Kommentar af 
Birgitte Vedersø

Har nogen overvejet, om unge med god grund fravælger eux og eud?

Debatten om uligevægten i søgetallene til ungdomsuddannelserne overser muligheden for, at unge ikke bare fravælger erhvervsuddannelserne, men faktisk tilvælger gymnasierne, fordi de har gode lærere, et godt miljø og gode resultater, skriver Birgitte Vedersø.

Har de unge de facto indført 12 års skolegang ad bagdøren – og er der egentlig&nbsp;noget galt med det?, spørger Birgitte Vedersø.<br>
Har de unge de facto indført 12 års skolegang ad bagdøren – og er der egentlig noget galt med det?, spørger Birgitte Vedersø.
Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Birgitte Vedersø
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så blev årets søgetal til ungdomsuddannelserne offentliggjort, og de ligner med minimale udsving de foregående år: Godt 72 procent af de unge har søgt mod en gymnasial uddannelse, og knap 20 procent vælger en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen.

Søgetallene er, trods mindst et årtis kampagne for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, meget stabile over tid og derfor forudsigelige, og forudsigelige var også reaktionerne.

Helt som mange forudgående år udtrykkes der fra politisk hold bekymring over den lave søgning til erhvervsuddannelserne, og helt som lige så mange forudgående år retter interesseorganisationerne skytset mod politikerne og anklager dem for manglende handling.

Jeg kan allerede høre mange blive ganske trætte ved tanken om et uddannelsessystem tænkt forfra

Birgitte Vedersø

Jeg har været gymnasierektor i 23 år og lyttet til og taget del i denne diskussion fra den forkætrede position som repræsentant, ikke bare for gymnasierne, men – værre endnu – fra stx, der af mange betragtes som hovedsynderen.

Det er nemlig her, langt de fleste unge søger hen. Min erfaring siger mig, at næste led i diskussionen bliver, hvordan man kan få de unge flyttet væk fra især stx og over i eud.

Diskussionen er sådan set allerede i gang, da øgede adgangskrav til gymnasiet er en del af regeringsgrundlaget og allerede drøftes livligt, også i disse spalter.

Årsagsforklaringerne på de unges "fejlvalg" er mange, og argumenterne er skiftevis evidensbaserede og synsninger baseret på personlig erfaring.

Blandt de hyppigt nævnte grunde til tilvalget af gymnasiet nævnes ofte "fredagsbar hver fredag" (hvilket gymnasierne ikke har), "det nemme valg" (hvilket gymnasiet ikke er), at gymnasiet ligner folkeskolen og dermed bliver automatvalget, eller at den unge ikke er klar til at vælge en profession endnu i en alder af 16 år.

Forklaringerne på at fravælge eud handler om manglende kendskab til både eud og eux (selv om brobygning til eud er obligatorisk i grundskolen i modsætning til brobygning til gymnasiet), at erhvervsuddannelsernes professioner mangler prestige og ikke er synlige for de unge, og at de unge ikke ved, at det faktisk er muligt at komme videre i uddannelsessystemet med en eud, ligesom en eux giver både en studenterhue og et svendebrev.

Læs også

Kun sjældent baserer forklaringerne sig på, hvad de unge selv giver som grund, og det nævnes sjældent som mulighed, at de unge måske faktisk tager et reflekteret valg.

Jeg har for nylig forladt gymnasiesektoren for et nyt arbejdsliv i en helt anden sektor. Det har givet mig luft til at se den aktuelle debat udefra, og det får mig til at stille et par spørgsmål:

Hvorfor spørger vi ikke de unge, om de er enige i de gængse årsagsforklaringer på deres valg? Kunne der være andre forklaringer, når søgetallene år efter år er stabile?

Når vi nu ved, at læreren er en afgørende faktor for succes med uddannelse, kunne det så være, at eud-lærernes vilkår og uddannelse kunne blive bedre? Kunne skolekulturer på tværs lære noget af hinanden?

Debatten suppleres desværre af og til med ærgerlige indbyrdes beskyldninger om strandhugst fra aktørerne

Birgitte Vedersø

Kunne det være, at de unge ikke bare fravælger erhvervsuddannelserne, men faktisk også tilvælger de gymnasiale uddannelser, fordi de har gode lærere, et godt miljø og gode resultater?

Kunne det lige så vel være, at de unge, der ikke trives i gymnasiet – og det er oftest dem med de svageste indgangsforudsætninger – har brug for en anden type af uddannelse, som ikke findes for nuværende?

Eux er blevet nævnt som løsningen på den svage søgning til eud, men oplever fortsat ikke en stor søgning og er meget presset på tid. Har eux brug for mere tid og måske bedre rammer?

Har de unge de facto indført 12 års skolegang ad bagdøren – og er det i virkeligheden ikke meget klogt? Er erhvervsuddannelserne i virkeligheden bedre tjent med (primært) at være videregående uddannelser?

Der er ingen enkle svar, og vi trænger til at tænke hele problemfeltet om. Vi har i dag en helt forudsigelig og efterhånden træt debat med mange års søgetals-skuffelser som klangbund.

Debatten suppleres desværre af og til også med ærgerlige indbyrdes beskyldninger om strandhugst fra aktørerne. Der er behov for at slippe automatreaktionerne og tilføre nye vitaminer i debatten med blik for, hvad de unge har brug for – og hvordan vi samtidig kan imødekomme det legitime krav om at uddanne også til samfundets og samtidens behov.

Læs også

Hvad ville vi gøre, hvis vi skulle bygge et ungdomsuddannelsessystem op fra grunden i dag? Hvordan ville vi i alle uddannelser for eksempel vægte den digitale og teknologiske virkelighed, der vil være et grundvilkår i resten af den unges liv, både privat og arbejdsmæssigt?

Hvad med behovet for at tænke klimakrisen og grøn omstilling ind i alle uddannelser? Hvordan ville vi balancere teori og praksis med den viden, vi i dag har om, hvordan man lærer forskelligt? Hvordan ville vi adressere unges behov for tryghed, trivsel og gode, diverse og inkluderende fællesskaber for alle?

Vi har i dag en helt forudsigelig og efterhånden træt debat

Birgitte Vedersø

Kan man lave forsøg, der tænker forhold som disse forfra, og som samtidig er nænsomme med ikke at smide barnet ud med badevandet og sikre alt det gode fra de eksisterende ungdomsuddannelser?

Jeg kan allerede høre mange blive ganske trætte ved tanken om et ungdomsuddannelsessystem tænkt forfra.

Er en reform virkelig det, vi har allermest brug for? Har vi ikke set tilstrækkeligt med fejlslagne reformer? Har Sigge Winther ikke vist os, at store reformer "ved fordøren" fejler?  Jo, her er åbenlyst en risiko. Men det sidste mange års næsten rituelle årlige begrædelse af søgetallene taler sit tydelige sprog.

Måske vores undervisningsminister kunne vise Sigge Winther og alle os andre, at han kan gøre det anderledes og klogere. Kunne man begynde med et forsøgsprogram, hvor vi slipper rammerne løs og høster erfaringer med uddannelse på tværs med det bedste fra både den gymnasiale og fra erhvervsuddannelsernes verden?

Og måske endda medtænker sammenhængen på langs i systemet også? Tænk, hvis vi turde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Vedersø

Selvstændig konsulent, fhv. rektor, Gefion Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Universitet
cand.mag. i dansk og italiensk (Aarhus Uni. 1991)

Sigge Winther Nielsen

Stifter og direktør, tænketanken Invi – Institut for vilde problemer, oplægsholder
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010), ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 2013), Fulbright scholar Columbia University og gæsteforsker Berkeley, University of California

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024