gode erfaringer i en nødssituation
Mens skolerne var hermetisk lukkede, blev nødundervisningen til fjernundervisning. Måske har det givet et bedre blik for, hvordan skoler fremadrettede kan bruge det digitale som en variation i den almindelige undervisning.

Corona-tiden retter forhåbentlig blikket mod betydningen af skolens fællesskab, der ikke er en blåstempling af fraværet af rammer, struktur og faglighed.
Andreas Rasch-Christensen
Forskningsleder, VIA University College

Det skal blot ses i lyset af, at nødundervisningen gjorde det digitale til en grundpræmis og ikke nødvendigvis en fortrukken undervisningsform.

Tilsvarende nyder mange børn og unge at være meget ude, og de har gavn af det. Udeliv og udeskole er velkendte pædagogiske praksisser i danske dagtilbud og skoler, men det foregår lige nu under forandrede rammer.

Eksempelvis betyder afstandskravene, at den lidt vildere og udfordrende leg ude ikke helt kan praktiseres på de samme måder, som gør den til en givende aktivitet for børnenes udvikling.

På den måde skal de gode erfaringer og deres fremadrettede brug hele tiden ses i lyset af, at de er udviklet og praktiseret i en nødssituation, og at en mere digital skole i kvantitativ henseende eller leg med stor afstand næppe er fremtidens pædagogiske idealer.

Ret blikket mod skolens fællesskab
Børn og unge har savnet at komme tilbage til deres venner og de voksne, der betyder så meget for dem i det liv, de lever nu og får i fremtiden. Savnet forsvinder så småt for dem, der nu er vendt tilbage, men nedlukningsperioden retter blikket mod et ganske centralt forhold i vores dagtilbud og skoler.

Noget som man har en tendens til at tage for givet eller sågar glemme i iveren efter at ruste børnene til deres videre færd gennem uddannelsessystemet. Dagtilbud og skoler består af pædagogiske faglige fællesskaber.

Vi indgår i mange typer af fællesskaber i løbet af tilværelsen, men skolens præger os rigtig meget, fordi vi er der i mange år. Skolen er et fagligt og socialt fællesskab funderet på fag og relationer. Børn og unge har brug for gode samarbejdsrelationer og det at skabe noget sammen med nogle, der er anderledes end dem selv.

Læs også

Forsker: Coronakrisen viser, at omsorg og hygiejne bør komme før læreplaner

Debat

Corona-tiden retter forhåbentlig blikket mod betydningen af skolens fællesskab, der ikke er en blåstempling af fraværet af rammer, struktur og faglighed. Der er rammer og regler for, hvordan man er sammen i skolen, og fællesskabet udfoldes gennem undervisning i fag.

Chatfora kan ikke erstatte skolens fællesskaber
Fællesskabet kan ikke erstattes digitalt. Perioden med fjernundervisning viste, at den blev praktiseret med stor professionalisme af de fleste lærere og formodentlig har kunnet understøtte udvikling af konkrete og væsentlige faglige færdigheder, men selv de mange kreative virtuelle chatfora kan ikke erstatte skolens fællesskaber.

Det betyder ingenlunde, at alle de gode erfaringer vedrørende brug af digitale læremidler og virtuelle dialoger skal forsvinde. De kan bruges til at få et skarpere blik for, hvordan det digitale kan bruges som et varierende element i den daglige undervisning.

Fokus på det pædagogiske faglige fællesskab påvirker også nogle af de andre forandringer, som genåbningen har forårsaget.

Rutiner må ikke begrænse
De flere professionelle voksne og lidt mindre børne- og elevgrupper giver gode muligheder. Rutiner som håndvask kan blive permanente mønstre. Vi har alle brug for rutiner. Noget vi bare gør, uden at det skal reflekteres og diskuteres.

Samtidig må rutiner og regler ikke begrænse. Spontant opståede situationer, hvor børn fordyber sig i leg ud fra deres egne præmisser, er en lige så vigtig del af dagtilbuddenes pædagogiske praksis som rutinerne.

Så hvilke af genåbningsfasens nye rammer og regler, der skal blive mere permanente, skal undersøges nærmere med inddragelse af de professionelle voksne, forældrene og børnene.

Børn skal være mere ude
En sidste god erfaring, som ikke er ny, er, at børn skal være meget mere ude. Udeliv har altid været en ganske naturlig del af vuggestuer og børnehavers pædagogiske praksis. I den spontane leg, men også i de mere planlagte forløb, hvor børnene udforsker vindretninger ved at sætte drager op.

Undervisning er i overordnet set ikke anderledes ude end inde. Alligevel er der nogle særlige aktiviteter, der er mere velegnede at lave ude end inde. Det at træne læsning kan være en kold og svær opgave ude, selvom det også kan være en hyggelig aktivitet i et lunt hjørne.

Det er godt at være mere ude, hvor børnene kan lege og udforske naturen, og alle skolens fag kan praktiseres, men det skal selvfølgelig tjene et pædagogisk formål.

Dagtilbud og skoler kan lære noget af coronaen. Vigtigst er de pædagogiske faglige fællesskaber.

Politik har aldrig været vigtigere