LH: EUD-reformudspillet har slået fejl

HG'en bliver igen negligeret og endda barberet ned, og skolepraktikken stjæler fokus fra virksomhedernes ansvar til at skabe kompetencegivende praktikpladser.

Zacharias Polonius
Formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)

Af Zacharias Polonius
Formand, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) 

Det er ved at være tid til, at regeringen og Folketingets resterende partier skal drøfte den kommende reform for erhvervsskolerne.

”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” lød den ambitiøse overskrift i regeringens udspil fra oktober, der indikerede et tiltrængt fokus på erhvervsuddannelserne.

Det høje ambitionsniveau klinger dog lidt hult, når man studerer reformudspillet nærmere. Der fremsættes nemlig nedskæringer og besparelser.

HG'en bliver igen negligeret og endda barberet ned, og skolepraktikken stjæler fokus fra virksomhedernes ansvar til at skabe kompetencegivende praktikpladser.

Med andre ord er reformudspillet langt fra det løft til de merkantile uddannelser, som man lover, og jeg er bange for, at det får store konsekvenser for de færdiguddannede.

En rundbarberet HG
Det merkantile grundforløb, bedre kendt som HG, er i høj grad ramt af sparekniven i udspillet.

I dag undervises eleverne på HG i 80 uger, hvilket svarer til 2 års undervisning. I regeringens nye udspil forkortes undervisningen til 40 uger for de heldige og ned til 10 uger for de 'uheldige', der har erfaring med i bagagen.

Dermed står HG'en ressourcefattigt tilbage og fremstår hverken særlig attraktiv for erhvervslivet eller eleverne. For ikke nok med at timeantallet skæres fra 2250 og ned til 350, så skal eleverne stadig samme pensum igennem!

HG’en bliver dermed en udhulet uddannelse, der umiddelbart får svært ved at blive et særligt interessant bekendtskab for nogen – hverken elever, undervisere eller i sidste ende erhvervslivet.

Jeg synes, at man overser en fuldstændigt central egenskab ved uddannelsen i denne reform: Det sociale aspekt ved HG’en, der for mange elever er stedet, hvor man genopdager troen på uddannelsessystemet.

Det er derfor vigtigt, at man værner om den enkelte elev i stedet for presse dem igennem et forhastet og komprimeret grundforløb.

Skolepraktik ligner en lappeløsning
Skolepraktikken er regeringens forslag til at løse praktikproblematikken, der i høj grad trænger til nye løsningsforslag. Problemet med skolepraktikken er, at den aldrig kan erstatte den erfaring, man får på det rigtige arbejdsmarked.

Det handler nemlig ikke kun om de arbejdsopgaver, som skolepraktikken udbyder, men i lige så høj grad om de kompetencer, eleverne får ved at være en del af en arbejdsplads.

Den erfaring, vi indtil videre har med skolepraktikker, er, at de er upopulære hos eleverne, og fungerer som en slags pseudo-arbejdsplads, hvor man som elev sættes til at udføre et arbejde for så at slette det igen senere.

Det er derfor svært for eleverne at lære, hvordan man skaber egentlig værdi på en arbejdsplads, da man udfører arbejde til ingen verdens nytte.

Jeg savner, at virksomhederne tager ansvar. De sidste mange år har dog desværre vist, at lysten fra virksomhederne til at deltage i denne samfundsrelaterede proces simpelthen ikke er til stede.

Det synes jeg, er et stort problem, som man fra politisk side bliver nødt til at tage hånd om.

Jeg mangler derfor politiske konsekvenser for de virksomheder, som notorisk nægter at deltage i samfundsudviklingen og inddrage de studerende ved at skabe praktikpladser.

Motiverende og inspirerende erhvervsuddannelser
Jeg savner, at samspillet mellem teori og praksis er i centrum for EUD-udspillet. For at skabe konkurrencedygtige erhvervsuddannelser skal både den teoretiske ballast og virksomhedernes ansvar adresseres.

Hvis vores erhvervsuddannelser skal være ”bedre og mere attraktive”, nytter det ikke noget, at skoleforløbene nedbarberes og intensiveres urimeligt, og praktikproblematikken ikke løses til bunds.

Mine forhåbninger til den endelige EUD-reform er derfor, at politikerne indser, at der skal mere end akademikere til at drive et samfund, at kvalitet tager tid, og at erhvervsuddannelserne dermed får et tiltrængt løft.