Reformkommissionen har slet ikke fået nok ros for sit mod til at tænke nyt

10. klasse som en del af hpx’en betyder, at efterskolernes forretningsmodel ikke længere vil kunne bruges. Langt størstedelen af efterskolernes elever i dag går i 10. klasse, hvilket reformkommissionen vil ændre på ved dels at øge tilskuddet til efterskoleophold i 8. og 9. klasse – og dermed øge optaget af unge fra disse årgange – og dels ved at lade efterskolerne afholde et slags ungdomshøjskoleår uden eksamen og med reduceret tilskud.  

Efterskolerne er skeptiske, og der er heller ingen tvivl om, at efterskoleåret for mange elever er en fremragende mulighed for at blive modnet i et trygt og inkluderende miljø med værdier som fællesskab, tolerance og gode relationer.  

Det har stor værdi for den enkelte – men samtidig er efterskolernes rekruttering skæv, og det er i høj grad middelklassens unge, der indtager sovegangene, finder sig en roomie og, håber de, en ven for livet. 

Også hf ser frem mod en stor ændring, hvis Reformkommissionens tanker bliver til virkelighed. Der lægges op til, at hf’s første halve år er en del af hpx’en i form af valgfag. Det er lidt spændende, om det kan fungere i praksis – og om overgangen til den egentlige hf lykkes, hvis den også indebærer et institutionsskift.

Jeg håber, at politikerne vil se mere på de unges behov, uddannelsesgeografien og de tilstedeværende ressourcer og mindre på institutionslandskab, eksisterende grænser og uens bestyrelseskonstruktioner.

Birgitte Vedersø

Hf-elever er typisk mere skoleuvante end eleverne til de treårige gymnasiale uddannelser, og for den skoleuvante indebærer et institutionsskift altid øget risiko for frafald. Hf-uddannelsen er storleverandør af unge til professionshøjskolernes uddannelser, som også er en stor mangelvare, så vi har ikke råd til et øget frafald på hf.

Efterskolerne og hf er således synlige udfordringer i Reformkommissionens udspil, og de har allerede fået ord med på vejen af aktørerne. Nogle fór endda til tasterne, før rapporten overhovedet var offentliggjort.  

Det er ærgerligt, men ikke overraskende; Det er vist nærmere det, en politisk rådgiver hos de respektive interesseorganisationer vil kalde en pligtopgave, nemlig at forsøge at påvirke den efterfølgende politiske proces.  

Jeg frygter imidlertid mere en anden udfordring, som kan blive nok så giftig, hvos politikerne vælger at lytte til Reformkommissionens mange gode anbefalinger. 

Endnu har aktørerne på ungdomsuddannelsesområdet holdt sig i skindet, og bolden er endnu ikke for alvor givet op til debatten om, hvor i institutionslandskabet uddannelserne skal placeres.  

Dét kan blive en rigtig ærgerlig sag, hvor snævre institutionshensyn vinder over hensynet til de unges behov og uddannelse.  

Og Reformkommissionens forslag kalder også her på modet til at tænke nyt og på tværs. Hpx’en er et mix af almene og praktiske fag og så de såkaldte livsstilsfag: idræt, musik, drama – denne konstruktion peger ikke entydigt på én af de i dag kendte institutionstyper, hvilket er en stor kvalitet og vidner om nytænkning.  

Så skal hpx’en være en selvstændig institution, som det underforstås hos reformkommissionen?  

Skal den alene kunne ligge på en erhvervsskole? Kan den placeres på et alment gymnasium, et hf-kursus eller måske endda et erhvervsakademi, hvis det fagligt giver mening eller skaber større nærhed til skole for den unge – et parameter, som vi ved er afgørende for de mindst skolevante elever? 

Skal ungdoms-hf alene ligge på de almene gymnasier, eller vil det også nogle steder give mening på en erhvervsskole – eller måske endda en professionshøjskole?  

Jeg håber, at politikerne vil se mere på de unges behov, uddannelsesgeografien og de tilstedeværende ressourcer og mindre på institutionslandskab, eksisterende grænser og uens bestyrelseskonstruktioner, hvis og når de skal placere den spændende, nye attraktive vej for unge, der fortjener det gode alternativ til gymnasiet.