Frie Fagskoler: Finanslovsbesparelserne skaber dilemma

Af Jette Rønne
Formand, Foreningen af Frie Fagskoler

I sin nytårstale påpegede statsministeren, at vi i det store uddannelsesræs ikke må glemme dem, der stadig står tilbage ved start. Dem, der med ministerens ord ikke rigtig har greb om skolen og dermed risikerer også at miste grebet om livet. Det er jeg som formand for Frie Fagskoler helt enig i. Op mod hver 6. af en 9. klasses årgang mangler de adgangsgivende 2-taller, og mange har af forskellige årsager en rygsæk med nederlag med sig fra folkeskolen.

Derfor var det glædeligt, at Venstre sammen med et enigt folketing for et år tilbage vedtog at oprette Frie Fagskoler – en helt ny praktisk og erhvervsrettet kostskoleform i Danmark. Dengang så samtlige partier et behov for en skoleform, som kunne byde ind med noget nyt, andet og mere, end hvad den frie skoleverden i forvejen tilbød.

Frie Fagskoler skulle nytænke højskoletraditionen i et praktisk-fagligt perspektiv og skulle som noget helt nyt lovmæssigt forpligte sig på en uddannelsespolitisk dagsorden.

Hvis din arbejdsgiver fortæller dig, at du løfter en meget vigtig opgave og samtidigt sætter dig 20 % ned i løn – og det kun 9 måneder efter, at du er blevet ansat – hvad vil din reaktion være?

Jette Rønne
Formand, Foreningen af Frie Fagskoler

Ikke blot det samme
Man hyldede en skoleform, hvor mindst en tredjedel af timerne bruges i værkstedet for at ruste og motivere flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.

Man hyldede en fri skoleform, som ville omfordele sin økonomi til fordel for udsatte unge, og som samtidigt var villig til hænge en del af sin økonomi op på at få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. En så målrettet forpligtelse på en politisk dagsorden var nemlig et særsyn i den frie skoleverden.

Med den nye lovgivning skulle Frie Fagskoler lægge mindre vægt på 10. klasse og i stedet mere vægt på at udvikle nye erhvervsrettede linjer med større fokus på motiverende praktiskfaglig undervisning, afklaring om uddannelsesvalg og konkret erhvervserfaring.

Denne nytænkning i den frie skoleverden har ikke kun været hyldet af politikere. Den har også skabt begejstring i dansk erhvervsliv, fordi en ny dedikeret skoleform skulle samarbejde med virksomheder om at imødegå manglen på faglært arbejdskraft inden for bestemte erhvervsbrancher.

Frie Fagskolers mission var klar: at skabe unge, der holder hele vejen gennem erhvervsskole-systemet. Unge, der er afklaret inden begyndelsen. Unge, der har fået de almendannende kompetencer i et praktisknært kostskolemiljø. Og dermed blev rammerne for Frie Fagskolers nye lovgivning skabt.

Kort sagt blev Frie Fagskoler vedtaget, fordi der var brug for en kostskoleform, som ikke blot bød ind med mere af det samme.

Klar politisk nedprioritering skaber alvorlig tvivl
Desværre må vi et år efter vores fødsel konstatere, at et snævert politisk flertal tilsyneladende har skiftet holdning. Med de voldsomme besparelser på Frie Fagskoler er der sendt et klart politisk signal om, at de frie fagskoler alligevel ikke bør byde ind på den politiske dagsorden.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby undskylder sig med, at det ikke er en politisk, men udelukkende en økonomisk prioritering, og at hun har en klar forventning til, at de frie fagskoler fortsat kan levere, som vi plejer.

Men det er jo indlysende umuligt. Selvfølgelig kan vi ikke levere det, vi plejer, efter at have fået fjernet 1/5 af vores tilskud. Selvfølgelig er der tale om en uddannelsespolitisk nedprioritering. Det er vel politikere og ikke økonomer, som bestemmer i vores demokrati?

Det vil være halsløs gerning for en fri skole at sætte alle ressourcer ind på at løfte en politisk dagsorden, hvis der ikke er tillid til, at politikerne bakker langsigtet op omkring projektet.

At starte en skole op er en langsigtet investering baseret på folkelig opbakning, og som er afhængig af politisk støtte for at kunne lykkes. Derfor var den enstemmige folketingsopbakning ved udgangen af 2014 afgørende for skolerne. Den tillid er nu smuldret væk i løbet af en hastig finanslovsforhandling.

Hvis din arbejdsgiver fortæller dig, at du løfter en meget vigtigt opgave og samtidigt sætter dig 20 pct. ned i løn – og det kun 9 måneder efter, at du er blevet ansat – hvad vil din reaktion så være? Efter de voldsomme finanslovsbesparelser skal Frie Fagskoler nu besvare et tilsvarende spørgsmål: Når vi straffes hårdt for at løfte en samfundsopgave, hvad skal vi så i stedet?

Ingen skal være i tvivl om, at vi netop ønsker at leve op til alle de gode intentioner i vores nye lovgivning. Men hvad vil politikerne?

Slået tilbage til start
For 5 år siden valgte en lille gruppe frie kostskoler at forpligte sig på Frie Fagskoler – på at ruste flere til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Med den store økonomiske besparelse er vores praktiske undervisningsform strukturelt underfinansieret.

Finanslovsbesparelserne tvinger vores skoler ind i et dilemma: På den ene side kan skolerne ikke leve op til lovgivningens gode intentioner om at ruste flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse på de nye økonomiske vilkår. På den anden side vil ingen skoler frivilligt fravælge eller opgive vores hjerteblod, som hjælper en sårbar gruppe unge godt videre i uddannelse og voksenliv – Frie Fagskoler.

Det står imidlertid klart, at 2016 bliver et skæbneår for Frie Fagskolers fremtid. Vi er slået 5 år tilbage, og hver eneste frie fagskole står nu ved igen ved en skillevej.

Derfor, kære politikere. Giv os jeres syn på, hvor vores skoler skal hen?