Kommentar af 
Kasper Munk Rasmussen

Frem for at slå ring om 10. klasse bør vi se åbent på ny model

Der har været forbavsende lidt interesse for, hvad hpx’en egentlig skal indeholde. Men selv om det står hen i det uvisse, bør vi se konstruktivt på forslaget, skriver Kasper Munk Rasmussen.

Hvis vi for alvor skal have skabt et levedygtigt alternativ til gymnasierne, så kræver det, at vi tager udgangspunkt i, hvad de unge vil, og hvad de faktisk vælger efter, skriver Kasper Munk Rasmussen.
Hvis vi for alvor skal have skabt et levedygtigt alternativ til gymnasierne, så kræver det, at vi tager udgangspunkt i, hvad de unge vil, og hvad de faktisk vælger efter, skriver Kasper Munk Rasmussen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kasper Munk Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den uddannelsespolitiske debat har været på den anden ende siden rygterne begyndte at komme omkring reformkomissionen forslag om at nedlægge 10. klasse. Der er mange følelser i spil. Særligt når det handler om efterskolerne.

Meget typisk for den danske debat, så er der altid mange aktører, der slår ring om det bestående. Vi ved, hvad vi har, og der er måske et ønske om at forsvare nuværende privilegier og bevillinger.

Desværre har der været langt mindre debat om det helt centrale i reformkomissionens forslag, nemlig forslaget om, at vi i Danmark skal have en helt ny ungdomsuddannelse. Det er faktisk ret vildt!

Læs også

Og det fortjener opmærksomhed. For kommissionen rammer i mine øjne rigtigt med diagnosen om, at vi i dag har én ukronet konge af ungdomsuddannelserne i dag, og det er gymnasierne.

Når man taler med unge i ”ungdomsuddannelsesalderen”, så er gymnasiet normen. Mange, der vælger en erhvervsuddannelse, oplever at få spørgsmålet ”hvorfor valgte du ikke gymnasiet? Var du ikke god nok?" Langt sjældnere sker det, at gymnasieelever får det omvendte spørgsmål.

Personligt er jeg helt enig i, at det er et stort problem, at unge i dag oplever, at de skal vælge mellem tre år i en stamklasse med studieture, fredagsbar og gymnasiefester på den ene side og på den anden side erhvervsskolerne, som desværre mange steder ikke har de samme tilbud.

Uddannelsen er tænkt i en verden, hvor der fortsat eksisterer FGU, efterskoler, hf og grundforløb på erhvervsuddannelsen

Kasper Munk Rasmussen

Det burde i stedet være de faglige og personlige interesser, man vælger ud fra.

Kommissionens løsning er så, at de to år i stamklasse med andre unge på hpx'en skal udgøre et alternativ til det.

Men det giver anledning til en række spørgsmål.

Hvordan skal det fremtidige system rumme den unge, der siden hun var 13 år har vidst, at hun skal være anlægsgartner?

Skal hun tvinges til 1,5 eller to års ekstra skoletid efter folkeskolen, hvor hun skal introduceres bredt, eller vil hun kunne starte direkte på sin yndlings-erhvervsuddannelse, som der er mange tusinde unge, der gør i dag?

Og hvis man bare kan springe hpx’en over, hvad er det så reelt man fagligt lærer ved at gå på hpx’en? Hvad er det for et ungdomsmiljø, man ønsker, de kan tage med videre, inden de for alvor starter på en erhvervsuddannelse.

Hvordan passer uddannelsen niveaumæssigt i forhold til den nuværende 10. klasse, FGU, HF og erhvervsuddannelsernes grundforløb?

Hvordan sikrer man, at der er nok elever til at opbygge tilstrækkelig volumen til faglige og sociale miljøer?

Uddannelsen er tænkt i en verden, hvor der fortsat eksisterer FGU, efterskoler, hf og grundforløb på erhvervsuddannelsen, og vi kommer til at stå med et faldende antal unge i de kommende år, der skal måles i tusinder.

Hvordan kan det lade sig gøre at lave stamklasser på hpx’en og samtidig rumme forskelligheden blandt de unge, så de føler, at uddannelsen er relevant?

Der er 100 forskellige erhvervsuddannelser, og hpx’en skal rumme de unge, der interesserer sig for alt fra sosu til frisør, smed og kok.

Den helt store joker er også, hvad hpx’en egentlig skal indeholde. Det står hen i det uvisse og er lige nu lagt over på et ekspertudvalg. Det spørgsmål har der været forbavsende lidt interesse for.

Læs også

De mange spørgsmål viser, hvor kompliceret det er at introducere en ny ungdomsuddannelse. Det værst tænkelige scenarie er, at vi bruger flere år på en ny stor reform, som sluger alle kræfter og midler i sektoren.

Det har vi set med FGU’en, som blev besluttet i 2017, men som stadig kæmper med børnesygdomme her seks år senere. Vi har ikke råd til at miste seks år i en situation, hvor vi hver dag får 20 faglærte færre på arbejdsmarkedet.  

Derfor er mit personlige håb, at vi i på den korte bane trækker så meget godt ud af reformkomissionens anbefalinger, som vi kan.

Helt konkret kunne man skabe hpx'en ved lade udvalgte erhvervsskoler – på forsøgsbasis – få mulighed for at udbyde et samlet uddannelsesforløb, der går på tværs af 10. klasse og grundforløb 1, eventuelt med et grundforløb 1, der er forlænget fra seks til 12 måneder.

Det værst tænkelige scenarie er, at vi bruger flere år på en ny stor reform, som sluger alle kræfter og midler i sektoren

Kasper Munk Rasmussen

Hvis man skal tænke endnu vildere, så kunne erhvervsskolerne udbyde en ungdomsuddannelse, der starter allerede i 9. klasse.

Vi har tidligere set, at der ingen positiv effekt er ved de kommunale 10. klasser.

Men hvorfor skal vi trække unge gennem noget i ni år. Her bør de allerede efter 8. klasse få mulighed for at starte på et hpx-lignende forløb, hvis de ønsker dette.

Meget af dette kunne vi gøre allerede i dag, så de kommende elever kunne starte på et sammenhængende forløb allerede til sommeren 2024.

Hvis vi for alvor skal have skabt et levedygtigt alternativ til gymnasierne, så kræver det, at vi tager udgangspunkt i, hvad de unge vil, og hvad de faktisk vælger efter.

Og her vælger syv ud af ti gymnasiet, men der er også hvert år godt 30.000 unge, der frivilligt vælger efterskolerne til. Også på dét punkt er erhvervsskolerne langt bagefter, men det kræver ikke en stor reform.

Vi kunne på den korte bane give erhvervsskolerne mulighed for at drive efterskole i et praksisrettet miljø. Det ville man kunne gøre med en ombygning af nogle af de eksisterende kostafdelinger.

Det skal – som beskrevet ovenfor – være et forløb for unge i 9. og 10. klasse – inklusive grundforløb 1 – men det skal også indeholde alt dét, som de unge godt kan lide ved efterskoler.

Der skal være mulighed for at være på skolen i weekenden. Der skal være sports- og ”adventure”-linjer med kanoture, skitur til Østrig og studietur til Tyskland. Med andre ord et ungdomsliv. Meget af dette vil kunne lade sig gøre, hvis vi justerer og skubber lidt til de nuværende rammer.

Læs også

Jeg håber, at Uddannelsesdanmark vil tage imod reformkomissionen på samme måde, som jeg har forsøgt at gøre ovenfor. Lad os i fællesskab stille alle de kritiske spørgsmål.

Men lad os også se konstruktivt på forslagene og overveje, hvilke forslag vi kan indføre allerede i dag, så vi kan undgå at spilde fem-seks år på en ny reform. Det har vi simpelthen ikke tid til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

0:000:00