Professor: Respekt for lærernes faglighed kan få eleverne i mål

Af Lene Tanggaard
Professor, Aalborg Universitet, Formand for Rådgivningsgruppen for Fælles Mål

Folketinget har gjort en del af fagenes mål i folkeskolen frivillige. Det skete, da man i december 2017 besluttede at gøre en del af Fælles Mål vejledende. Det betyder, at lærerne i dag ikke skal forholde sig til de 3.170 færdigheds-og vidensmål.

I dag er mål som ” Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele” og ”Eleven kan sætte tegn” vejledende, mens videns- og færdighedsområdet ”Korrektur” er bindende sammen med det overliggende kompetencemål.

I forbindelse med denne ændring nedsatte undervisningsministeren en rådgivningsgruppe. Den skal komme med anbefalinger til, hvordan Undervisningsministeriet fremover kan vejlede og understøtte skolernes og de fagprofessionelles arbejde med at tilrettelægge god undervisning med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf og Fælles Mål. 

Færre bindinger
Intentionen med den nylige ændring af folkeskolelovens regler om Fælles Mål og den bagvedliggende politiske aftale om at løsne bindingerne på Fælles Mål er at understrege, at detailstyring på videns- og færdighedsmål ikke er den politiske intention med Fælles Mål. Der er dog fortsat en fælles national ramme for, hvad elever skal lære i folkeskolen. De overordnede faglige mål for, hvad eleverne skal kunne i fagene, er fortsat gældende, men med færre bindinger understreges de lokale muligheder for at planlægge, hvordan man når dertil.

Større indflydelse
Det er således som udgangspunkt op til lærere og ledere på den enkelte skole at beslutte, i hvilket omfang og hvordan de vejledende færdigheds- og vidensmål skal anvendes i den løbende tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen skal stadig planlægges, så den lever op til folkeskolelovens bestemmelser, for eksempel om at give ”eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge” og ”for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer”.

Aha-oplevelser, nye erkendelser og fordybelse opstår nogen gange bedst, hvis man ikke på forhånd har fået at vide, at det er det, der er formålet med en bestemt aktivitet. 

Lene Tangaard
Formand for Rådgivningsgruppen for Fælles Mål.

Ministeriet kan i den forbindelse indsamle og formidle eksempler på forskellig praksis og vejlede og inspirere det pædagogiske personales forskelligartede didaktiske valg. Vejledningen bør fortsat tage hensyn til det fælles ansvar for opgaveløsningen på en skole og i et kommunalt skolevæsen. 

Målene er rammen om noget større
Samtidig skal der i undervisningen hele tiden ”arbejdes op i mod” formålet. Det vil sige, at undervisningen skal planlægges og gennemføres på en måde, så man stræber efter bedst muligt at indfri fagenes formål og folkeskolens formålsparagraf. For som folkeskolens formålsparagraf fremhæver, er de faglige kundskaber og færdigheder i folkeskolen et skridt på vejen mod noget større.

Det er gennem de faglige erkendelser, at eleverne får blik for noget større, for en bredere horisont, der ikke alene forbereder dem til videre uddannelse, men også giver dem lyst til at lære mere hele livet, vækker deres virkelyst og fantasi, gør dem fortrolige med dansk kultur og giver dem forståelse for andre kulturer og forbereder dem til at deltage og tage medansvar for et samfund med frihed og folkestyre – blandt meget andet.

Synlige mål er ikke altid et plus
Lempelsen af omfanget af bindende mål for fagenes indhold skal ikke opfattes således, at mål ikke længere spiller en rolle i undervisningen som didaktisk kategori.

Målsætninger har altid været en integreret del af didaktisk planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, men målene skal ikke benyttes som en rigid tjekliste, der gør undervisningen mekanisk. God undervisning er meget mere og andet end mål og evaluering. 

De lærere og skoleledere, vi har talt med i forbindelse med de lokale og regionale møder rundt om i landet, understreger, at det er vigtigt, at mål, når de anvendes i den konkrete undervisning, formuleres, så elever og forældre forstår dem. De faglige, undervisningsmæssige mål behøver ikke direkte at blive kommunikeret til elever og forældre, men bør være orienteringspunkter for lærerne.

Det er ikke i alle sammenhænge, at det fremmer elevernes læring, at der opstilles synlige læringsmål for eleverne forud for undervisningen. Aha-oplevelser, nye erkendelser og fordybelse opstår nogen gange bedst, hvis man ikke på forhånd har fået at vide, at det er det, der er formålet med en bestemt aktivitet. 

Læringsplatforme må ikke stå i vejen for læring
Digitale læringsplatforme og de digitale læremidler spiller en stor rolle i lærernes tilrettelæggelse af undervisning, herunder deres arbejde med mål i undervisningen. Det er derfor afgørende, at skolernes læringsplatforme er indrettet på en måde, der tager hensyn til ændringen af Fælles Mål. Læringsplatformene kan være et planlægningsværktøj for lærerne, et sted man deler viden og erfaringer, men læringsplatformene må ikke stille sig i vejen for elevernes læring ved at fokusere mere på måling og dokumentation af enkeltprocesser end på elevernes overordnede faglige udvikling og trivsel. Det skal være muligt at vælge mellem flere didaktiske modeller og planlægningsværktøjer, hvad enten disse er digitale eller ej.

Fornyet respekt om den pædagogiske faglighed
En væsentlig diskussion i vores gruppe har været, hvordan folketinget og kommunerne kan og skal stille krav til folkeskolen. En fornyet respekt om den pædagogiske faglighed hænger sammen med en stærk profession, der kan kvalificere og begrunde metoder, tilgange, didaktiske modeller og teorier. Skolens aktører skal kunne begrunde skolens virke udadtil. Når man ikke kan henvise til et mylder af færdigheds- og vidensmål, så skal man på anden vis begrunde, hvordan man tilstræber, at alle elever stadig lærer at gange og dividere. Man skal for eksempel kunne begrunde, hvorfor 4. klasse ikke skal lære om FN’s Børnekonvention, når de skal det på naboskolen, hvis det er tilfældet. 

Skolen kan ikke løse sin opgave, uden at der skabes fornyet respekt om den pædagogiske faglighed og det professionelle skøn, som hverdagens mange valg uundgåeligt hviler på. Det kan den lempede centrale styring af undervisningen bidrage til. Høje forventninger til elevernes faglige, personlige og sociale udvikling skal fortsat være omdrejningspunktet for skolens undervisning. De faglige og pædagogiske valg, der træffes skal kunne begrundes af den enkelte underviser og af skolen over for kolleger, ledelse, forældre og kommunal- og landspolitikere.